Pageboy 3: Untill The End

Lige siden Taemin og Minho blev engle, og tog sammen til Himlen, har Yoogeun været helt nede i kulkælderen. Key og Jonghyun, som passer ham, er bekymrede. Taemin og Minho savner desuden deres venner, og Karorin og Onew har endnu ikke fundet sammen. Nyt kaos opstår, denne gang med Yoogeun, og hans hemmelighed varer ved.

174Likes
848Kommentarer
13108Visninger
AA

11. Asken

Minho lagde sine arme over kors og så omkring sig. Solen var gået ned, og vi befandt os et øde sted. Vi stod ved noget, der kunne minde om en mark, men den store forskel var, at marken var fyldt med aske. Det lignede nærmest, at der havde været ildebrand.

”Hvad laver vi her?” spurgte jeg lavt og så bange på asken, der fløj i vinden omkring os. Rin bed sig selv i underlæben. Hun så da bekymret på Onew, der slet ikke så tilbage på hende. Jeg gættede på, at han var en smule fornærmet over, at Rin ikke mente, at han var stærk nok til at komme med os til Helvede. Det kunne jeg godt forstå, men han var stadig dødelig.

”L-Lad os gå,” sagde Rin lavt og rettede sit blik mod marken igen.

”Dette er en af de mange indgange, der findes til Helvede. Luk øjnene og hold jer for næse og mund,” sagde Rin. Jeg gjorde straks, som jeg havde fået fortalt, det samme gjorde Onew og Minho.

”Videam diaboli,” hviskede Rin bange. Vinden omkring os blev straks kraftigere og kraftigere. Jeg blev bange, da jeg kunne føle asken i vinden omkring mig. Den var varm, nærmest som om, den brændte os. Minho lagde beskyttende en arm omkring mig, imens han fortsat holdt for næse og mund med sin anden hånd. Jeg lænede mig ind til ham, bange. Jeg kunne mærke, at jorden under mine fødder pludselig opslugte mig, som kviksand. Jeg skreg af ren refleks, da asken sugede mig ned.

”Hold på vejret!” råbte Rin, også bange. Jeg tog en dyb indånding, imens hele min krop langsomt, og ubehageligt, blev trukket ned gennem asken. Hele min krop brændte smertefuldt, men udholdeligt. Jeg kunne mærke, at jeg langsomt svimlede hen.

”Du vil aldrig få Yoogeun tilbage, Lee Taemin!”

En stemme snakkede til mig. Jeg døsede hen, og mine tanker fløj rundt i hovedet på mig. Det var næsten som om, jeg faldt i søvn, og alt bare var mørkt.

 

”Min appa…?” sagde Yoogeun, der stod for sig selv i det mørke rum, der pludselig var omkring mig. Jeg fik store øjne, da jeg fik øje på ham. Jeg havde sådan savnet ham. Jeg løb over mod ham med åbne arme og et stort smil.

”… Er ikke dig,” afsluttede han sætningen, og jeg stoppede op, lige foran ham. Han så på mig med et blik, der næsten var koldt. Det var Yoogeun, han kunne da ikke være sur på nogen, kunne han?

Han vendte dig om og begyndte at gå væk fra mig. Jeg forsøgte at nå ham, men til ingen nytte. Jeg blev nærmest skubbet tilbage, hver gang jeg tog et skridt.

”Yoogeun!” råbte jeg.

”Taemin?” sagde Minhos stemme pludselig, og mørket omkring mig forsvandt hurtigt, og blev erstattet med lys.

”Taemin?!” sagde den igen, denne gang, med lidt mere panik.

”Minho?”

 

”Taemin-ah! Vågn op!” sagde han, og jeg slog roligt mine øjne op. Mit hjerte slog utroligt hurtigt! Jeg kunne slet ikke styre det. Jeg så op på min forlovede.

”Hvad skete der, Minho hyung?” spurgte jeg lavt. Han satte mig op i sine arme og omfavnede mig varmt. Jeg så omkring os, Rin og Onew stod et stykke væk fra os, dog ikke sammen. Onews blik var trist, imens Rin så sig omkring. Vi var havnet et helt nyt sted. Jeg havde aldrig været der før. Det var nærmest, som en grotte, dog var væggene lavet af stivnet og flydende lava, og her var utroligt varmt. Jorden, derimod, bestod af den samme aske, der var oppe på marken. Jeg kunne stadig få lidt aske ud af mit hår, der havde sat sig lidt fast.

”Jeg var bekymret, du var helt væk i lang tid, Taemin,” sagde Minho og kyssede min kind. Jeg smilede varmt til ham og vendte hans hoved mod mine læber og kyssede ham dybt og heftigt, imens Onew og Rin så væk. Vores tunger dansede perfekt omkring hinanden i kysset.

”Jeg er her jo nu, hyung,” hviskede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...