Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #3

Jacob er forsvundet ud fra Jasmines liv. Hvordan klarer de sig hver i sær uden hinanden - Kan de overhovedet det? Og hvad med deres fælles datter, som Jacob har valgt at forsvinde fra?

11Likes
388Kommentarer
6178Visninger
AA

32. Jacob: ...

Jeg kiggede træt på spejlet der hang så fint, så pænt. Dog var der ikke rigtig noget der fik min opmærksomhed mere ind trætheden der strømmede igennem hele kroppen imens den efterlod et dyb trang til at sove. Men selv jeg viste at det var umuligt, selv min søvn viste det. Så den prøvede så godt den kunne ikke efterlade for mange spor af søvn, men alligevel lykkes det ikke særligt godt for den.  Jeg gabte inderligt da jeg bare kunne trange til den lang nat søvn, men det viste jeg ikke var muligt. Jeg viste at jeg skulle arbejde nu til lort om natten ind til den sad i kassen. ”Hr. Black, lad vær med at gabe. Vi skal have fisket dig op så du ser frisk ud” sukkede en af de mange der arbejde der. Jeg blev den del fornærmet over det hun lige fik sagt og hun kunne tydelig også se at jeg egentlig ikke var glad for det. ”Undskyld” mumlede hun uskyldig imens hun lige rette det sidste. ”Det’ okay” fremstammet jeg imellem mine gab der lød højt det lille rum jeg var blevet slæbte ind i. ”Tak” smilede hun uskyldig imens hun skubbe mig blidt ud af døren og en hentydning til at jeg skulle gå hen til direktøren, som jeg også gjorde. ”Hr. Christensen, jeg er parat” sukkede jeg lydløs imens jeg blev ført hen til scene som i det tilfælde var en green skærm hvor det bare satte et billede ind.

 

”Parat, start. Action” råbte en af de mange arbejder der var der, og jeg gik med raske skridt hen mod døren imens jeg tænkte mine sætninger igennem. Det handlede i princippet om mit liv med et lille twist. Jeg sukkede kort da det var med i stykket imens jeg rev døren op og traskede med vrede skridt ind mod scenen da der var noget der fangede mit blik. Jasmine stod der inde imens hun havde det tøj på skuespillerinde skulle have på. Jeg blev så forvirret at mistede balancen og faldt så langt jeg var. Men jeg fik rejst mig hurtig imens jeg kiggede surt på hende. ”Cut” råbte de imens de sukkede irriteret over min lille fejl. ”Undskyld råbte jeg tilbage imens jeg fik kiggede rigtig på hende, jo det var det. Det var Jasmine.  ”Hvad fanden laver du her?!” råbte jeg belastende imens jeg kiggede surt på hende. Jeg havde aldrig troede hun ville vende mig ryggen, og så da jeg bedte hende ikke om det. Jeg kunne virkelig ikke klare det, så jeg skred, skred ud for at få luft.

 

 

Jeg kunne tydelig høre nogle der stille kom ud og satte sig lydløs ned ved siden af mig. Jeg sukkede irriteret og vendte derefter mit blik hen mod personen der havde sat sig der, og selvføgelig var det Jasmine. Hendes uskyldige blik havde forvandlet sig til at mere skræmt et af slagsten. "Jacob" mumlede hun stille imens hun lagde sin ene hånd min skuldere. Jeg sukkede igen, men undlod at svare for det eneste der fór igennem mit hovede var at det fandem ikke kunne være rigtig. Jeg traskede med irrieteret skridt hen mod direktøren og der startede vores skænderri for alvor. "Gider du godt finde en anden skuespiller, min kæreste skal fandem ikke lide det her liv. Hun får virkelig intet privatliv, og tro du ikke at jeg vil have hun kan gå uden at blive overfaldet af folk fra pressen" halvråbte jeg irriteret imens jeg kiggede stift på ham. "Jeg er ligeglad. Vores skuespillerinde er faldet om og kan fandem ikke være med i filmen. Så hvorfor ikke udnytte hende, du hev hende jo alligevel med. Det søde med det sure" råbte han træt tilbage imens han fægtede med arme og ben. Havde han lige givet mig skylden, det er jo ikke min skyld hun er faldet om. "HHVAD?! giver du din skuespiller skylden" halvråbte jeg træt. Måske fordi jeg ikke kunne overskue det, jeg havde ikke sovet i over  et døgn, så min lunte var enormt lille.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...