Brændende Kærlighed

Karorin får besked på, at skrive til skoleavisen om den mystiske skole, der er ude i skoven. Da hun tager derud, finder hun hurtigt ud af, at skolen ikke er, som andre skoler. Hvad gør man så, når man er fanget? Når der er en bekendt person fra ens barndom, og når man bliver forelsket i ham, hvis skyld det hele er? (Dette er en af mine gamle historier som jeg lige fandt på min computer, som folk gerne ville have, at jeg lagde ud, så det gør jeg. :D)

120Likes
196Kommentarer
10033Visninger
AA

20. Jjongs morgenmad

”Jonghyun skal nyde sin sidste tid, Rin… Han skal være glad, derfor skal du ikke snakke om det, okay?” sagde Minho til mig, før vi gik ind i spisesalen. Jeg så lidt ned.

”Det gør mig bare så trist at tænke på. Jeg har lige mødt ham,” mumlede jeg lavt. Jeg så på Minho. Han tørrede hurtigt mine kinder. Der var en enkelt tåre på hver af dem. Han smilede varmt. Sit varme englesmil.

”Klar? Skal vi gå ind?” spurgte han. Jeg nikkede forsigtigt, og vi gik ind i spisesalen, til endnu en gang morgenmad.

”Hej Rin!” råbte en stemme, og Jonghyun kom gående ind, lidt efter mig og Minho. Der blev stilhed i spisesalen, og alle så på Jonghyun med måbende munde, med maden hængende ud af mundvigene. Jonghyun så lidt rundt og hævede et øjenbryn.

”Hvad er der? I ligner nogen som har set et spøgelse,” sagde Jonghyun og grinede lidt.

”J-Jjong?! Hvad laver du her? I spisesalen? Det er første gang i mange år,” sagde Taemin, som stod et lille stykke væk, med Angelina ved sin side. Angelina så overraskende på sin storebror. Nogle piger et lille stykke væk, sprællede med benene da de sad ved deres bord, og skreg en lille smule.

”Jonghyun oppa, herovre!” sagde pigerne og spærrede en plads til ham. Jonghyun skar en lille grimasse, men stillede sig så over til mig og Minho.

”Lidt mad kan vel ikke skade. Så er Key også fri for at lave morgenmad til mig hele tiden,” sagde Jonghyun, idet han begyndte at tage morgenmad.

”Hvor mange år… Tyve?” spurgte Minho og så på Jonghyun. Jonghyun tænkte lidt.

”Deromkring,” grinede han. Key havde altså lavet morgenmad til Jonghyun i tyve år… Key var en sej umma! Selvom han godt kunne slå Jonghyun ihjel nogle gange, men de var gode venner.

”Jongie!” sagde Key og krammede Jonghyun da han så ham i spisesalen for første gang i tyve år. Ja, de var gode venner… Jeg så over på Angelina, som bare trak lidt på skuldrene. Ikke helt vild med at se hendes storebror. Taemin lagde en hånd på hendes skulder og smilede til hende med sit søde smil. Angelina kunne ikke lade være med at smile tilbage, og blive lidt rød i hovedet. Kunne Angelina lide Taemin? Hvor kært! Jeg følte mig lige så glad, men så ramte blikket mig. Blikket fra Charlot, hende der fældede mig til fodbold. Hvad var hendes problem?

”Hvorfor er du her, Jonghyun?” spurgte Minho så. Jonghyun så kort på Minho, men så over på mig, som ikke engang så på ham, men bare havde et trist blik. Jonghyuns trist blev også en smule trist. Jeg kunne straks mærke det, og jeg stirrede på ham. Han måtte ikke være trist, ikke nu, vel? Jeg smilede.

”Undskyld, jeg er bare lidt træt,” sagde jeg og tog Jonghyun i armen, og trak ham ned til bordet hvor Saki og Onew sad, og Angelina og Taemin var på vej hen. Key og Minho så på hinanden, med store smil.

”Tror du?” spurgte Key, fuld af håb. Minho nikkede.

”Hvis det ikke er hende, så er det ingen,” bekræftede Minho, og de spadserede også ned til vores bord.

 

”Saki, hvem er hende Charlot?” spurgte jeg, da vi var ude at gå ude i sneen. Det var begyndt at blive varmere, og sneen ville snart smelte, og foråret var på vej!

”Hun er lidt speciel, men hendes kræfter er stærke, så jeg vil råde dig til, at holde dig fra hende,” mumlede Saki lavt.

”Hvad er hendes kræfter?” spurgte jeg. Saki så alvorligt på mig.

”Hun har før været tæt på at slå nogen ihjel… Hendes kræfter er illusioner. Hun kan få folk til at se ting, selv få folk til at drømme om noget forfærdeligt. Så forfærdeligt, at man kan tro det er virkeligt, og ens hjerte stopper med at slå,” sagde Saki. Jeg kunne mærke, at jeg blev bange. Jeg følte, at alle var imod mig…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...