Sophie [JDB]

Min movella handler om Sophie, som er en normal teenagepige fra Danmark. Efter niende klasse rejser hun et år til USA som udvekslingsstuderende. Min movella vil handle om Sophies liv i det år hun er i USA. Derovre ændres Sophies liv nemlig ret dramatisk. Hun bliver faktisk gode venner med selveste Justin Bieber, og det lykkedes hende at få en rolle i en film, som vil blive kendt i hele verden. Hendes idoler bliver nu pludselig hendes kolleager. Hendes normale middelklasses hverdags-miljø, ændres altså drastisk. Jeg vil ikke afsløre for meget, men movellaen vil overordnet handle om danske Sophie, som får et gennembrud i USA som skuespiller. Den vil skrives fra Sophies sysvinkel, og jeg vil skrive om alt det hun oplever. Det vil også blive en følelsesmæssig rejse for hende, for der vil ske mange dramatiske ting i hendes liv. Men samtidig er hun er jo også stadig en normal teenager, der vil komme til at opleve stærk forelskelse, jalosi og usikkerhed...

13Likes
20Kommentarer
2990Visninger
AA

1. Mit liv.

Jeg trækkede irriteret og lidt for voldsomt min cykel ud fra cykel stativet og fik den uden om alle de andre cykler i cykel stativet ved min skole. Jeg satte mig op på cyklen og trådte voldsomt i pedalerne og cyklede så hurtigt jeg kunne hjemad. Det havde været en dårlig dag i dag og jeg var bare træt af alt. Af skolen, mine veninder, lektier, mit liv.

   Skolen var mere kedelig end nogensinde og det var umuligt for mig at koncentrere mig i timerne, selvom jeg ellers plejede at lytte opmærksomt efter. Og det var vigtigt nu, for slutningen af 9 klasse nærmede sig alt for hurtigt og jeg VILLE bare klare eksamen perfekt. Men lige nu, kunne jeg ikke tænke klart omkring noget som helst som havde med skole og lektier at gøre. Min hjerne kunne bare ikke tænke ordenligt i øjeblikket.

   Og mine to allerbedste veninder, var blevet BFF og jeg kunne ikke være sammen med dem, for de var begyndt at lave alting sammen, alene, uden andre. Sådan havde det været længe. Så jeg var sammen med nogle andre piger, som var fine nok, men vi havde bare ikke de samme interesser så de var ikke så spændene at være sammen med. Eller jo, de var vel meget søde, men jeg kunne bare ikke være helt mig selv sammen med dem og gøre de ting, som rigtige veninder gør sammen. Og det var også ret svært at se sine to bedsteveninder, være sammen helt alene uden at man kunne være sammen med dem. Jeg blev virkelig ked af det indeni, men det fortalte jeg jo ikke til nogen.

   Jeg trampede hårdt i pedalerne og mærkede en klump i halsen og var lige ved at begynde at græde. Jeg kørte hurtigt og mærkede den kolde, friske danske vind i hovedet og fokuserede pludselig meget på at nå at komme over lyskrydset inden det blev rødt. Jeg nåede det. Næsten. Jeg kørte bare videre, hvilket resulterede i, at en bil nær kørte mig ned. Det var en sur mand, som dyttede voldsomt af mig og gav mig fingeren. Fedt. Sure mennesker.

   Udover, at jeg ikke havde veninder, så havde jeg havde selvfølgelig heller ingen kæreste, det havde jeg ikke haft siden 4. klasse – men det havde jo bare været en barndomskæreste og det havde kun holdt i et par måneder. Jeg gik i 9. klasse og havde ikke haft nogen kæreste siden 4. Jeg var ynkelig! Men jeg havde aldrig været forelsket, sådan rigtig. Selvom jeg faktisk godt kunne tænke mig at prøve det. Selvfølgelig havde der få gange nogen drenge i klassen, som jeg syntes var meget søde, men det havde jeg altid holdt for mig selv. Men faktisk, havde jeg aldrig været rigtigt forelsket. Jeg er heller ikke den type der fester helt vildt meget, så jeg kunne ikke møde nye drenge den vej igennem. Jeg ville endelig gerne til fester, men jeg blev aldrig inviteret. I klassen blev jeg nok bare set som hende den kedelige pige. Hvilket jeg vel endelig også var.

   Jeg havde et sølle liv, efter min egen mening. Jeg var bare en af dem man bare ikke lagde mærke til i flokken. Jeg var bare stille og jeg følte ikke jeg passede ind i klassen. Jeg følte mig som sådan en dum klods der bare var i vejen. Jeg følte mig ikke hjemme. Jeg havde så mange ting inde i mig, som jeg gerne ville ud med, men det kunne jeg bare ikke. Jeg brød mig virkelig bare ikke om den klasse. Altså, alle mine klasse kammerater er vel meget flinke, men der er ingen af dem, som jeg har et tæt forhold til, mere. Og jeg tror, at det er det der er problemet.

