Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #3

Jacob er forsvundet ud fra Jasmines liv. Hvordan klarer de sig hver i sær uden hinanden - Kan de overhovedet det? Og hvad med deres fælles datter, som Jacob har valgt at forsvinde fra?

11Likes
388Kommentarer
6151Visninger
AA

6. Jacob: Smerten

Jeg stirret forskrækket op da værten råbte mit navn op. Jeg havde ikke lige regnet med at filmen ville blive et hit, ikke ligefrem en Oskar. Alligevel var jeg så lammet at jeg intet kunne jeg sad bare og stirret tomt ud i luften. ”For helvede Jacob, gå nu op” smilede Miley kort imens hun fik rejst mig op og skubbede mig blidt mod alle de mange blitz der blev fyret af, og kun til mig. Jeg traskede hurtig op imens jeg fandt det bedste smil jeg havde og smørret det på mine læber. Egentlig ikke at jeg ville have den, nej der var noget der prøvede at holde mig tilbage.

 

Jeg rømmede mig kort og kiggede smilene ud over alle folk der sad og kiggede spændt på mig, og ventet bare på at jeg ville holde en tale. ”Jeg vil gerne takke alle dem jeg har arbejde med, alle dem der har fået mig så langt op. Og for det andet vil jeg elske at takke min elsket Miley, Miley der troede på mig. Troede jeg kunne gå så langt.” Jeg kiggede smilende ned mod Miley der gav mig et tomlet up og bare smilede over hele fjæset. Lige da jeg var på vej den, kunne jeg svagt høre en stemme, en stemme jeg havde prøvede at for trange. En stemme der betød alt, selv hendes arrighed var fantastisk. ”er du stolt, player? Du fik det du gik efter, du fik din ungdom. Jeg fik alt lortet, tak Jacob Black” Skreg en arrig Jasmine, jeg rystede kort imens jeg gik ned til Miley, men stemme ville bare ikke gå væk. En uendelig påmindelse om hvor åndsvag jeg var. ”Du har sikkert ikke fortalt hende at du har et barn, et barn du skred for. Hun betyder nok intet” Skreg hun igen. Jeg rev kort i mit pjusket hår imens jeg stadige var på vej ned til de andre. Men stadige den sammen stemme, samme vrede stemme.

 

 

Vi var endelig kommet hjem og lå og nusset hinanden stille imens vi grinede og snakkede. ”Jeg hader dig svin!” råbte den sammen stemme der var kommet tilbage efter en lille times tids pause. ”Stop!” Råbte jeg panisk op imens jeg kiggede febrilsk rundt, rundt efter stemmen. Men selv jeg viste at det kun var noget jeg forstillet mig, en forstiling jeg ikke kunne slippe af med, ikke her. Jeg kunne tydelig høre hendes grin, hendes håne latter der bare blev større og større for hvert sekund, hvert brænderne sekund.

Jeg skreg panisk imens jeg  røg op og kiggede igen rundt, rundt efter Jasmines stemme, hendes latter, hendes ansigt. Da jeg stille var faldet ned på jorden og kiggede med triste øjne ned på mine hænder, forvandlede det sig hurtig til noget jeg viste jeg ikke kunne slippe af med, hendes ansigt der blev større og større for hvert sekund jeg åndede ind og ud. Jeg skreg panisk igen imens jeg kiggede ned mod hende, hendes smil der bare var omlet. ”Du fik din vilje. Jeg er kun en illusion af en vred pige. En svigtet pige.” smilede hun dominoerne imens hun stille forsvandt dog med et skrig af smerte. Den smerte jeg efterlod hende med.

 

”Jacob!” råbte Miley forskrækket imens hun satte sig ned og holdte om mig. ”Jeg har ikke fortjent dig, jeg har været et svin” mumlede jeg stille ned i mine hænder imens jeg prøvede at berolige mig selv, dog uden noget held. ”Hvad?” mumlede Miley kort imens hun stirret forvirret på mig. ”Inden jeg mødte dig… Havde….” mere kunne jeg ikke sige, ikke mere røg ud over mine læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...