Jumping, Dancing, Tumbling, Loving

Hun var rigmandsdatter, han var bandeleder af byens mest berygtede bande. Hendes drøm var, at nå sin mor i himlen, springe så højt, at hun kunne nå hende - gennem Tumbling! Han, derimod, havde ingen drømme. Det vil sige, han havde ingen drømme, indtil han gik til den samme sport som hende, blot for at få hendes opmærksomhed. Han fik en drøm. Den samme drøm. (Denne historie er 6 måneder gammel, hvis ikke mere, tilgiv mig, hvis det ikke er ligeså godt skrevet, som mine nyere historier, da jeg er blevet meget bedre med tiden).

157Likes
1127Kommentarer
18983Visninger
AA

51. Hiding

Nu havde Wataru fundet ud af, at min mor var død. Han tog det rimelig tungt, men det var der ikke så meget at gøre ved, det var sandheden, og hun kunne ikke rigtig bare komme tilbage til live.

”Har du fortalt det til de andre?” spurgte Wataru, jeg rystede bare på hovedet imens vi gik videre, tilbage mod skolen. Jeg gik hele tiden og tænkte på det, min far havde sagt til mig. Jeg så på Wataru, imens hans blik var rettet ligeud. Hans bløde, rare, varme ansigt og kinder, jeg ville ønske at det ikke skulle være sådan, men jeg havde intet valg. Jeg var tvunget til det.

 

”Er du okay, Rin?” spurgte Ryosuke, da vi havde fået fri og var på vej over til konkurrencen. Jeg så straks på ham og nikkede så. Jeg hadede mig selv for at lyve for mine venner. Kekirie vidste godt hvad det var, men jeg havde tigget og bedt hende om, ikke at fortælle dem noget om det. Hun havde også lovet at lade være.

”Har I fået nogen dragter?” spurgte jeg og smilede svagt. Drengene nikkede. De havde sportsjakker på, men man kunne se at de havde nogle hvide bukser på, det var deres dragter. Bagpå var der røde stjerner. Bukserne var løse, ligesom almindelige træningsbukser, de var meget tyndere og lettere. Deres trøjer var dog stramme ind til deres bryst og ryg. Der var også røde stjerner på.

”Utroligt at I kunne nå det,” sagde jeg opmuntrende. Natsuko, Watarus mor, var her også. Hun ville gerne heppe på Wataru. Wataru var stadig i banden, og endda lederen. Det var ikke ligefrem noget man sådan bare lige kunne gå ud af. Jeg så mig lidt rundt omkring. Til min overraskelse opdagede jeg, at Wataru ikke var her. Mystisk.

”Hvor er Wataru? Konkurrencen skal snart til at begynde,” mumlede jeg, bekymret. Natsuko så også rundt.

”Sandt. Jeg har slet ikke set ham endnu,” sagde hun.

”Ah, Wataru gik ud på toilettet lige efter vi havde klædt om,” sagde Ryosuke og lagde sine arme over kors. Det var da mærkeligt?

”Jeg går ud og henter ham, han var været derude rimelig længe,” sagde Natsuko og begyndte at gå.

”Natsuko-san! Det er et drengetoilet!” sagde Yuta straks. Jeg så på Yuta, derefter på Natsuko.

”Jeg går med!” råbte jeg og løb efter Natsuko.

”Det gør det ikke meget bedre, Rin!” råbte Ryosuke til mig.

 

”Jeg kan ikke vise mig offentligt i det her,” mumlede Wataru og åbnede sin sportsjakke for at se på din dragt, som ganske rigtigt, sad tæt ind til hans overkrop, men løs ved benene. Han stod inde i en toiletbås.

”Wataru, er du her?!” udbrød Natsuko, som bare kom vadende ind på drengetoilettet. Jeg var lige bag hende, jeg holdt mig lidt for øjnene. Wataru klatrede op og så over båsen, og over på os.

”Eh?! Rin, mor?! Det er et drengetoilet!” sagde han straks. Jeg bukkede mange gange og undskyldte, men det nyttede ikke rigtigt noget.

”Wataru, hvis du ikke kommer ud, så skal jeg personligt slæbe dig af sted,” sagde Natsuko bare, koldt. Wataru knurrede irriteret og kom så ud af båsen. Jeg så ham nu, stå i sin tumblingdragt. Jeg blev lidt rød i hovedet. Trøjen sad som malet på, ligesom de andres, men Watarus var bare lidt anderledes; man kunne se alle hans muskler igennem. Alle hans mavemuskler, sixpack. Det hele. Natsuko tog fat i Watarus arm og trak ham med sig. Jeg gik straks med. En dreng ude på toilettet kiggede lidt mærkeligt på Wataru.

”Du skal ikke glo på mig!” råbte Wataru bare efter drengen. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...