Dr. Bieber... JB!4

Rose/Dream er i koma, Justin er helt nede, og alle hans venner gider ham ikke. Men midt i dette store kaos, vil der så komme et lys? Vil der ske et mirakel, så Rose/Dream vågner? Og hvis hun gør, tilgiver hun ham så? Er kærlighed nok?

20Likes
91Kommentarer
4534Visninger
AA

8. Justin's synsvinkel.

”Hvad laver du her?” snerrede Caitlin af mig, og sendte mig et koldt blik. Jeg kunne spørge om det samme. For hvorfor var hun overhovedet her? Burde hun ikke være oppe på hospitalet, ved siden af Rose? Og håbe på at hun vågner, mens jeg allerede har givet op? Jeg følte mig pludselig meget dårligt tilpas. Hvordan kunne jeg allerede have givet op, angående Rose?  

”Hallo?! Jeg spurgte dig om noget, Justin! Det er ikke alle der gider spille sin tid på et usselt menneske som dig,” snerrede Caitlin, hvilket afbrød min tankegang. Et usselt menneske? Var det dét jeg var? Var jeg ikke andet? Jeg havde støttet masser af lande, og jeg havde været på hospitaler, ved syge børn. Var det usselt? Nej, det usle var, jeg allerede havde opgivet min eneste ene på forhånd. Det var ynkeligt.  

”Jeg kan spørge dig om præcis det samme! For hvad laver du overhovedet her? Burde du ikke være ved Rose?” sagde jeg, og havde håbet jeg ville lyde kold og hård. Men da jeg nævnte Rose, kunne man tydeligt høre smerten og savnet i min stemme. Jeg savnede at stå overfor hende, og hviske hendes navn, ind i hendes øre. Efterfulgt af tre, små ord; jeg elsker dig. Men det ville jeg ikke komme til.  

”Min bror, Chris, som du for resten skal holde dig væk fra, var på vej herover. Jeg er kommet for at snakke med Greyson, da jeg ved hvor svært han må have det,” sagde Caitlin, og kiggede på mig som om jeg var affald. Skulle jeg holde mig væk fra Chris? Mig og Chris var jo rigtig gode venner, vi kunne da ikke bare sådan lide holde os væk fra hinanden? Og det skulle hun da i hvert fald ikke bestemme!  

”Så der er faktisk nogle personer, som du tager hensyn til. Jeg troede ellers et kort øjeblik, at du var blevet ligeglad med alle omkring dig,” sagde jeg, og bed mig i underlæben. Jeg var tæt på at græde. Hun havde været min bedsteveninde, og så har hun bare fuldstændig vendt mig ryggen? Er Greyson gået hen og betyde mere for hende, end jeg gør?  

”Ligeglad med alle omkring mig? Jeg er ikke ligeglad med alle omkring mig! Jeg sørger bare for, at de ikke begår den samme fejl, som Rose. Hun stolede på dig,” snerrede Caitlin, og sendte mig endnu en gang dét blik, der signalerede at jeg bare var affald, der skulle smides ud. Kunne hun ikke se det fra min side? Kunne hun ikke se hvor knust mit hjerte var?  

”Caitlin. Du har kendt mig i mange år, du kender mig bedre end jeg selv gør. Du ved, jeg aldrig ville have Rose til at begå… selvmord. Jeg forstår ikke, hvordan du ikke kan se det, fra min synsvinkel. Jeg er knust, Caitlin. Måske endnu mere end dig, for tænker du måske på hvad Rose helst vil have? Jeg tænker hele tiden på Rose, derfor holder jeg mig væk. Men hun ville ikke have mig til at isolere mig selv. Jeg har også ret til at hænge ud med mine venner,” sagde jeg, og tvang nærmest ordet selvmord over mine læber. Min stemme var grødet, og mine øjne fyldt med tårer, men jeg var ligeglad.  

”Jeg… Justin, jeg kender dig rigtig godt, og jeg ved du ikke ville få Rose til at begå selvmord. Men det er bare… Kan du ikke også se det fra min side? Jeg har det som om det er min skyld, jeg var ikke en god nok veninde, når hun havde brug for det. Jeg har brug for en jeg kan give skylden,” sagde Caitlin, og kiggede ned i jorden.  

”Jeg er sikker på, at Rose ville have skældt os begge ud, hvis hun så os sådan her. Hvad hun har gjort, og hendes beslutninger, bør ikke skille os ad. Vi holder sammen, alle sammen. Intet skal skille os ad, især ikke nu hvor vi har brug for være sammen,” sagde jeg, hvilket fik hende til at se op igen, med tårer i øjnene.  

”Undskyld, Justin, undskyld! Jeg skulle aldrig have givet dig skylden, undskyld! Du har ret, jeg har været egoistisk, jeg ved hvordan du må have det, men jeg kan ikke føle det samme. Undskyld,” sagde Caitlin, og krammede mig. Det var rart endelig at have hende i mine arme igen, at vi endnu en gang var venner. Det var det jeg kunne lide ved Caitlin; hun var meget loyal.  

”Du er allerede tilgivet. Vi er venner, og venner tilgiver hinanden,” sagde jeg, og krammede med. For vi var venner, og vi ville altid holde sammen. Os alle sammen. Selv hvis Rose ikke ville klare dens, skulle vi nok komme videre, så længe vi samarbejdede.  

__________________________________________________________________________________________

Jeg undskylder, for at der er gået så lang tid:I Men jeg har også en anden bruger, og en hel masse lektier at holde styr på:I

Håber i overlever!xD

P.S I må meget gerne checke min anden profil ud, der er dog ingen JB-noveller. De er næsten alle sammen om SHINee - jeg er meget stor fan af dem - og hvem ved, måske kan i også blive fans af dem?:D

Nå, men min anden profil, hedder: Chou Mi<3

Tak på forhånd, hvis du går ind på min anden profil, og jer der ikke gør, det er helt iorden, jeg vil ikke tvinge jer:)

Hilsen Sarah:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...