Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #3

Jacob er forsvundet ud fra Jasmines liv. Hvordan klarer de sig hver i sær uden hinanden - Kan de overhovedet det? Og hvad med deres fælles datter, som Jacob har valgt at forsvinde fra?

11Likes
388Kommentarer
6178Visninger
AA

19. Jasmine: Ingenting

 

I løbet af mig og Jacobs diskussioner, var både Seth og Beth faldet i søvn på sofaen. Og piccoloen stod ved døren og hang tungt med sit hovede. Jeg orkede ikke at blive ved med at diskutere med ham, da det virkede som om, vi ikke ville samme retning, men blot forsvandt længere væk fra hinanden. Jeg havde bevaret roen indtil videre, men da han nævnte Phellan, var min lunte brændt ud. - ,,Phellan?" Jeg måbede. - ,,Hvad er der med ham?!" Jeg krydsede mine arme, og trippede utålmodigt med mit ene ben, for at få et svar. I stedet vendte han sig blot om og kiggede ud af vinduet til sine elskede fans. - ,,Jacob!" Jeg sukkede tungt og satte mig på pladsen i sofaen, som han havde efterladt, for at glo på sine fans udenfor. De skreg desperat, det lød som ét højt pigeskrig. Det var mærkeligt for mig at se ham sådan - Ikke at det undrede mig, at han var endt sådan her, det var mere det, at i al den tid vi havde været sammen forrige år, havde jeg ikke delt ham med andre. Han stod ved vinduet og gjorde sig til og lavede store armbevægelser, mens pigerne fortsat skreg deres øredøvende skrig. - ,,Jacob?" Jeg krydsede mine arme. - ,,Jacob?" Han reagede stadig ikke. - ,,Jacob Black!" Ingen af mine kald havde han hørt, eller også valgte han frivilligt at overhøre mig. Han åbnede vinduet og kastede.. - Ja, hvad ved jeg - ned til dem, og de skreg bare endnu højere end før. 

 

Fra at være bare en anelse, gik jeg til at være ingenting, ingenting, ingenting, overhovedet.

 

- ,,Hvad er der med Phellan?!" Råbte jeg vredt til Jacob for at han skulle besvare mit spørgsmål. Jeg vidste at han bare valgte at overhøre mig, det var helt tydeligt. Jeg havde kommet til at råbe så højt, at Seth vågnede med et forskrækket spjæt. Seth kiggede spørgende på mig, over at høre alle disse overdrevede pigeskrig. - ,,Hvad sker der? Hvor brænder det?" Mumlede han panisk og gned sig forsigtigt i øjnene, mens jeg tog Beth i min favn, så han kunne komme til. - ,,Hans såkaldte fans," Mumlede jeg og pegede på Jacob, som stadig stod og gjorde sig til. Min mobil bibbede højt op, og jeg farede ind på mit værelse, for at tage den. - ,,Cheyenne," Besvarede jeg opkaldet med. - ,,Cheyenne, søde!" Phellan åndede lettet i røret. - ,,Du er endt på forsiderne af millioner af blade!" Sagde han panisk. - ,,Er du okay? Er du stadig på hotellet? Har du været ude for noget ubehageligt? Og hvem... hvem er det, som skriger i baggrunden?" Han overøsede mig med spørgsmål. - ,,Phellan! Hold din.. mund, og lad mig forklare!" Sagde jeg, mens jeg puttede Beth under dynen på midten af sengen. - ,,Nej, ved du godt, hvor bekymret jeg har været for dig? Jacob kunne finde på, at gøre dig noget, hvis han så bladene! Jeg tager flyet til Hawaii i aften, bliv hvor du er. Husk det, bliv hvor du er! Vi ses, søde," Hurtigt lagde han på, inden jeg kunne nå at protestere. Jeg ringede ham febrilsk op igen, men blev blot besvaret af vores telefonsvarer. Du har ringet til Phellan og Cheyenne, vi kan desværre ikke komme til telefonen ligenu - Vi beder dig derfor om, at lægge en besked, og vi vil hurtigst så muligt ringe tilbage, hej. Ugh, Phellan! Jeg jamrede vredt hans navn, mens jeg smed mig opgivende hårdt i sengen.

