Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #3

Jacob er forsvundet ud fra Jasmines liv. Hvordan klarer de sig hver i sær uden hinanden - Kan de overhovedet det? Og hvad med deres fælles datter, som Jacob har valgt at forsvinde fra?

11Likes
388Kommentarer
6168Visninger
AA

17. Jasmine: Alt

 

Han var ved at hæve stemmen for højt, og jeg tyssede stille på ham, mens jeg blidt placerede min pegefinger mod hans læber. - ,,Jacob, jeg vil gerne fortælle dig noget," Jeg sukkede tungt, og måtte samle mod til at fortælle ham det. Jeg tog min hånd til mig, og flettede nervøst mine hænder sammen. Hans nysgerrige øjne fulgte mine konstantbevægende håndbevægelser, og han placerede sin ene hånd på mine hænder, som tegn på, at jeg skulle forholde dem roligt - Jeg tog dog derimod straks mine hænder til mig, da jeg ærlig talt ikke gad, at han nogensinde skulle røre mig igen. Jeg sukkede tungt igen og rykkede mig fra ham. 

 

- ,,Jacob? Da jeg så dig i La Push, havde jeg ingen idé om, at det ville ende sådan her. Du var bare så.. anderledes, og jeg faldt desværre hurtigt for dig. Jeg har altid vidst, at du ikke var den type, som jeg normtalt ville falde for, men det skete alligevel. Jeg brød regler, forandrede mig og ofrede mig på mange punkter for dig. UDELUKKENDE FOR DIG, JACOB BLACK! Playeren! Du ved ikke, hvor hårdt alt det her har været. Jeg ventede på dig i næsten et helt år, mens du var i koma, og jeg fik overhovedet ingenting ud af det. I det år, blev jeg gravid med dit barn, og du var blandt andet også skyld i, at hun kom til verden. Jeg sad hele ti måneder, og ventede på dig! Kun på dig, men som den nar du er, er du fuldstændig ligeglad. Jeg græd så ufattelig meget i alle disse latterlige ti lorte måneder, mens jeg ventede på dig! Jeg ventede på, at du igen ville holde min hånd, flette dine fingre i mellem mine fingre, kysse mig med dine lidenskabelig kys og høre dig sige mit navn, på dén måde, ingen andre overhovedet havde gjort før. Du er den første person, jeg nogensinde har elsket, Jacob - Men det er du vel ligeglad med, er du ikke? Jeg kender dig udemærket og ved hvad du vil svare, så spar mig for dine latterlige forklaringer. Jeg har født dit barn, jeg har taget mig af dit barn, jeg har hørt dit barns første latter, jeg har oplevet dit barns første skridt. Jeg har være vågen til klokken lort op natten, for at gøre dit barn glad, mens det græd sine tårer. Og hvad har du gjort? Det du har gjort for hende, er ingenting i forhold til alt det, som jeg har givet og gjort for hende. Du bliver aldrig og kommer aldrig til at tage ansvar og tage de konsekvenser, som du også har været skyld i. Jeg fatter ikke, at jeg valgte at stikke af sammen med dig - Det har været mit lange livs største fejltagelser i mit liv nogensinde, og de ved godt, hvor længe jeg har levet ikke? Du har udsat mig for en masse møg, forladt mig hele to gange, og du er hver gang kommet tilbage til mig, for blot at være sammen med mig, og derefter forlade mig igen dagen efter. 

 

Jeg var bare en af dine døgnfluer, som du ville skille dig af med. Jeg elskede dig så inderlig højt, Jacob Black! Men det forstår du virkelig ikke, gør du vel? Du har været sammen med en masse billige piger i dit liv, det ved jeg udemærket, men jeg troede at jeg var anderledes. Jeg fatter virkelig ikke, at jeg har været så naiv, at lade mig lokke af dine åndssvage trick. Ingen fortjener sådan en latterlig player som dig. Og den opførsel du har er virkelig ikke anstændig! Prøv tænk, på alle de unge piger, som måske er blevet gravide med dit barn, uden at du selv ved det, fordi de har fået det fjernet, da de vidste, at du ikke ville stå til ansvar for det - Eller prøv tænk, hvis de ikke fik det fjernet, og lever et liv, som jeg gør ligenu! Alenemor på sytten sølle år! Ved du godt, hvor svært det er? Nej, det gør du ikke, fordi du blot er en latterlig dum dreng, som går fra pige til pige, uden selv at bemærke det. Du er da bare for klam, er du ikke? Hvis jeg vidste, at du var sådan, ville jeg aldrig nogensinde have elsket med dig - Aldrig! Du skrev i brevet, at du ville elske mig forevigt! Men det løfte brød du også. Du stak af fra mig, og jeg elskede dig så meget! Selvom du vidste, at jeg havde ventet på dig, og grædt millioner af tårer for dig, forlod du mig alligevel alene! Hvordan kunne du gøre det! Hvordan kunne du?! Du stak af fra mig, du stak af fra mig! Og du var mig utro juleaften! Hvordan kunne du?! Du stak af fra mig hele to gange! Hvordan kunne du gøre det i mod mig?! Jeg troede du elskede mig!"

 

Jeg hulkede, græd, råbte og skreg vildt, da jeg længe ville ud med alle mine følelser. Uden at jeg selv bemærkede det, stod jeg og hamrede ham i brystet, men han så ikke ud til at kunne mærke mine lidt for blide slag. Jeg begravede mit hoved i hans bryst - ,,Du betød alt for mig, men jeg betød ingenting for dig nogensinde. Du har aldrig elsket mig, og kommer aldrig til det! Du udnyttede mig bare, din player! Jeg ville ønske, jeg aldrig nogensinde havde mødt dig! Jeg ville ønske, jeg aldrig nogensinde havde mødt dig! Jeg hader dig, jeg hader dig, jeg hader dig, jeg hader dig!" Hulkede jeg fortsat, med hovedet nedad og med lukkede hårdt sammenknebene øjne. Jeg kunne ikke forhindre mine tårer i trille fra min øjenkrog og ned på gulvet. Det der gjorde mest ondt, var at jeg inderst inde stadig elskede ham, og at jeg ikke kunne overbevise mig selv om, at det ikke var det som jeg gjorde. Han betød stadig alt  for mig, og jeg ønskede ikke at gifte mig med Phellan. Jeg kunne ikke komme og var aldrig kommet over Jacob nogensinde. Jeg havde inderligt lyst til at kyle min kæmpe forlovelsesring af, og glemme alt om Phellan, min forlovede - Men for hvad? Jeg ville ikke få noget i retur, det ville jeg aldrig, især ikke når det angik Jacob. 

 

- ,,Jeg troede, at du elskede mig..." Lød en forsigtig og nervøs hvisken fra mig. 

 

I have died everyday waiting for you. Darling don’t be afraid, I have loved you for a thousand years. I’ll love you for a thousand more. And all along I believed I would find you. Time has brought your heart to me, I have loved you for a thousand years. I’ll love you for a thousand more.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...