Brændende Kærlighed

Karorin får besked på, at skrive til skoleavisen om den mystiske skole, der er ude i skoven. Da hun tager derud, finder hun hurtigt ud af, at skolen ikke er, som andre skoler. Hvad gør man så, når man er fanget? Når der er en bekendt person fra ens barndom, og når man bliver forelsket i ham, hvis skyld det hele er? (Dette er en af mine gamle historier som jeg lige fandt på min computer, som folk gerne ville have, at jeg lagde ud, så det gør jeg. :D)

120Likes
196Kommentarer
10040Visninger
AA

27. Duen

Jonghyun’s P.O.V.

 

Noget var helt galt, jeg kunne mærke det. Jeg var på drengegangen sammen med Minho, men jeg kunne bare ikke være rolig. Jeg havde det forfærdeligt, og jeg havde ingen anelse om hvorfor. Minho så også urolig ud.

”Der er noget galt,” sagde Minho lavt. Jeg så på ham, jeg kunne ikke være mere enig. Kunne han også mærke det? Key og Hannah kom løbende i panik. Key tog straks fat i mig og ruskede i mig.

”JONGIE! DET ER FORFÆRDELIGT!” råbte han, ufatteligt højt. Jeg så på Hannah. Hvad lavede hun egentlig her? Pigerne måtte ikke være på drengegangen på det her tidspunkt.

”Hvad er der sket, Key?” spurgte Minho og Key gav slip på mig.

”Hun er væk, forsvundet!” sagde Hannah så, og svarede for Key, som var i panik.

”Hvem er forsvundet?” spurgte Minho så.

”Rin!” råbte Key. Jeg kunne mærke mit hjerte stoppe i nogle sekunder. Jeg skulle lige til at vende mig om for at gå. Det ville jeg ikke blande mig i, og det ville Rin nok heller ikke. Hannah tog straks fat i mit ærme. Jeg så tilbage på hende, ind i hendes øjne. Hannah så direkte ind i mine. Hun så ind i min sjæl. Ind i mine minder. Jeg kunne mærke det.

”Det du husker at hun gjorde… Virker det ikke en smule usandsynligt for Rin? Hun ville aldrig kunne finde på at snakke sådan,” sagde Hannah. Jeg så væk fra hende, for at få hende til at holde op med at se i mine øjne.

”Du er begyndt at hænge ud med Charlot. Hende, der kan skabe illusioner,” sagde Hannah og gav slip på mig. Jeg så straks på hende. Troede hun virkelig at Charlot…?

Jeg satte af, smed hvad jeg havde i hænderne, og løb mod hendes værelse. Rins værelse. Hvis Charlot virkelig havde narret os, så betød det… At Rin ikke var sur på mig, og det betød også, at følelsen i mit hjerte, som jeg havde haft helt fra begyndelsen, var rigtig.

 

”Rin!” udbrød jeg da jeg kom ind på hendes værelse. Gennem døren, denne gang. Jeg så rundt på hendes værelse, her var helt tomt, selvom vinduet var åbent. Der sad en due i vindueskarmen og kurrede. Minho, Key og Hannah kom ind på værelset. Duen kurrede pludselig helt vildt af Minho, som straks fik øje på duen. Han gik hurtigt over til den og den fløj op på hans skulder og kurrede noget ind i hans øre.

”Kan Minho tale med duer?” spurgte jeg lavt. Det havde jeg ingen anelse om. Minho så tilbage på os med bange øjne, og duen lettede fra hans skulder igen, og satte sig i vindueskarmen.

”Charlot har taget Rin, hun har taget hende ind i en illusion,” sagde Minho. Jeg knyttede straks mine hænder, og smadrede den ene ind i væggen.

”Lort!” råbte jeg. ”Så var det Charlot, der havde gjort det hele!” Min krop blev fyldt med raseri.

”For ikke at tale om, at du har mindre end fireogtyve timer tilbage at leve i, Jongie,” sagde Key. Jeg så på ham.

”Jeg er ligeglad med mig lige nu, Charlots illusioner kan slå mennesker ihjel, Key,” mumlede jeg. Jeg kunne mærke at jeg rystede.

”Og Rin har ingenting til at beskytte sig med. Hun har ingen evner, ligesom vi har,” sagde Minho lavt og så ned.

”Og hun kan være hvor som helst,” sagde Key lavt, idet klokken slog tolv. Midnat. Tiden gik… Rin var fanget.

”Vi må da kunne gøre noget!” udbrød jeg og så på dem alle tre. De sænkede deres blikke en smule. Så gik døren til værelset pludselig op, og ind kom Angelina, Taemin, Onew, GD og Saki.

”Vi har hørt det hele, vi skal nok finde Rin!” sagde Angelina.

”Hvis hele skolen hjælper med at lede, kan vi sagtens finde hende,” sagde Taemin og smilede varmt til mig. Jeg smilede helt svagt.

”JEG FATTER IKKE AT RIN ER VÆK!” råbte GD med tårer i øjnene. ”MIN RIN!” Han ruskede hårdt i mig. ’Hans’ Rin? Key sparkede hårdt GD mellem benene. Så begyndte vi med at lede, sammen med resten af skolen.

”Rin, hold ud,” hviskede jeg lavt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...