Yasmin og Mathilde (Selvmord 3)

Dette er 3'eren til en anden movella, som er slettet nu. Det handler om pigen Yasmin, som er lesbisk, men fordi ingen accepterer hende, begår hun selvmord. Men hvad med hendes venner, Sebastian og Mathilde? De er hos hende nu, så alting er godt. Eller, ikke alting...

5Likes
5Kommentarer
1572Visninger
AA

5. - 5

Joy smilede til Yasmin og Mathilde. "Det er okay. Jeg kender mange engle, som har begået selvmord," sagde hun, og kiggede på pigerne. "Så har i været her længe?"

De satte sig ned på skyerne, mellem engleflokken. Flokken, som bestod af alle verdens døde, som boede sammen i himlen.

"Ja. Nej, vi er lige kommet," sagde Mathilde, og kiggede på Yasmin. "Så... Jeg kan se, at i er blevet lidt mere end veninder," hviskede Joy. Yasmin gispede. Joy var kun ti år!

"Ja, Joy."

Sebastian og Caitlyn kom pludselig. "Oh, there you are, Joy!"  sagde Caitlyn, og rakte sin hånd frem mod Joy, som tog den. "Caitlyn er min kusine. Hun boede dog godt nok i England, mens vi boede i Danmark," sagde Joy og gik med Caitlyn. Sebastian dumpede ned ved siden af Mathilde og Yasmin.

De kedede sig meget, og vidste ikke, hvad de skulle foretage sig. Mathilde spurgte ind til Sebastian omkring Caitlyn, men han svarede ikke. "Hun er sammen med en allerede," hviskede han og begyndte at græde. "Hvorfor er jeg kun forelsket i piger, som er umulige at få?"

Yasmin kom til at smile. Hun kravlede hen til Sebastian, og lod hans hoved ligge ind mod hendes hals, som et kram. "Såå søde. Du finder snart den eneste ene, en pige, som er utrolig smuk, utrolig sød og utrolig... perfekt til dig!" sagde Yasmin, og smilede. Sebastian løftede hovedet. "Tror du virkelig?" spurgte han, og Yasmin nikkede. "Selvfølgelig."

Mathilde tog Yasmins hånd. "Jeg er glad for, at vi er sammen. Selvom vi kun er så unge. På Jorden ville mine forældre ikke acceptere dig, eller vores forhold, Min mor kan ikke lide homoseksualitet. Hun ville smide mig ud fra huset, hun flipper helt hvis hun ser et homosekuelt par i byen, og vi skal straks hjem. Det er så latterligt, at hun er sådan. Men jeg elsker dig, Smin!" sagde hun, og smilede til Yasmin. Sebastin sukkede, og rystede på hovedet. "Typisk," sagde han og bed sig i læben. "Andre mennesker bliver forelsket i personer, som er mulige at komme sammen med. Men jeg - mit kærlighedsliv er håbløst!" hviskede han med en anelse sarkasme i stemmen. 

"Jeg tror vidst bare at vi må acceptere, at vi er lidt specielle," sagde Mathilde, og mens de tre sad sammen i cirkelen, to hinandens hænder og og kom til at grine. 

"Men nu må vi begynde på et nyt liv, er i klar på det?" spurgte Yasmin. Hendes venner nikkede, og de kiggede alle sammen op mod himlen. 

Det var starten på et nyt liv...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...