Against The Odds. (Færdig)

Rose er en af skolens mindst populære piger, ikke fordi hun ikke ser godt ud, fordi det gøre hun. Men fra første gang hun så Christopher, skolen mest populære dreng, fandt hun ud af hvad kærlighed ved første blik betød.
Men desvære lægger Christopher overhovedet ikke mærke til Rose, før midt i 3g.
Christopher får øjnene op for Rose, han forelsker sig i hende, han slår op med hans kærste, skolens lækkreste pige, hun havde sikkert en fremtid som model med de lange ben, det blodrøde hår, den blege hud og de grønne øjne.
Christopher forsøger sig i at få kontakt til hende, det var nemt.
Men finder Rose lykken i Christopher? vælger de hver sin vej efter 3g? måske stræber Rose efter mere end den rige, selvsikkre Christopher kan tilbyde hende?

14Likes
63Kommentarer
12343Visninger
AA

62. Christopher - aldrig og for altid

Jeg skulle bare væk, langt væk. Og aldrig vende tilbage igen.
Min pung lå i min lomme og gjorde min blanke pistol selskab. Jeg gik over mod min bil med lange sikre skidt, jeg prøvede ihvertfald at få mine skridt til at se selvsikre ud, som om det ikke var gået op for mig hvad jeg havde gjort endnu. Jeg sætte mig langsomt ind i bilen, langsomt for at holde min allerede krakelerne facade og fiskede mine nøgler op af jakkelommen, sætte dem i tændingen og drejede !nøglen rundt. Jeg kiggede ud af det kraftigt tunede rude, jeg kiggede på Rosamindy en sidste gang, inden jeg trykkede speederen ned og min bil susede afsted og efterlod gummi på vejen, det eneste tegn på det der lige havde foregået..
Jeg pressede fartgrænserne, da jeg kørte hjem med 300 km i timen midt på vejen, jeg kørte kun ud i højre side når jeg mødte en modkørende bil.
Jeg drønede ind af indkørslen, jeg nåede kun lige at se skimte den sort-hvide bil med blinket på taget. Panserne.jeg kunne se personen som sad ved rattet. Vores blik mødtes. Den anden panser stod og snakked med min bror.
Jeg steg langsomt ud, vreden overfaldte mig. Panseren gjorde det samme.
''hvad vil I?'' knurrede jeg af panseren, hun var en kvinde. Høj og slank
''vi kommer fra politiet,'' hun holdte sit skilt op ''du er anholt for diverse overtrædelser''
Hun gik overmod mig og gav mig et knæ i maven. Desværre, for hende var hun ikke særlig stærk, men det var min mave. Så da jeg spændte, knaldede hendes knæ ind en mur af sten.
Hun tog sig til knæet, jeg slog hende omkuld, ikke hårdt. Jeg slog normalt ikke på kvinder, medmindre de stillede sig imellem mig og mit mål.
''politiet! Stop!'' jeg kiggede i retning af manden, han kom løbende hen imod mig.
''du kan yo prøve at stoppe mig, panser. Svarede jeg ham.
Han nærmede sig hurtigt. Jeg svingede ham en på hovedet da han var inden for min radius. Han røg på jorden.
''farvel lillebror!!'' råbte jeg til Casper.
Jeg løb tilbage til min bil og smed mig ind. Panserne lå stadig og ømmede sig på jorden.
Jeg bakkede ud af indkørslen og brændte gummi af på vejen, da jeg stak af.
Kørte for at forlade det hele, og aldrig nogensinde vende tilbage hertil. Aldrig.
Jeg forlod mit hjem, der hvor jeg havde boet siden jeg blev født. Jeg var vokset op her, mine venner var her. Rose var her. Men det var ligemeget nu, jeg havde bestemt mig.
Jeg ville forsvinde. For altid.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...