Brændende Kærlighed

Karorin får besked på, at skrive til skoleavisen om den mystiske skole, der er ude i skoven. Da hun tager derud, finder hun hurtigt ud af, at skolen ikke er, som andre skoler. Hvad gør man så, når man er fanget? Når der er en bekendt person fra ens barndom, og når man bliver forelsket i ham, hvis skyld det hele er? (Dette er en af mine gamle historier som jeg lige fandt på min computer, som folk gerne ville have, at jeg lagde ud, så det gør jeg. :D)

120Likes
196Kommentarer
10041Visninger
AA

18. Nattevagten

”Hvem der?!” sagde en dyb, ukendt, uhyggelig stemme. Lyset fra en lommelygte nærmede sig. Aissa gispede.

”Det er nattevagten! Løb, Rin! Ham vil du ikke blive fanget af!” sagde Aissa og forsvandt ud i det blå. Adrenalinsuset strømmede gennem min krop. Jeg begyndte at løbe. Væk fra lyset, og fortsætte ind i skoven. Lort, lort, lort! Nattevagten havde fået øje på mig, og jagtede mig nu.

”Stands!” råbte han, med en skræmmende stemme. ”Det nytter ikke at løbe, du kan ikke flygte fra mig!” Jeg kunne pludselig høre noget… Poter? Som en hund. Den jagtede mig. Der lød et ulvehyl.

”Han er en varulv?!” skreg jeg i hovedet på mig selv og så mig tilbage. Han kom nærmere. Jeg kunne ane hans lysende, gule øjne, nogle hundrede meter væk. Ikke nok med, at jeg ingen evner havde, så var min kondition heller ikke den bedste, fordi jeg havde svage led. Jeg måtte dog indrømme, at jeg var overrasket over, at jeg ikke havde vredt om på min fod endnu. Det plejede jeg altid at gøre når jeg løb.

”Den her vej,” hviskede en stemme højt til mig, og trak mig med sig. Jeg nåede ikke at se hvem det var, men da personen tog min hånd, og løb med mig, kunne jeg mærke varmen strømme gennem min krop. Det gjorde, at jeg gav et lille smil på mine læber. Vi løb ned til en sø, jeg så mærkeligt på Jonghyun, som havde trukket mig med sig.

”Hop i,” sagde han og så sig tilbage, for at se efter nattevagten.

”Hvad?!” udbrød jeg og så på vandet. Det var dybt, mørkt, og sikkert også koldt. Jonghyun så på mig.

”Han følger din lugt, men den forsvinder i vandet, Rin,” sagde han. ”Jeg skal nok tørre dig når vi kommer op igen.” Han tog mig i hånden. Jeg stirrede bare på vandet. Mit hjerte hamrede som en gal.

”D-Det er ikke det, der er problemet her,” hviskede jeg. Jonghyun så på mig.

”Jeg kan ikke svømme,” mumlede jeg.

”Jeg holder fast i dig. Stol på mig, du skal nok klare den,” sagde han og så på mig. Dybt ind i øjnene. Lyden af nattevagtens fire ben, kom nærmere. Vi så os straks tilbage, da et ulvehyl lød igen.

”O-Okay, lad os gøre det!” sagde jeg straks. Jonghyun tog fast i begge mine arme, og vi sprang i vandet. For første gang i mange år, var jeg hoppet i vand igen. Jeg havde ikke været i vand, siden jeg var ved at drukne som lille. Vi havde hovederne under vandet. Vi holdt vejret. Jeg åbnede forsigtigt mine øjne, og så på Jonghyun, som også lige havde åbnet sine. Vi så på hinanden. Jeg kunne mærke mine kinder brænde. Igen. Hvorfor skete det altid for mig? Jonghyun smilede ganske svagt til mig.

Lige da jeg troede, at vi var i sikkerhed, blev der rakt to hænder under vandet, og greb fat i vores arme, og trak os op. Jeg troede, det var nattevagten, Jonghyun så vist også rimelig overrasket ud. Jeg slog øjnene op igen, da vi var over vandet igen.

”Han er væk,” sagde Onew, som havde taget fat i os. Han smilede til os.

”Jinki, hvad laver du her?” spurgte Jonghyun, da vi gik op af vandet igen. Onew lagde sine arme over kors og så lidt rundt.

”Jeg kan godt lide natteture, ikke så meget andet,” sagde han og grinede. Jeg smilede forsigtigt. Mit hjerte var ved at falde på plads igen.

”JONGHYUN! HVAD HAR JEG IKKE SAGT TIL DIG OM AT VÆRE SAMMEN MED MIN LILLE PIGE?!” udbrød Key umma, som kom løbende og greb fat i Jonghyuns våde trøje, så Jonghyun faldt bagover, med Key siddende ovenpå ham. Onew og jeg brød ud i grin, da Key stadig havde fat i Jonghyuns trøje.

”Du tog Key med, kan jeg se,” sagde jeg til Onew. Han nikkede.

”Da han fandt ud af, at hans lille pige var væk, så skulle der ikke meget til,” grinede Onew.

”Hjælp!” udbrød Jonghyun, da Key ikke gav slip. Ingen af mig og Onew reagerede. Jonghyun så på Onew. ”Jinki! Du får kylling hvis du hjælper mig!” Det fik straks Onew til at gribe ind, og tage Key væk. Jeg så mig lidt rundt. Jeg fik øje på Aissa, som stod og holdt øje med os, bag et træ. Det blik…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...