Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #3

Jacob er forsvundet ud fra Jasmines liv. Hvordan klarer de sig hver i sær uden hinanden - Kan de overhovedet det? Og hvad med deres fælles datter, som Jacob har valgt at forsvinde fra?

11Likes
388Kommentarer
6173Visninger
AA

21. Jasmine: Smilets tilbagekomst

 

Seth var som sædvandligt rullet ned på gulvet og lå og snorkede. Jeg var langsomt vågnet, da Jacob havde smækket vinduet i, med et brag - Måske fordi, han endelig havde fået nok af dem? Jeg vågnede stadig med armen om Beth, og hun sov trygt og trak vejret og hendes mave pustede sig op og trak sig sammen, mens hun trak vejret. Sådan lå jeg længe og bare betragtede lille Beth, min søde lille Beth. Jacobs tøvende skridt slentrede sig ind til værelset hvor vi alle lå, undtagen ham. Han havde bare siddet helt tavs på sofaen. Jeg ville inderst inde gerne snakke med ham, men jeg kunne ikke samle mod til det. Vi kunne ikke engang løse én enkelt diskussion. Måske var det bare ikke meningen, at det skulle være os to. Inden han nærmede sig sengen, lukkede jeg hurtigt mine øjne og lagde mig i en rævesøvn. - ,,Jasmine?" Måden han sagde mit navn gav mig myrekryb, og jeg skulle være forsigtig med at bryde ud i, at lave en febrilsk bevægelse af hans dejlige stemme. Han udtalede mit navn på en... speciel måde. Jasmine, Jasmine, Jasmine.. Jasmine. Jeg holdt min stille facade, mens jeg ventede på, hvad han ville sige. 

 

- ,,Jeg holder af dig Jasmine, hvorfor tro du så at jeg gjorde det jeg gjorde nede i lobbyen. Var det for at få opmærksomhed, nej. Jeg har altid vist jeg ikke skulle gøre særlig meget for det. Men da du kom ind i mit liv ændres det hele, men da du igen forsvandt var det som tusind af hvis usynlige lussinger der blev slynget ud efter mig og ramte perfekt. Jasmine jeg har altid elsket dig, måske ikke nok. Men jeg har svært ved at binde mig som du nok har opdaget. Men jeg vil gøre alt for at prøve, prøve at være en god far. En god ven, kæreste hvis du vil." 

 

Jeg var ved at sprænges af glæde indeni. Det var virkelig svært ikke at smile et kæmpe smørret smil. Mit hjerte hoppede afsted, hurtigere end nogensinde før. Havde han virkelig sagt det, eller drømte jeg? Han sukkede tungt, da jeg ikke svarede ham, som om han havde på fornemmelsen at jeg ikke sov helt. 

 

Jeg holder af dig Jasmine. Jeg har altid digJeg holder af dig Jasmine. Jeg har altid elsket dig. 

 

Han sukkende endnu en gang, denne gang var det dog endnu tungere, som om han havde opgivet at få det ind i hovedet på mig. Han forlod værelset med slæbende fødder, som gav genlyd mod marmorgulvet. Jeg havde endnu ikke opfatter hans ord, som gjorde mig så ubeskrivelig lykkelig. Jeg smilede et genert pigesmil, inden jeg tog min forlovelsesring af og lagde den på natbordet ved siden af sengen. Jeg listede stille ind i stuen, hvor synet af Jacob, som lå og sov på sofaen. Stuens belysning var udelukkende det store akvarie, som gav en beroligende blå svag belysning. Puden under ham, havde små pletter på sig - Sikkert fra hans tårer, som han i søvne havde fældet. Jeg stod længe og betragtede hans små vejrtrækninger. Det var mærkeligt at være i samme rum med ham efter et helt år. Han var stadig den tiltrækkende Jacob, som da jeg sidst så ham, som da jeg sidst var sammen med ham. Det kildede i maven på mig, da jeg stod og fik et flashback om den sidste gang vi var sammen. Mit tidligere smørrede smil voskede sig endnu størrer, og jeg stod med et smil i hele ansigtet, mens jeg diskret og forlegent fnes over mine egne tanker... 

 

Jeg kunne virkelig ikke ty mig, og lagde mig diskret i hans favn, mens han autormatisk tog imod mig med åbne arme. Vidste han overhovedet hvem det var han tog imod, eller gjorde han det bare af ren rutine? - ,,Jacob?" Jeg hviskede blidt hans navn og kærtegnede ham tøvende på kinden. Han rullede mig op på toppen af ham, og jeg udbrød et højt hvin, mens han grinende tyssede på mig. Ingen af os sagde rigtig mere, vi var begge tavse, mens vi kiggede hinanden i øjnene. Næsten som om vi skulle udforske hinandens væsen én gang til, før vi kunne være i hinandens selskab igen. Jeg hvilede stille mod hans bryst, mens vi begge faldt i en tung søvn. 

 

Just when I felt like giving up on us, you turned around and gave me one last touch, that made everything feel better. And even then my eyes got wetter, so confused wanna ask you if you love me, but I don't wanna seem so weak

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...