Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #3

Jacob er forsvundet ud fra Jasmines liv. Hvordan klarer de sig hver i sær uden hinanden - Kan de overhovedet det? Og hvad med deres fælles datter, som Jacob har valgt at forsvinde fra?

11Likes
388Kommentarer
6202Visninger
AA

24. Jacob: Alting

Jeg lå stille imens mine drømme overtog mit sind. Det eneste der fløj igennem hoved på mig var at jeg ville prøve at være mere... Mere ansvarlig, jeg havde tros alt et barn og det samme havde Jasmine. Men Jasmine havde allerede er sådan stærk bånd til Beth at jeg var bange for at hvis jeg kom ind i billede ville det hele være anderledes. Måske ville Bethh glemme Jasmine? Selvom jeg inderlig ønskede, viste at det aldrig ville ske. De havde et unkitbånd til hinanden, selvom de dog ikke selv viste det.

Jeg kunne svagt mærke at Jasmine havde rejst sig og tog dermed alt varmen med. Men jeg gad stadige egentlig heller ikke at tænke på hvad hun lavde. Jeg lå stadige der, lå og prøvede at sove. Men jeg kunne virkelig ikke, den sammen samtale fløj ud og ind af mine tanker, mine tanker der ikke kunne få fred og ro.

Jeg kunne tydelig, eller skærker ind før høre Beth lille fine latter. Jeg lå bare der og lyttet til alt, både Beth og mit åndedrag.

Jeg sukkede lydløs imen jeg prøvede at tage mig sammen til at åbne mine øjnlåg. Men det var som om de bare kæmpede med alt magt imod det, imod at skulle op. Op til mit daglige liv, det liv jeg elsket og hadet. Jeg smilede stille imend jeg igen kunne høre Beth fine små lyde, og et par føder der lige kumme gå. Gå nogle enkel skridt inden at falde ned igen. "far. Sover" fnes hun stille imens hun stille, eller hun prøvede at være det.

Jeg smilede kort imens jeg slog øjne op og kiggede på Beth der sad med kulestore øjne og bare smilede. "far, sover ikke mere. Han blev væggede af en lille banan" grinede jeg skævt imens jeg hev hende op og side på knæet. "far" fnes hun igen imens hun lagde sig ind mod mit bryst. Jeg kunne tydelig høre min mobil der sang højt min dejlig sang. Sangen der havde en stor betydning for mig. "Sorry, blame it on me" Jeg hev den hurtig op imens jeg trykkede på den grønne knap imens jeg ventet på at der var nogle der sagde noget.

Vi havde lige sagt "vi ses" til hinanden imens vores veje skilles i lufhaven. Jeg fløj tilbage til huset, imen de tog tilbage til samfundet. Vi havde aftalt at de bare skulle komme hen i lobbyen til mit penthouse, og jeg ville stå og vente. Jeg kunne tydelig mærke alle de sindssyge mange blitze der blev fyret af mod mig, imens jeg gik med letter irrieret smil ind i mit privatfly, og fløj ellers tilbage til USA og det ville sige flere timer i flyet, great.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...