Nattens ånd

Er du ånd, ved du hvad meningen med dit liv er. Men er du menneske, kan livet virke helt normalt, indtil det er din krop, der bliver overtaget. ~ Anastasia, en pige der ingen anelse har om åndernes eksistens, før det mest forfærdelige sker for hende. Nu ser hun sin egen krop, styret af en anden, gå rundt på den nye skole og blive mobbet af den hårde type, Jason. Hun føler sig ikke tilpas med det nye liv og da slet ikke, når hun overvinder en kraft,som ingen ånder før har gjort. Pludselig bliver hun, sammen med den søde Miles, højdepunkt for de fleste ånder. Anastasias kæmper nu for at genvinde sin egen krop, og forsætte sit liv, som den nye ånd ligeså stille er ved at ødelægge. Men i kampen om at komme tilbage, bliver kærlighed pludselig et vigtigt emne, så hvad gør hun nu?

35Likes
54Kommentarer
4136Visninger
AA

17. 5.3

Anastasia kiggede på dem. Emma og Jason, der kyssede. Emma så ekstremt lykkelig ud og nød øjeblikket ud til sidste detalje, men Jason … han lignede sig selv. Intet andet end bare det stive ansigt der var fuldkommen ligeglad med alt det omkring ham – selv Emma.

Jason trak sig væk og kiggede på Emmas håbefulde øjne for mere, hvilket hun ikke fik. ”Jeg må videre, skattebasse, ses senere okay?” sagde han blidt og kyssede Emma på panden, hvor efter han hastigt drejede om på hælen og forladte både Emma og den stirrende Anastasia. Med et fornøjet smil gik Emma indenfor og lignede en der kunne dø lykkeligt nu. Anastasia rystede med en sjovhed på hovedet, og fulgte så efter Jason, der for få sekunder havde trukket sin hue op over hans hoved, så han igen bagfra, kun var sort. Fra top til tå. Anastasia huske første gang hun så ham i kontoret. Tøjstilen var stadig den samme, som han var gået ud af en tidsmaskine, selv om det dog kun var få dage siden. For Anastasia føltes det som måneder, efter alt det som Miles har lært hende, har fyldt en hel del tid.

Mørket havde sænket sig omkring Jason og Anastasia, og for første gang, følte Anastasia ikke den bange anelse i hendes krop, selv om hun var alene med ham. Alene med Jason i et uhyggeligt mørke, men alligevel kunne hun ikke finde nervøsiteten i sig selv, hvilket bare var godt. Troede hun.

Pludselig blev hun dog skræmt til døde, da Jason stoppede op ved et træ i et forladt kvarter, og vendte sig om. Blikket var lige ind i Anastasias øjne, ikke forbi hendes åndelige skikkelse, men han kiggede i hendes øjne. De nøddebrune øjne, der for Jason var nogle øjne han længe havde ventet på at kigge ind i. Ikke som Anastasias menneskelige skikkelse, men som ånd. ”Så du er ikke bange for mig mere?” spurgte Jason udfordrende Anastasia om. Hun kiggede bagud, for at se om der skulle være et muligt menneske han talte til, hvilket der ikke var. ”Jeg kan godt se dig, Anastasia, Gwen, hvad jeg så skal kalde dig.” Jasons stemme var dyb, men fik Anastasias opmærksomhed. Han kunne se hende. Det var ikke bare noget hun troede, men han var der, og kunne se hende. Som ånd.

Hun tøvede en smule, inden hun dog svævede den meter ned hun var oppe i luften, og landede foran Jason. I hendes halvgennemsigtet skikkelse, stod hun nu foran Jason der var kød og blod, som hun selv havde været engang. ”Kald mig hvad du vil, bare du vil forklare mig, hvad det her handler om,” sagde Anastasia hårdt og blev en smule overrasket over sit toneleje.

Jason viste det første smil, Anastasia havde set fra ham, hvilket undrede hende. ”Fint så, Ana?” Ana havde han altså valgt. ”Men vent lidt okay,” sagde han og kiggede op mod skyerne. Han søgte noget, men så ikke ud til, at han kunne finde det.  Anastasia kiggede med, men fandt heller ikke noget bestemt. Pludselig så hun halvmånen, der kom til syne fra den sky der nu havde passeret sig forbi dens grålige farve der lyste himlen en smule op omkring den. Pludselig begyndte den at gløde mærkeligt, og på en måde Anastasia ikke havde set før. Månen lyste pludselig mod dem. Jason og hende, mennesket og ånden. Men da Anastasia igen så på Jasons krop, blev hun overrasket. Han var af samme skikkelse, som ånder. ”Jeg ved hvad du tænker, og jeg skal nok forklare dig det. Bare tag min hånd.” Hans stemme var præcis som før, men pludselig virkede han blød og rar. Kunne en ånd have overtaget ham her og nu, og af den vrede Jason indebar, skulle ånden derfor gøre gode gerninger?

”Forklar, tak,” sagde Anastasia bestemt.

Jason smilede stille. ”Du er en ånd, og jeg … jeg er faktisk også en ånd. Før du tænker at jeg er blevet overtaget. Nej. Jeg er ikke en ånd som dig …”

Anastasia afbrød af en trang til at vide det, ”hvilken en er du så?”

Jason sukkede, ”lad mig tale færdigt. Der er forskellige betegnelser for ånder. Der er Overtagerne, dem der er født ånder og skal overtage en krop. Truslerne, det er sådan en som dig, der kan komme tilbage og få deres eget liv igen. Du kender Miles, han er en af De fortabte, forstår du?” spurgte han Anastasia om, og hun nikkede eftersom hun nogenlunde var med. ”Af Overtagerne, Truslerne og De fortabte kan der være imellem tusinde og millioner. Vi lever bare i hvert vores distrikt som det hedder i åndernes verden. Du undrer dig nok over, hvem jeg så er?” Anastasia nikkede. ”Lad mig være klar. Jeg er ikke en Overtager, ikke en Trussel og ikke En af De fortabte. Jeg er noget helt specielt. Der findes to slags helt specielle ånder. Nogle Dæmonerne skaber hvert tusinde år, men lever ung for evigt. Ligesom jeg har gjort de sidste 999 år, 364 dage og næsten 24 timer. Jeg er Nattens ånd. Natter styrer mig, jeg lever under den mørke og dystre sind.” Jason stoppede til sidst, så Anastasia kunne nå at få alle detaljerne med. Anastasia selv var altså en Trussel, Miles en fortabt og til sidst, Jason som Nattens ånd.

”Men du sagde to specielle ånder, er der så to Nattens ånder?” spurgte Anastasia om, efter at have fulgt godt med i hvert enkelt af Jasons ord. Dog havde hun ikke opfanget Jasons tale om de kun tre minutter han havde tilbage som Nattens ånd. Når de sidste sandkorn i Dæmonernes timeglas løb ud, var det forbi til Jason.

”Nej. Der er en Nattens ånd, og en Dagens ånd.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...