100 Days

Ali er en ung pige med et praktisk talt perfekt liv; en dejlig kæreste, gode venner, høje karakterer og forældre der elsker hende.

Men alt det perfekte bliver pludselig langt mindre perfekt da en ny, mystisk fyr starter på skolen.

15Likes
27Kommentarer
3173Visninger
AA

3. Ethan Crane

I det samme øjeblik Ethan satte foden ind i klasselokalet, kunne man nærmest høre alle pigehjertene falde til gulvet. Ethan var praktisk talt perfekt med det mørke hår der var uglet på den helt rigtige måde, den, så vidt jeg kunne se, ret så trænede og høje krop beklædt med det helt rigtige tøj, der ikke gjorde andet end at komplimentere ham. Han var meget smuk, det kunne enhver se.

Jeg hadede ham fra første øjekast.

Ethan stoppede op da han nåede katederet. Blikket gled langtsomt over klassen, som om han analyserede os alle sammen, og da han var færdig, bevægede hans mundvige sig op i et selvsikkert smil. Det var et rigtigt hjerteknuser smil, og pigerne lod til at være helt vilde med deres nye klassekammerat. Drengene var mindre optimistiske overfor den attraktive dreng. Jeg havde samme indstilning. Den fyr var bare for meget.

"Ethan, du kan sætte dig ved siden af Ali," sagde hr. Larson med sin evigt rolige stemme og nikkede mod det bord, jeg sad ved. Hvorfor skulle Evangeline også flytte skole, når jeg havde allermest brug for en biologimakker?! Jeg ville ikke danne par med den selvglade nar!

Jeg skreg på hjælp inden i mig selv mens hans med lange skridt bevægede sig ned mod mig. Bad til at et lyn pludselig ville slå ned i ham og jeg ville slippe for at være hans nye biologimakker. Men guderne var ikke med mig den dag. Ethan sank elegant ned i sædet ved siden af mig. Han lagde hovedet en smule på skrå og lænede sig godt tilbage i stolen.  Timen begyndte.

Jeg gjorde mig meget umage med at se lige frem og følge med i hele timen. Jeg prøvede at få mit hår til at dække mit ansigt fra den vinkel han så mig i, men alligevel kunne jeg mærke hans blik der nærmst ætsede sig fast i mig. Da hr. Larson var uopmærksom på klassen, tog jeg chancen. Jeg ville få ham til at forstå, at jeg kun ville arbejde sammen med ham hvis han for det første stoppede den uhyggelige stirren, og hvis han tog sig sammen og droppede den latterligt irriterende attitude.

Jeg åbnede kun ligenøjagtigt munden for at tale, før han afbrød mig.

"Irriterer jeg dig?" smilede Ethan på en utroligt flabet måde. Den fyr drev mig til vanvid, og det her var første dag jeg overhovedet mødte ham!

"Ja, det gør du faktisk." Jeg var en smule overrasket, men prøvede at forblive kold overfor ham. Han skulle ikke sætte mig ud af spillet.

"Det beklager jeg meget," forsikrede han. Løgn. Han morede sig tydeligvis over mit had til ham. Det fik mig bare til at hade ham endnu mere end før.

"Hør, hvis vi skal have noget der bare ligner et samarbejde, så dropper du attituden og arbejder," vrissede jeg ad ham. Det fik ham bare til at smile endnu bredere.

"Rødtoppe er virkelig langt mere fyrige," sagde Ethan. Hans blik hvilkede roligt på mit ansigt, der lige nu vendte mod papiret. Jeg kunne nok ikke holde min kolde facade meget mere. Den var allerede ved at krakelere. "Jeg kan lide det." afsluttede han så. Det var virkelig for meget. Jeg vendte mit ansigt mod ham, og åbnede munden for at oplyse ham om, at jeg rent faktisk havde ikke kæreste og at jeg slet ikke brød mig om ham. Igen afbrød han mig, inden jeg overhovedet fik et ord indført.

"Hvad er Ali en forkortelse af?" spurgte han, bare sådan ud af det blå.

"Alice," svarede jeg automatisk. Jeg tænkte ikke over det, før svaret allerede var røget ud over mine læber. Han behøvede ikke vide noget om mig!

"Vi ses senere, Alice," smilede Ethan smørret. Lige da han havde færdiggjort sin sætning ringede klokken, og han strøg ud af klasselokalet.

"Nar," mumlede jeg for mig selv, mens jeg pakkede mine ting sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...