Against The Odds. (Færdig)

Rose er en af skolens mindst populære piger, ikke fordi hun ikke ser godt ud, fordi det gøre hun. Men fra første gang hun så Christopher, skolen mest populære dreng, fandt hun ud af hvad kærlighed ved første blik betød.
Men desvære lægger Christopher overhovedet ikke mærke til Rose, før midt i 3g.
Christopher får øjnene op for Rose, han forelsker sig i hende, han slår op med hans kærste, skolens lækkreste pige, hun havde sikkert en fremtid som model med de lange ben, det blodrøde hår, den blege hud og de grønne øjne.
Christopher forsøger sig i at få kontakt til hende, det var nemt.
Men finder Rose lykken i Christopher? vælger de hver sin vej efter 3g? måske stræber Rose efter mere end den rige, selvsikkre Christopher kan tilbyde hende?

14Likes
63Kommentarer
12343Visninger
AA

46. Christopher - what is there to say?

Livet på gaden var ikke mig, at være beskidt og snavset, jeg skulle tænke på hvad jeg brugte mine stjålne penge på. Jeg længtes efter livet derhjemme; Rose, en familie, penge, alt hvad jeg kunne bruge nu... Pistolen jeg havde stjålet fra en betjent på gadenja tungt i min baglomme. Det hev i min mave da jeg vente mig om og kiggede efter en vild bil. De sidste par dage var en guli væske begyndt at sive ud af såret på min mave som gik igennem mig. Jeg havde ikke kunnet dreje mig og kigge efter på min ryg. ''hey, har du brug for hjalp makker?'' Jeg vente mig om. Det var mændene i den vilde bil. ''hvad kan sådan en som dig hjælpe med?'' ''alt'' han smilede venligt Jeg sukkede og sætte mig ind. ''jeg kender din slags, jeg er bare nysgerrig om du er en de de gode eller onde'' Han nikkede afværgende ''jaja, hvad er dit navn, dude?'' Jeg overvejede om jeg skulle lyve. ''Mikkel'' ''genialt!! Jeg er Rune, vi skal nok komme til at fungere!!'' han var så overbevist af sig selv, han troede virkelig på det. ''Mikkel?'' der gik lige et par sekunder før jeg fattede han snakkede til mig. Mit nye navn var to Mikkel. Jeg vente bare hovedet og kiggede på ham, han var sorthåret. ''kan du køre?'' Jeg nikkede. ''er du god?'' Jeg trak på skuldren. ''kom nu!'' han kiggede nysgerrigt på mig ''god nok til at ødelægge alt.." Jeg stirrede på mine hænder. Hvorfor deltog jeg i dét løb?

"Forklar" Jeg kiggede ikke på ham, jeg lod bare min mund få frit løb.

"Engang for et på år siden startede jeg på min.. Ehh, kariere. Min far mente jeg have et naturtalent. At køre bil. Well, jeg var også temmelig god." Et smil bredte sig. "Selvom jeg ikke var gammel nok, begyndte jeg som racerkører. Den ulovlige slags. Mine biler, Mums... Som årene er gået er jeg kun blevet bedre, hvis jeg selv skal sige det." Jeg stivnede og blev fyldt af fortivelse. "Men for en uge eller sådan noget siden, ændrede hele mit perfekte liv sig dramatisk. Jeg havde den smukkeste kærste, en familie som elskede mig, en bror og sloges med, jeg stod i penge til langt over halsen, jeg havde mine biler. Ja, faktisk havde jeg alt hvad jeg kunne drømme om og lidt mere. Mit liv var fuldent. Der var ikke noget jeg ønskede mig mere end Rose, min gudeskønne kærste. Hun var mit alt. Selv hvis hun havde bedt mig om at vælge mellem hende og mine ulovlige bedrifter, havde jeg valgt hende uden tøven. Hun er...fantastisk." Jeg skar grimase for at holde vreden inde, jeg var så vred på mig selv. "Hun plagede mig for at tage med til et løb, jeg gav efter. Jeg kunne ikke modsige hende, hun var for bedårende. Men det gik galt. Panserne opdagede os. Hendes far var panser. Jeg blev nød til at lege lidt med ham og de andre pansere for at min far og Rose kunne slippe væk. Tilsidst slag jeg dog også væk. Men hendes far hader mig." Et skævt smil listede sig ind på mig, Rune grinede. "weekenden efter ville hendes familie på ferie eller sådan noget. Jeg havde svoret jeg ikke villle tage hende med til flere løb, men det gjorde jeg. Det endte helt galt. Mike, en som hader mig mere end hans egen død. Han skubbede Rose, mig og min bil af vejen. Slog mig ned med hjælp fra nogle venner. De stjal Rose og efterlod mig til politiet, panserne tog mig med, men jeg flygtede. Selvom det havde sin pris." Jeg hev op i min trøje og vidste ham min skudsår.

"Går det hele vejen igennem?" Han stirrede forundret.

"jep."

"Wow..."

"Well, de sidste par dage har jeg indset at jeg ikke kan leve uden Rose. Jeg fortryder jeg tog hende med til det fucking løb! Jeg tog hende med direkte ind i brændende flammer."

Rune kløede sig lidt i hans skægstubbe. "Ved du hvor de bor?"

"Det tror jeg, jeg har set dem går ind og ud af et hotel."

Han holdte ind til siden, "Så lad og komme afsted." Han gik ud og smækkede døren efter sig, åbnede min, jeg steg ud. Han satte sig ind hvor jeg sad. Jeg satte mig på hans plads. "Hvad venter du på, Mikkel? Lad og komme afsted og rede din pige!"

Jeg smilede oprigtigt for første gang i... Lang tid.. Jeg havde vidst mistet tidsfornemmelsen. Jeg satte kursen mod Roses hotel. Nu skulle Mike få det her betalt. Pistolen jeg sad på, virkede kølig.

Hvorfor stolede jeg egentligt på Rune?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...