Against The Odds. (Færdig)

Rose er en af skolens mindst populære piger, ikke fordi hun ikke ser godt ud, fordi det gøre hun. Men fra første gang hun så Christopher, skolen mest populære dreng, fandt hun ud af hvad kærlighed ved første blik betød.
Men desvære lægger Christopher overhovedet ikke mærke til Rose, før midt i 3g.
Christopher får øjnene op for Rose, han forelsker sig i hende, han slår op med hans kærste, skolens lækkreste pige, hun havde sikkert en fremtid som model med de lange ben, det blodrøde hår, den blege hud og de grønne øjne.
Christopher forsøger sig i at få kontakt til hende, det var nemt.
Men finder Rose lykken i Christopher? vælger de hver sin vej efter 3g? måske stræber Rose efter mere end den rige, selvsikkre Christopher kan tilbyde hende?

14Likes
63Kommentarer
12353Visninger
AA

59. Rose - I finally found you, my missing puzzle piece

Chris skulle tage alt metal af, og da han åbnede bukserne blev jeg ærlig talt lidt overrasket. Men det der chokerede mig mest, var da Emily kom med sin kommentar. Selv lægen så indtrængende og strengt på hende, og hun rømmede sig hurtigt og stillede sig over til væggen, men havde stadig blikket på Chris' bylt.

Jeg smilede til Chris, og tænkte på alle de gode minder vi har haft sammen, og blev fyldt op med glæde. Jeg så til, da hans sår blev fotograferet, og da lægen var færdig, så hun på dem med en skeptisk mine, som jeg ikke forstod. Emily stod bag hende, og lod som om hun først studere billedet godt, og derefter så rigtig godt på såret.

Jeg sukker lavt, da jeg så hvor hendes blik landede, men kom straks på andre tanker, da lægen begyndte at snakke.

"Jeg kan ikke sy dig i dag, hr. Wild," sagde hun, og så på Chris.

"Hvorfor ikke?" spurgte jeg, og afbrød Chris, som så meget lettet ud. Jeg trådte et skridt fremad, og så bekymret på hende.

"Der sidder stadig et stykke af kuglen derinde, så det vil jeg tage ud, men så skal hans mave have tid til at sunde sig, før vi syer det. I må komme igen en anden dag," svarede hun, og så på mig med brillerne på næsen.

Chris tog min hånd, og fletter mine fingre ind i sine, og jeg så op på ham med et smil. Jeg var bekymret for ham, det var jo meningen han skulle sys i dag, og jeg var bange for at der bare ville komme mere betændelse i såret, men jeg stolede på lægen, så jeg sagde ikke noget. Chris slap min hånd, for at få sit tøj på igen.

Da han kom ud fra rummet, sad lægen ved sin computer og tjekkede billederne, hvor hun kunne finde det lille stykke af kuglen, der stadig sad derinde. Da hun fandt det, viste hun Chris og jeg, hvor det var, og så satte Chris sig ned på en stol, og jeg satte mig ved siden af. 

Han tog igen sin t-shirt af, og så tog jeg ham i hånden. Det gjorde næsten allerede ondt på mig, da hun førte en lang pincet ind igennem hans hår, stoppede på midten og drejede hånden, så pincetten kom til højre. Jeg kunne ikke klare at se på det, og krammer bare Chris' hånd ind til mig.

Han beroligede mig med ord, og jeg sukkede lettet op, da lægen trak pincetten ud, med det lille stykke kugle. Jeg smilede lettet, og var meget glad for at det nu var overstået. Lægen satte et special plaster på begge sider af såret, og jeg gav Chris hans t-shirt tilbage, som han hurtigt trak over hovedet.

Han tog mig i hånden, og gik ud på parkeringspladsen, hvor min bil holdt. Vi satte os ind, og jeg startede bilen og begyndte at kører hjemad. Jeg smilede flere gange til ham, og aede ham blidt på kinden, men jeg var stadig bekymret for ham.

"Er du sikker på at du er okay?" spurgte jeg ham, og så på ham.

"Ja, skat, det er jeg. Bare rolig." svarede han, og smilede beroligende til mig. Lidt efter parkerede jeg bilen i indkørslen til hans hus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...