 

Jeg forsøgte at ringe ham op igen. - ,,Søde, jeg har ikke tid ligenu, jeg er i gang med at pakke!" Phellan lød for første gang sur på mig. - ,,Phellan!" Svarede jeg vredt, og han tav fuldstændig i røret. - ,,Jeg synes ikke, at du skal komme. Jeg klarer mig, men tak for din bekymring. Bliv du bare hjemme, tag en tur i Caprioleten, tag på date - Gør hvad du vil, jeg er ligeglad, bare du ikke tager flyet til Hawaii, okay?" Jeg vidste udemærket, at Phellan ville flippe fuldstændig, når han ankom og kunne lugte, at Jacob havde været i stuen - I den sture, som han ville kalde vores stue. - ,,Søde, vidunderlige Phellan?" Jeg fnes stille for mig selv, da jeg vidste at jeg kunne sno ham om min lillefinger. Jeg havde ingen problemer med at manipulerer med ham - Han var virkelig nem. Han sukkede i røret, som om jeg havde smeltet hans sårbare hjerte. - ,,Okay, Cheyenne," Sagde han med en mere rolig stemme. - ,,Jeg savner dig faktisk.." Han forsøgte sig på noget - Jeg vidste det, da jeg udemærket kendte ham! - ,,Hvad fedter du for?" Lo jeg, og jeg kunne mærke at han rødmede. Jeg havde aldrig set ham mere, end som en god ven. - ,,Cheyenne, jeg elsker dig," Mumlede han mut i røret, og jeg kunne høre, at han puslede med noget i baggrunden. - ,,Tak, Phellan," Jeg bed mig i læben, over min egen forfærdelige opførsel. - ,,Jeg elsker også dig, men ikke på samme måde," Sukkede jeg, så silkeblødt som overhovedet muligt. - ,,Vi ses," Svarede han hurtigt og kynisk -  Jeg kunne tydeligt høre, at hans stemme knækkede mens han snøftede, rettelse han græd. - ,,Phellan?" Han havde for længst langt på. Jeg følte mig virkelig som en bitch. Jeg tog mig til hovedet, og slap min mobil, så den landede på gulvet med et lavt bump.

 

Det hele var ét stort kaos, og jeg kunne stadig høre Jacobs fans stå og skrige - Selvom min dør var lukket ind til stuen. Han levede i sin egen verden, sin egen lukkede verden, og glemte alt omkring sig. Døren blev hurtigt revet op, og smækket i igen. - ,,Jeg har hovedpine," Klagede Seth og smed sig i sengen ved siden af mig. - ,,Jeg fatter ham ikke," Sagde Seth og gabte voldsomt. Jeg mumlede nogle utydelige ord som svar, inden jeg lukkede mine øjne, bare for at hvile mig i en lille stund. Jeg gabte diskret og lagde en beskyttende arm omkring Beth, inden jeg faldt i en tung tung søvn, og forsvandt væk fra de høje skrig, som kunne give alle og en hver en ufattelig voldsom hovedpine. 

 

Jeg følte mig til side sat og ignoreret fuldstændig - Sådan ville Phellan derimod aldrig nogensinde behandle mig. Måske jeg bare skulle vende tilbage til Samfundet og få cerimonien overstået? Jeg tog mig til min ring, for at forsikre mig, at den stadig var fint placeret på min højre ringefinger - Om jeg gjorde det i søvne, havde jeg ingen idé om. Hvorfor bekymrede jeg mig overhovedet om jeg stadig havde den? Jeg ville jo ikke gifte mig med Phellan, eller ville jeg? Phellan, Jacob, Phellan, Jacob, Phellan, Jacob, Jacob, Jacob... Kun Jacob.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...