Against The Odds. (Færdig)

Rose er en af skolens mindst populære piger, ikke fordi hun ikke ser godt ud, fordi det gøre hun. Men fra første gang hun så Christopher, skolen mest populære dreng, fandt hun ud af hvad kærlighed ved første blik betød.
Men desvære lægger Christopher overhovedet ikke mærke til Rose, før midt i 3g.
Christopher får øjnene op for Rose, han forelsker sig i hende, han slår op med hans kærste, skolens lækkreste pige, hun havde sikkert en fremtid som model med de lange ben, det blodrøde hår, den blege hud og de grønne øjne.
Christopher forsøger sig i at få kontakt til hende, det var nemt.
Men finder Rose lykken i Christopher? vælger de hver sin vej efter 3g? måske stræber Rose efter mere end den rige, selvsikkre Christopher kan tilbyde hende?

14Likes
63Kommentarer
12377Visninger
AA

42. Christopher - det hele ender når det er allerbedst.

Mikkel og jeg svømmede igennem kanalerne. Mit sår var holdt og med at bløde, men det gjorde stadig ondt. Det dunkede i det beskidte vand. ''hvor bor du Mikkel?''
Han skulle lige overveje det ''ehh, ikke så langt væk herfra... Tror jeg nok.'' han lød tvivlende. ''jeg ved ikke hvor vi er.''
Jeg svarede ikke, svømmede bare videre i tavshed, mens soled stille gik ned og mørket sænkede sig.

''Christopher? Hvad sker der når du har sendt mig hjem?'' han kiggede på mig, da jeg hev mig op fra kanalen og sænkede mig ned på fortovet. Han fulgte efter.
Selvom det ikke var meningen lød min stemme hård. ''så finder jeg Rose og tager hende hjem, såderefter ved jeg ikke hvad der sker, hvalp.''
''din kæreste?''
Jeg nikkede ''hvilken vej?''
Mikkel pegede og så begyndte han at løbe. Jeg fulgte efter.
Jeg følte mig sært tryk i de mørke gader, en følelse af jeg hørte til her spirede indeni mig. Det trak i mit sår da jeg løb.
''er det slemt?'' Mikkel lød bekymret ''min far er læge, tilfældigvis. Jeg tror godt han vil tilse dig, vi siger bare du reddede mig. Vi lyver'' han blinkede til mig.
''hmm... God idé, Mikkel... Men lad det ikke blive en vane'' jeg var følelsesmæssigt tom.

Han boede i en lille lejlighed. ''er det dig Mikkel?!!'' en ophiset kvinde stemme.
''Ja mor'' han sukkede
Lette trin løb hen imod os. Men hus stoppede med ét da hun så mig. ''hh.. Hvem er du?''
''kald mig Christopher..... Det er mit navn såe, jeg syntes det giver mening.'' jeg smilede skævt. Hun gipsede da hun så blodet. Jeg trak på skulderne.
''thomas?'' jeg kiggede nysgerrit i den retning hun havde råbt. En stor mand kom frem også han gjorde store øjne. Men han trak mig ned ind i køkkenet og tog min tshirt af mig di begyndte at rense mine sår uden et ord. Jeg fik bare et almindeligt plaster i meget større udgave. Og jeg fik en forbinding viklet rundt om maven og ryggen, det var viklet stramt. Det irriterede mig allerede.
Efter det blev jeg bedt om at gå.
''christopher! Du er en god ven, lov mig vi holder kontakten?''
Jeg kiggede på Mikkel, han var kun et barn. ''Mikkel. Du er stadig kun et barn, hold dig ude af kriminaliteten ellers kommer du til at fortryde det resten af dit liv. Men hvis du skulle være så du at få problemer, skal du bare kontakte mig. Så står jeg ved din side.''
Med de ord forlod jeg Mikkel, forhåbentligt var det sidste gang han så mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...