Pageboy 3: Untill The End

Lige siden Taemin og Minho blev engle, og tog sammen til Himlen, har Yoogeun været helt nede i kulkælderen. Key og Jonghyun, som passer ham, er bekymrede. Taemin og Minho savner desuden deres venner, og Karorin og Onew har endnu ikke fundet sammen. Nyt kaos opstår, denne gang med Yoogeun, og hans hemmelighed varer ved.

174Likes
848Kommentarer
13041Visninger
AA

18. Redningen

Hyo trak sig lidt væk fra mig, idet Key kom farende med en knytnæve mod ham. Hyo undgik den dog, og havde da tænkt sig, at gøre det samme med Key, som han havde gjort ved Onew. Den sorte flamme kom frem i hans hånd, og han skulle til at skyde den mod Key, der blot ville forsøge at redde os.

”Key umma!” udbrød jeg, idet hånden kom mod Key, med en hurtig fart, helt ligesom Onew. Da Onew døde. Key måtte ikke også dø nu, vel?

”Så holder vi, Hyo!” sagde Donghae strengt, idet han tog fat i Hyos håndled, og vred hans arm om på ryggen af ham, med lethed. Han tvang nærmest Hyo ned på jorden, og Key var reddet.

”Honeeeey!” sagde Jonghyun og løb over og krammede Key tæt ind til sig, imens han lavede et trist ansigt.

”Mianhae baby,” mumlede Key og krammede også Jonghyun.

”Jeg elsker dig,” nynnede Jonghyun glad. Key smilede til ham og kyssede hans næse.

”Jeg elsker også dig, puppy,” nynnede Key tilbage.

”Jeg elsker dig mest!” påstod Jonghyun. Jeg sukkede bare opgivende, hvorefter Donghae så på mig.

”Sådan har de været hele vejen,” mumlede han opgivende, imens han fortsat holdt Hyo nede på jorden.

”Er de altid sådan?” spurgte Hyo så. Donghae strammede straks sit greb, så han holdt sin mund, og led lidt mere af smerte. Han havde fortjent så meget lidelse som muligt, han havde slået Onew ihjel. Han havde dræbt den eneste, som jeg virkelig elskede.

”Nej, pabo! Jeg elsker dig mest!” udbrød Key pludselig, da ham og Jonghyun havde stået i noget tid og diskuteret om, hvem der elskede den anden mest. Jeg sukkede opgivende.

”Kender I det, at I er på en restaurant med et kærestepar, der sidder overfor jer, og laver en sød sukkersnak til hinanden, som gør alting akavet? Man sidder bare og tænker på, at de skal gå på hotel… Det par er jer!” råbte jeg. Der blev straks stille ovre fra Key og Jonghyun, og de så på mig med store øjne.

”Ummaaaa!” beklagede Taemin sig, da han stadig var fanget sammen med Minho. Key gispede og løb straks over til Taemin, for at trøste ham.

”Min lille baby, gør det ondt nogle steder?” spurgte Key og Taemin surmulede sødt til sin umma.

”Aissh! Jeg smutter!” udbrød Hyo og forsvandt i den sorte røgsky, som han altid gjorde. Den bangebuks turde ikke tage kampen op med nogen af os, ikke engang mig! Jeg var en pige!

”Donghae, hjælp,” mumlede jeg lavt, da jeg endnu befandt mig i den akavede stilling. Donghae grinede lidt og gik over til mig. Han lagde da en hånd på mine sorte lænker, som straks trak sig væk fra mig, og forsvandt. Jeg, derimod, landede hårdt på bagdelen.

”Ouch!” udbrød jeg, imens Donghae fjernede lænkerne på Taemin og Minho. Jeg anede stadig ikke, hvorfor de var her. Donghae var jo ærkeengel, havde han tid til at redde en som mig, og mine venner?

”Vi må skynde os, Yoogeun er i fare,” sagde Donghae og så alvorligt på mig. Jeg sukkede irriteret. Jeg vidste det, han var her kun for at forhindre, at vi fik en stor fjende. Yoogeun.

”Rin-Rin, kom nu!” råbte Taemin efter mig. Jeg så forsigtigt på ham og rystede på hovedet. Jeg smilede svagt til ham og blev stående, hvor jeg var, imens han løb af sted sammen med Minho, Key, Jonghyun og Donghae. Jeg kunne ikke tage med. Jeg kunne ikke få mig selv til det, ikke uden Onew ved min side. Jinki.

”Vi ses derinde, Tae…” sagde jeg lavt, idet Taemin blev trukket ud af salen, af en af de andre, der havde forstået mig. Jeg sukkede lettet, da jeg endelig var helt alene.

Jeg så mig omkring i den mystiske, mørke sal, og tog en dyb indånding, før jeg bevægede mine fødder. Én efter en, gik jeg den vej, intet levende menneske måtte gå. Jeg gik mod de dødes rige…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...