Rastløs

Jeg tænker for meget..

2Likes
5Kommentarer
1158Visninger

1. Rastløs

Jeg kan mærke det, mærke det syde i min krop, mærke det boble, spire, vokse. Lysten, kræften, energien. Vil vil vil vil. Vil mere. Det er underligt, at jeg tænker over det. Jeg mærker rigtig godt efter, viljen er der, misundelsen er der, beundringen er der. Jeg ved ikke hvor længe, jeg ved ikke hvor dybt det sidder, men det er der, det er der virkelig. Det giver mig lyst til at græde, det gør mig lettet, giver mig lyst til at smile, råbe, skrige og synge. Men samtidig falde om i gråd - og latter, grine over hvor latterlig, jeg er - hvor en langt ude taber, jeg er. Det er der, jeg kan mærke det, mærke det vokse, mærke det gro. Jeg får lyst til at græde, jeg får lyst til at sprætte min mave op, jeg får lyst til at brække mig, får lyst til at rive mine organer op af min hals, jeg får lyst til at flå mine våde, glatte øjne ud af mine øjenhuler, klippe mig skaldet og flytte. Jeg får lyst til at blive anderkendt, få det sagt, få det smidt direkte i hovedet. For det er der, jeg kan mærke det. Mærke det gro, mærke det spire, mærke det vokse. Lysten, kræften, energien. Jeg får lyst til hvide mænd i kitler, frihed og døden. Det hele er der nu, det er i mig. Det er underligt. Jeg kan virkelig mærke det, det gør ondt og dog er det rart. Jeg er rastløs, ubeslutsom og forvirret. Er det godt? Er det dårligt? Skal jeg? Skal jeg ikke? Jeg har lyst til at gå min vej, forlade det hele og lade det blomstre, lade det blomstre i sin fulde frod. Store flotte, grønne grene, der spreder sig ud, der overtager min krop, overtager mine tanker. Jeg får lyst til at fælde træet, for lyst til at løbe, får lyst til at presse min krop, til jeg ligger udmattet og færdig på kold asfalt en mørk efterårsaften. Jeg får lyst til at græde, græde der på jorden. Jeg får lyst til at grine, gå ned af gågaden og grine, smile stort og grine. Jeg får lyst til at kramme en fremmed, fortælle alle, at jeg kan mærke det, mærke det er der, mærke det vokser. Jeg er glad. Jeg er trist. Jeg har det godt. Jeg har det dårligt. Jeg er rastløs, det ved jeg. Men jeg kan mærke det. Og jeg har lyst. Lyst til det hele - og så alligevel slet ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...