Dr. Bieber... JB!4

Rose/Dream er i koma, Justin er helt nede, og alle hans venner gider ham ikke. Men midt i dette store kaos, vil der så komme et lys? Vil der ske et mirakel, så Rose/Dream vågner? Og hvis hun gør, tilgiver hun ham så? Er kærlighed nok?

20Likes
91Kommentarer
4527Visninger
AA

2. Justin's synsvinkel.

Smerte tårer, trillede ned af mine kinder, da de ord Kenny havde sagt, gav genlyd i mit hoved. ”Hun er i koma.” Han havde ikke været nødt til at sige navnet; jeg kunne se det i hans blik. Det hele var min skyld. Hvordan kunne jeg være så fandens blind? Hvorfor kunne jeg ikke have set, at det var Dream jeg elskede højest? Hvorfor havde jeg dog været sammen med Selena? Jeg stirrede tomt ud af vinduet, hvor en masse, små runde dråber, langsomt gled ned. De lignede tårer. Små, glimtende tårer, der nogle gange kolliderede, og trillede endnu hurtigere ned. Andre gled langsomt ned, for til sidst at forsvinde. Hvorfor gud? Hvorfor? Jeg kiggede op mod himlen. Skyerne var grå, næsten sorte. De var ligesom mit humør. Trist og vredt. Kennys næste sætning der lød i mit hoved, var som en kniv i hjertet. ”Hun prøvede at begå selvmord.” Hvordan kunne hun dog gøre det? Var det alt sammen min skyld? Var det alt sammen noget jeg havde gjort, imod den jeg elskede allerhøjest? Havde jeg virkelig såret hende så dybt, at hun ikke ville leve mere? Jeg tog mig til hovedet, og begyndte at mumle noget utydeligt, jeg ikke en gang selv forstod. Alle havde taget afstand til mig. Altså udover min familie, og min manager og Kenny. Men mine venner; de havde alle forladt mig. De skød skylden på mig. De sagde det var min skyld, at Dream lagde i koma. Og det var det. Jeg følte mig som verdens største idiot. Jeg følte mig skyldig, uren; jeg burde ikke en gang leve. Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke allerede var død. Jeg følte mig død. Jeg burde være død. Jeg rejste mig langsomt op, og gik nedenunder. Huset var så underligt tomt og køligt. Inde i køknet lagde der glasskår udover det hele, fra det skænderi, jeg havde haft med Caitlin. Hun var kommet og råbt af mig, lidt tid efter Kenny var gået. Jeg satte mig på hug, og tog et glasskår op. Jeg kneb mine øjne sammen, og genså det hele.  

Jeg tog sløvt fat i et glas, og stak det ind under vandhanen, ligeglad med om vandet var varmt eller koldt. Intet kunne være koldere end rummet omkring mig. Jeg drak det; det var lunkent. Jeg satte glasset, men jeg nåede ikke meget mere end at dreje rundt, før Caitlin stod der. Hun så rasende ud. Hendes blik udviste kun had og mord. Jeg havde aldrig set Caitlin sådan før. ”Det er din skyld alt sammen!” skreg hun, mens en tåre gled ned af hendes kind. ”Hvad snakker du om, Caitlin?” sagde jeg, og kiggede trist, men forvirret på hende. ”Hvorfor skulle hun nogensinde prøve at begå selvmord? Er du blind? Hun elskede dig, Justin! Og du var hende utro med Selena Gomez,” skreg Caitlin, og kiggede på mig, med et hadsk blik. En tåre gled ned af min kind, imens jeg kiggede ned i jorden. ”Men du er sikkert ligeglad, du har jo Selena,” snerrede Caitlin, hvilket fik mig til at se op. Jeg smed glasset ned i jorden, så glasskårene sprang ud til alle sider. ”Så du hvor meget det gik i stykker? Kan du se alle de små stumper? Det er sådan mit hjerte ser ud! Det er spredt ud over det hele, i bitte små stumper. Det er knust, Caitlin. Tror du jeg er glad? Tror du jeg ønskede det her?” sagde jeg, og kiggede irriteret på hende. Hun var ikke den eneste der var ked af det! ”Hvordan tror du hendes hjerte var, da du sagde, at du havde været hende utro?” sagde Caitlin, og kiggede vredt på mig. Det fik mig til at tie stille, og kigge ned i jorden. Hun havde ret, det var min skyld. Da hun så var gået igen, skyndte jeg mig at tage en masse glas ud af skabet, og kylede dem alle ned i jorden. Om og om igen, så jeg de glas, der skulle forestille mit hjerte. Dream havde gjort det samme som mig; smadret ting. Til sidst fik jeg nok, og satte mig ned på gulvet, selvom der var glasskår overalt. Jeg var ligeglad. Jeg ville hellere spiddes af mit hjerte, end at blive forvist af mit hjerte.

Jeg åbnede langsomt mine øjne, og smed glasskåret fra mig. Det var mit hjerte, jeg stod og kiggede ned på. Mit splintrede, ødelagte hjerte.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...