The End of The Day

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2011
  • Opdateret: 8 nov. 2011
  • Status: Igang
"Days. Even if you can't go back, tears aren't necessary, right? Dead and gone. Right or wrong it's too late." Hun så det hele. Hun så, hvordan skolen langsomt blev forvandlet til et sandt mareridt. Hun så det hele. Hun så, hvordan det først skete for lærerne, så eleverne, derefter hendes klassekammerater. Zombier. De er over alt. De vil blive ved med at sprede sig, og der er ingen kur. Ingen kur, ingen måde at gøre det om på. Ingen måde, at få ens kære tilbage...

136Likes
1322Kommentarer
13500Visninger
AA

4. To the sky!

Ae kom nærmere og nærmere. Jeg kunne ikke klare det, jeg var så bange. Mit hjerte hamrede stadig så hårdt. Jeg var så bange! Jeg ville væk. Ae var ikke sig selv.

”Pas på! Rin!” råbte Hannah, da hun kom løbende bag mig med en golfkølle i hånden. Hun virkede vred, meget endda. Jeg stirrede forskrækket på hende og bukkede mig, da hun svingede køllen over mig, og ramte Ae lige i hovedet. Jeg skreg kort, da jeg så det. Hannah prøvede jo på, at slå Ae ihjel!

Ae faldt da straks til jorden, da hendes kranie blev knust, og det sorte blod strømmede ud af hendes hoved. Jeg stirrede bare på det, imens jeg troede, jeg skulle kaste op. Hannah forhindrede mig dog i det, da hun tog min hånd.

”Rin, vi må smutte! De er næsten over alt!” sagde Hannah. Jeg fik store øjne, og mit hjerte hamrede hårdt. Hvad var det, der foregik? Hvorfor var de over alt? Hvordan var de kommet?

”Rin!” råbte Daeho, da han løb over til os. Jeg så på ham og omfavnede ham straks. Jeg lænede mit hoved på hans skulder og sukkede lettet.

”Jeg er glad for, at du er okay,” sagde jeg lavt. Daeho lagde sine arme omkring mig og kyssede blidt min kind, trøstende. Jeg smilede helt svagt af hans læbers berøring, men jeg mistede mit smil, da jeg så flere af den slags elever, komme gående mod os.

”Måske vi skulle løbe?” sagde jeg lavt.

”Det kunne være en god idé!” udbrød Daeho og tog mig i hånden, hvorefter han trak mig med. Vi flygtede sammen med Hannah. Hannah var den eneste af os, der havde et våben; hendes golfkølle. Hvad skete der, hvis de skabninger fik fat i os? Hvad ville de gøre med os?

”HJÆLP!” skreg en anden pige, fra en klasse over os. Vi stoppede brat op, og rettede straks vores blikke mod hende. To af de mærkelige elever, havde fat i hende. Den ene holdt fast i hendes arme bagfra, imens den anden skulle til at sætte tænderne i hende.

”Vi må da hjælpe hende!” udbrød jeg i panik. Daeho holdt mig tilbage og rystede på hovedet. Jeg så på ham med et trist blik.

”Det er for sent, Rin,” sagde han, hvorefter vi begge så over på pigen, der var blevet bidt i skulderen. Hendes hud langsomt blev grå, ligesom de andres, hendes øjne hvide og blodskudte. Jeg holdt mig straks for munden, så jeg ikke skreg, og de opdagede os. De havde jo bare bidt hende, nu blev hun også som dem.

”Lad os gå,” hviskede Hannah, før vi blev opdaget. Vi nikkede begge to og begyndte at løbe. Jeg vidste ikke, hvor vi kunne løbe hen. Eleverne så ud til at være over alt. Der var ikke mange, der ikke allerede var blevet bidt, eller som ikke allerede var blevet fanget.

”Hvor skal vi tage hen?!” spurgte jeg bange, da vi var helt ovre i den anden ende af skolen, end skoleporten var.

”Kantinen!” udbrød Hannah.

”Hele skolen er overtaget, Hannah. Vi klarer det aldrig derind!” sagde Daeho imens vi løb videre. Jeg fik da øje på trappen til skolens tag og pegede på den.

”Derop!” sagde jeg, og trak nu min kæreste og min veninde med mig mod trappen. Der så ikke ud til, at være nogen oppe på taget. Måske var vi i sikkerhed? Vi var på vej op af trappen, vi var så tæt på nu. Vi ville snart være i sikkerhed, vi kunne gemme os deroppe, indtil nogen kom og reddede os. Vi ville da blive reddet, ikke?

Det vil sige, lige indtil at vores historielærer fulgte efter os op af trappen og jeg stivnede og så tilbage på Mr. Bae. Han var en af dem!

”Løb, Rin! Hvad laver du?!” råbte Daeho, lige før Hannah kom løbende med sin golfkølle.

”Lad mig!” udbrød hun og smadrede Mr. Baes hoved med golfkøllen, som hun havde gjort ved de andre elever før. Mr. Bae var død for anden gang nu. Det hele gik så hurtigt, men før jeg vidste af det, trak Daeho mig med op på taget. I sikkerhed. Det vi troede, der var sikkerhed.

The end of the day begins!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...