Whispering

Et lig findes, hvor morderen efterlod bekseden "L. A. Academy". De to efterforskere, Lee Jinki og Kim Jonghyun, bliver sat på sagen for en hurtigst muligt opklaring. Men deres møde med L. A. Angels, seks individer der dominerer skolen, går ikke efter deres planer, og ender i en verden af skjulte masker. Men i takt med de kommer dybere ind i sagen, bliver deres hjerter også taget dybere ind.
Vil sandheden komme frem og kærligheden sejre, eller vil sagen gå tabt under kampen om magten?

12Likes
72Kommentarer
3282Visninger
AA

10. Trolovet

"Frøken Hannah, hvis De forstår vigtigheden i alt dette, burde De være klar til at acceptere symbolet."

"Skal man gå med den?"

"Hvis De vil have fuldmagten, så ja."

"Så jeg er altså forlovet væk?"

"Ja."

"Ingen chance for at fortryde?"

"Vi har været i gennem dette mange gange allerede..."

"Jeg forstår. Jeg accepterer min forlovelse."

Ringen blev sat på min ringefinger, på højrehånd, så denne forlovelsen ville kunne ses af andre. Jeg studerede ringen nærmere. Det var en ring af 20 karats guld med bronzelegering, en 4,5 karats brillant (bestemt måde at slibe en diamant på) og 'Quid pro quo - Origo' indgraveret i indersiden af ringen. Jeg havde ikke regnet med noget særligt, men værdifuld var den.

 

*    *    *

 

Jeg tænkte lidt på samtalen, som havde givet mig ringen. Teknisk set var jeg forlovet, men ikke sådan rigtigt. Jeg kunne heller ikke røbe noget, det ville være imod reglerne. Ikke fordi regler betød det store for mig, men jeg havde brug for denne magt. Jeg kom frem til en beslutning, bare fortæl det meste af sandheden. Måske skulle jeg også have lyttet bedre efter, i stedet for at nikke og smile, før jeg underskrev dokumenterne. Pyt, døden kan altid være løsningen på problemet. Eller candyfloss.

"Tja, det er jeg vel. Ikke den store forskel, min hånd er bare lidt tungere," sagde jeg med et smil. Onews ansigt blev meget trist. Jeg bed mig selv i læben. Undskyld, oppa, men jeg skal nok fortælle dig sandheden. Engang. I fremtiden.

"DU KAN IKKE BARE BLIVE GIFT MED EN ELLER ANDEN PSYKOPAT, HANNAH VALENTINE!!" skreg Keki. Jeg krympede lidt, jeg havde ikke regnet med at hun ville bruge mit efternavn. Teknisk set mit mellemnavn.

"Er man voldspsykopat, hvis man har råd til sådanne en ring," spurgte jeg, hvorefter jeg viste hende ringen. Hendes øjne blev meget store.

"Aigo, han må da være meget rar~," nikkede hun.

  Rin slog opgivende sig selv i hovedet, jeg smilede bare. De vidste godt jeg var spontan, sådan blev Minho og jeg gift fordi vi drak os lidt for fulde. Vent... Er jeg stadig gift med Minho? Mit blik rettede sig med det samme på Minho.

"Minho ... Er vi stadig..?"

Det gik op for Minho hvad jeg tænkte på, ingen af os kan huske hvorhenne vi blev gift. Kun at vi fik efterladt et par bryllupsgaver. Der var ikke så meget alkohol, så vidt min hukommelse kunne tænke. Men på den anden side, hukommelsen kan ikke huske noget fra den aften.

"Yah! Det er jo rigtigt! I to blev fulde, hvor I så blev gift!" udbrød Key, mens han tog sig for munden. Umma, du jagtede Minho i flere måneder, hvordan kan du glemme det?

"ER VORES HANNAH BLEVET GIFT!?"

Onew så ud til at have granatchok. Jonghyun så ud til at more sig. Ah! Det mindede mig om at Mission Få-Rin-og-Jonghyun-sammen-så-de-kan-navngive-en-baby-efter-mig skulle også sættes i gang. Kekekeke~.

 

*     *     *

 

"Tillykke, De har nu fuldmagten i Sydkorea - samt Japan, Nordkorea, Kina, Storbritannien, Schweiz, Canada og selvfølgelig Australien. Vi vil se frem til de fremtidig kontrakter, dine talenter vil frembringe."

Jeg trykte hånd med hende, med et udtrykløst ansigt. Der var meget arbejde der skulle laves, før jeg kunne tage tilbage til Sydkorea. Jeg nikkede til hende, så jeg kunne forlade rummet. Jeg gik mod mit kontor, ja, jeg havde fået et kontor. Da jeg åbnede døren, blev jeg mødt af et brag og glimmer.

"Hannah!" råbte de. To bekendte ansigter, som bare var blevet lidt ældre. Jeg havde ikke set i dem i mange år og pludselig stod de her!

"Auff.." stønnede jeg, da jeg blev midten i et sandwich-kram. Jeg ville dø af luftmangel mellem disse to!

"Mangler. Luft."

Straks kunne jeg trække vejret igen. Jeg lukkede døren bag mig, mest for at gemme mine to babysittere væk. Jeg satte hænderne i siden, hvilket fik dem til at rykke sig sammen.

"Yunho og Changmin, hvad laver I to her?!"

"Aish, ikke engang et hej fra hende, har vi opdraget hende forkert?"

"Det skulle jeg da mene, hvis man ser bort fra de gange vi lod hende vinde i spil."

Jeg slog mig selv i hovedet. Disse to idioter er virkelig Yunho og Changmin, de to babysittere jeg havde indtil jeg flyttede. Nok var de idioter, men jeg elskede dem stadig. Sådan da. I hvert fald når de ikke nævner ting fra min barndom.

"Baka... Yunho og Changmin, hvad laver I her? Jeg har altså arbejde," sukkede jeg så. Der kunne gå lang tid før jeg kunne lave noget, hvis de blev her længe.

"Oi, Yunho, hvad er grunden egentlig til vi er her, udover at se vores Hannah igen?"

"Noget med assistenter, bodyguards, hjælpere, tror jeg det var," kom det fra Yunho, efter han havde tænkt i noget tid.

"Så nu er I to under min magt, og ikke omvendt som før, keke~," grinte jeg. Det her skulle nok blive godt.

 

*     *      *

 

"Det er grunden til jeg bliver forfulgt af jakkesæt," afsluttede Hannah af. Vi havde rykket os ind i elevrådets lokale - hvilket mindede mere om en luksus villa, end elevråd - og Hannah havde fortalt grunden til at hun var blevet væk så længe. Jeg sank en klump, hun havde stadig ikke fortalt noget om hvem hendes forlovede var.

"Så ... hvis jeg har forstået det rigtigt, er du blevet forlovet for at få en eller anden fuldmagt?"

Jeg kiggede på Taemin, han så overrasket ud.

"Det er korrekt."

"Og så blev Yunho-hyung og Changmin-hyung dine alt-mulig-mænd?"

"Præcis, de kan endda spille død. Men ikke mere snak, missionen venter og vi skal have forberedt skole festivalen!"

Mine alarmklokker begyndte at ringe, den anonyme ringer havde nævnt noget om Hannah og en festival. 'Festival' var den del af ledetråden, så meget af ledetråden var knækket.

 

Havde jeg dog vidst hvad der ville ske ved festivalen, havde jeg brugt alle mine kræfter og ressourcer på at stoppe den. Det blodige mareridt en masse uskyldige ville være vidner til.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...