   Jeg havde altid drømt om, bare at rejse til den anden ende af verden og opleve noget spændene. Der skete aldrig noget spændene i mit liv. Det var derfor at jeg også sidste år, tiggede min mor om, at få lov til at rejse til U.S.A i et år i en High School, inden jeg skulle starte på gymnasiet. Jeg elskede U.S.A og kunne virkelig godt tænke mig det. Jeg var lidt genert og tilbageholden, men jeg var sikker på, at jeg ville have så godt af at bare komme et år til U.S.A og bare være på egen hånd derovre. Min mor havde snakket om, at det var alt for dyrt og jeg ikke behøvede det. Jeg tror mest, at grunden til hun ikke ville lade mig det i starten, var fordi at det var for dyrt. For vi havde aldrig haft mange penge; vi er fire børn, og det er kun min mor der har arbejde – og hun arbejder så også meget, og har faktisk en fin løn – men det rækker bare ikke så langt, hvis det skal sørge for tøj og mad til seks mennesker. Min far har ikke arbejde, han har en skade, som gør at han ikke kan. Så derfor, havde altid tjent de fleste af mine penge selv. Men, altså, efter at jeg havde tigget min mor i lang tid, omkring hver dag i en måned, var hun var gået med til at jeg gerne måtte, efter at vi havde indgået en aftale: jeg gav de 10.000 kr som jeg havde tilbage fra min konfirmation(jeg sparede meget på pengene, så havde slet ikke fået brugt så meget af mine konfirmations penge). De fleste ville nok have tænkt, at det var tarveligt af min mor. Men det syntes jeg ikke det var. For vi havde virkelig ikke mange penge, så hun blev nød til at låne pengene i banken for, at få råd. Det at være udviklingsstudent i U.S.A i et helt år, var jo virkelig dyrt. Så derfor havde jeg også lovet min mor, at jeg også senere ville betale mere af når jeg blev ældre.

   Men nu til lidt om min hverdag: den består så af lektier, arbejde og så går jeg til drama. Og den består af fritid, hvor jeg ser tv og bruger min tid på computeren, eller læser en bog. Jeg er sjældent sammen med nogle veninder længere. Som sagt, mine veninder er fxcked-up, for at sige det ligeud. Jeg går kun til drama to gange om ugen, og de to dage er så også min uges højdepunker. Jeg elsker at gå til drama, altså at spille skuespille, at leve sig ind i en anden persons liv, så man kunne glemme ens egen. Jeg elsker skuespil. Lige for tiden bruger jeg selvfølgelig også meget til på at gøre mig klar til eksamen…

   Jeg blev revet ud af mine tanker, da jeg så vores hvide hus komme til syne. Jeg cyklede ind i indkørslen og gik ind. Ingen hjemme. Min mor var på arbejde, min far sad inde på kontoret foran computeren. Min storebror på 18 var sikkert sammen med hans venner. Min lillesøster på 13 var sikkert også sammen med hendes. Og min lille lillesøster, på 1, var i vuggestue.

   Jeg satte mig ind på mit værelse og brugte et par timer på at lave mine lektier, meget ordenligt og perfekt. Så satte jeg mig foran computeren. Jeg loggede på facebook. Mange fra min klasse var på, men det var jo ikke underligt, at der ikke var nogen der skrev til mig. Og jeg skrev ikke til dem. Så loggede jeg på goSupermodel. Ret nederen at jeg havde sådan en, når mange(inkl. mig selv) nok ville mene at jeg var for gammel. Men jeg syntes det var hyggeligt at være derinde og der vidste ingen hvem jeg var og man kunne bare være sig selv. Så gik jeg ind og tjekkede B.T’s hjemmeside. Jeg kiggede på overskrifterne. Noget om valget, om et drab i København og en masse andet, som jeg endelig ikke interesserede mig for. Jeg rullede længere ned og der stod noget om Justin Bieber, omkring at han var på en eller anden ø med Selena Gomez. I 8 klasse havde jeg et mega crush på Justin Bieber, hvor jeg bare forgudede alt ved ham og drømte mig væk om at blive kærester med ham. Det droppede jeg ligesom i 9. klasse. Det var lidt nederen at drømme om alt mulig, som man vidste aldrig ville ske. Nu var min drøm bare at enden blive sådan professionel skuespiller eller bare få et godt job med en god løn når jeg blev voksen, måske læge. Når jeg blev ældre, havde jeg besluttet mig for, at jeg ville have mange penge. Jeg var træt af, altid at skulle spare på pengene.

   Jeg sukkede og slukkede computeren og gav mig til at læse. Jeg var begyndt på Twilight-serien for syvende gang eller sådan noget. Jeg havde ikke tal på det længere. Lige pt læste jeg New Moon. Tiden gik og resten af min familie kom hjem. Jeg gik ud til dem og legede lidt med min lille lillesøster, Ida. Hun var virkelig så sød. Hun havde små brune krøller og store klare grønne øjne. Vi havde den sammen øjenfarve, bortset fra at mine mere havde en lidt mere intens og mørk farve. Vi havde også samme hårfarve, men jeg havde ikke krøller, bare langt let bølget hår. Normalt, kedeligt. Jeg gik også ind og snakkede lidt med min lillesøster og min storebror. Så spiste jeg aftensmad med resten af min familie. Bagefter det, så jeg lidt Friends i tv og så læste jeg videre i New Moon. Det blev mørkt udenfor, og det blev aften. Jeg læste bare. Da jeg lagde mig i seng klokken ti, havde jeg læst bogen færdig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...