My own little world

Pigen Joy's liv er et helvede, og som dagene går bliver hun mere og mere indlukket og kold. Joy lever i sin egen lille verden. Hvem eller hvad kan hjælpe hende ud?

2Likes
5Kommentarer
990Visninger
AA

1. Min egen lille verden bliver til

Jeg lukkede øjnene og koncetrerede mig om IKKE at høre min lærer Eliza's, skrappe stemme, der for tusinde gang skældte mig ud, fordi jeg ikke fulgte med i undervisningen.

Mine dage var lange, kedsommelige og ikke mindst, ensomme.

Mit had til mig selv voksede og jeg var ved at blive sindsyg!

Jeg havde konstant hovedpine og ingen venner.

Mit liv... Eller rettere - Mit helvede!

Jeg søgte i lang tid, i mit indre efter et sted jeg kunne søge hen, når hverdagen blev for meget - min hverdag var sådan set ALTID for meget. 

En regnfuld dag fandt jeg en verden, inde i mit indre - "Min egen lille verden", var hvad jeg døbte den. Ingen ville nogen sinde kunne forstå min lille, mærkelige verden! Når jeg var der tænkte jeg for det meste. Nogle gange skrev jeg også mine følelser - ikke i virkeligheden, men i mit dybe indre, i "Min egen lille verden".

I min verden var der altid stille og der var jeg altid velkommen!

Efter lidt tid begyndte jeg også at læse eller nærmere opdigte historier, i mit hovede, som jeg læste op for mig selv igen og igen, imens jeg var i "Min egen lille verden".

Efterhånden var "Min egen lille verden" blevet en livsnødvedig del af min hverdag, om ikke andet var "Min egen lille verden", min hverdag.

Sådan levde jeg indelukket i "Min egen lille verden". 

Dag efter dag, måned efter måned, år efter år...

En dag, da jeg sad ved mit skrivebord og tænkte over alt andet end mine lektier kom min utroligt nysgerrige og ikke mindst irriterende mor ind. Hun lukkede forsigtigt døren og satte sig roligt ned på min seng. Så begyndte hun at tale med den der pleasende stemme. - "Skat synes du ikke, det er på tide at stoppe?", spurgte hun. "Med hvad?", vrissede jeg, selvom jeg udemærket godt vidste, hvad hun mente. "Du lever helt, helt indlukket, det er som om du har sat en lås uden på dit hjerte og smidt nøglen væk, så ingen kan trænge igennem", svarede hun nedtrykt. Jeg rynkede på næsen over hendes mærkelige måde hun formulerede sig på, og mumlede noget i retning af at hun ikke forstod en dyt om det!

 

Den nat sov jeg dårligt... Jeg ved ikke hvorfor, men jeg fik det bare dårligere og dårligere med mig selv, efter den korte og ubetydningsfulde samtale med mor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...