- Hvorfor elsker du mig ikke?

Tdl. "Why don't Ya' love me.
- Omdøbt pga. Hval syntes det lød bedre på dansk..

"Jeg styrer det her gymnasium, det er mig alle pigerne flirter med, det var mig de ville dø for at have et one-nigth-stand med. Men så kom hun."

18 årige Aaron styrer Gymnasiumet i den mellemstore landsby.
Han er den populærer fyr med den gode humor, charme, selvtillid og er et lækkert skår. Aaron nyder det, men føler sig tit alene.
Indtil der starter en ny pige på Gymnasiumet som ikke syntes at Aaron er så interessant som han troede han var.

7Likes
19Kommentarer
3396Visninger
AA

3. Kapitel 2.

”Hey.”

- Oh hvilken stemme.

Hendes stemme var blød, lidt hæs så det skrattede sexet i ørerne.

Hun så ligegyldigt på mig, jeg sendte hende et selvsikkert smil.

”Og hvem er du?” Hendes tone var ligegyldig og de grønne øjne sendte mig et skarpt opvejet blik, med en velpoleret negl strøg hun et stykke hår til side, hun tog tasken fra Jake og holdt den tunge taske som om den var tom. Hun lynede den op og begyndte at smide bøger derind. 

Et kamera blev lagt øverst, meget forsigtigt. Hun satte med tape et billede op af en hest.

- Åh.. Sig ikke hun var en hestepige. De var så irriterende!

Hun så irriteret på mig ud af øjenkrogen, ”Får jeg et svar eller hvad?” Hun smed tasken på gulvet med et brag og vendte sig mod mig med armene lagt over kors. Sølvkæden hun havde om halsen havde et vedhæng, også sølv. Det var en krans med tegnene, tro, håb og kærlighed i.

”Aaron, Aaron Callum. Fodboldholdets anfører.” Jeg smilede til hende og lænede mig op af skabet og så med et charmerende smil på hende.

Hun løftede et velplukket øjenbryn og sendte mig en ligegyldig mine, ”Gabrielle Smith.” Hun smækkede skabet i og så rundt om sig, fra Jake til resten af drengene. ”Og det må være resten af dit hold.” hun løftede øjenbrynet og så på mig ud af øjenkrogen med en stolt knejsen.

”Ja, Andreas, Jacob, Alex, Benjamin, Dom, James, Lorentz, Andrew, Charlie og Mark,” Jeg pegede på de forskellige som smilte med et nik til Gabrielle.

”Hmf.”

Hun samlede sin taske op og så på sit skema og vendte sig mod mig. Eller det troede jeg hun gjorde.

”Jake, vil du være rar at lede mig hen til biologi lokalet?”  Jake skubbede sig frem under min arm med et stort smil. Med en let bevægelse skubbede jeg ham tilbage igen og stillede mig foran. ”Hey, vi har biologi sammen, skal jeg ikke følge dig derhen?” Hun vendte sig mod mig, og sendte et iskoldt blik så de smaragdgrønne øjne gnistrede koldt. Et let gys gik igennem mig da hun strejfede min arm for at hive fat Jake. ”Jeg klarer mig med Jake.” hun vurderede mig fra top til tå med de gnistrende grønne øjne og med en arm lagt rundt om Jake’s skuldrer, gik de op af trappen.

- Havde hun lige afslået at gå til biologi. Med mig?! Hvad var der galt med hende? Hun var lige gået sammen med fysiknørden.

Drengene drillede mig med det i et stykke tid.

”Haha, Aaron, hun er vist den eneste pige der ikke er tiltrukket af dig!” Jacob slog mig let på skulderen på vej op til biologi, jeg slog hårdt igen så han ømmede sig. Jeg mukkede.

Vores lære var allerede kommet da jeg og slænget kom ind, han mumlede surt at vi skulle sætte os et sted. Han skrev sit navn på tavlen og så med et smil rundt på os.

”Ja, som nogen af jer ved, er jeg jeres biologilære Mr. Adamson. ” Han holdt en kort pause og så igen rundt på alle eleverne. Vores lære, Charles Adamson, var naturentusiast, frihedsbekæmper og medlem af Greenpeace, han så ud over sine briller på Gabrielle som sad ved siden af Jake, der så ganske nervøs ud. Mr. Adamson smilte da han endelig fik øjenkontakt med hende. ”Ja, Miss. Smith, vær rar at rejse Dem op, så resten af eleverne kan se Dem.” Uden et ord rejste hun sig op fra sin stol og så ligegyldigt på resten af klassen. De grønne, skinnende øjne stod et kort øjeblik stille ved mig, hendes gennemborende kolde blik fik mit hjerte til at slå et slag over, jeg mærkede blodet strømme til ørerne, følte mig nærmest beruset af det korte øjeblik jeg havde mødt de kolde, dybe øjne. Da hun så fra mig og videre op på læren, holdt mit hjerte op med at slå for kort tid. ”Ja, Frk. Smith er ny på skolen og da alle har en tildens med at sidde sammen med de vante, vil jeg nu dele jer op i andre hold.”  Mr. Adamson så op fra sine papirer, ”Jeg har taget mig den frihed at dele jer op i holdene. ” Et lille smil spillede i hans øjne, da han hørte ’Ej-helt-ærligt’-sukket fra eleverne.

”Mr. Quist og Frk. Smith, jeg skiller ikke jer ad til gengæld føjer jeg Mr. Lambert og Mr. Callum.”

De ord, var de ord jeg havde længtes efter at høre da han nævnte vi skulle have nye pladser.

- Mig og Gabrielle, Jacob og nørden. Gabrielle og jeg.

Mr. Adamson talte videre mens han fandt vores bøger frem, efter at have afleveret bøgerne til os, blev vi bedt om at sætte os i de nye grupper. Jeg flyttede hurtigt mine bøger og taske hen ved siden af Gabrielle og så med et selvsikkert, charmerende smil på hende. Men fik ikke andet end en kold stirren tilbage, hvor efter hun vendte sig mod Jake.

”Skal vi spise frokost sammen, Jake?”  Nørden måbede og så med åben mund fra Gabrielle til mig, og nikkede så til Gabrielle igen, endelig lukkede han munden og lyste op i et smil, ”Meget gerne Gaby.”

- Hun havde et kaldenavn, Gaby, og nørden havde fået det at vide, før mig!

Gaby’s P.O.V.

Den søde nørd Jake, havde taget i mod mig i morges inde på rektorens kontor. Dette var min sidste chance for at ”spænde hjelmen” som min far kaldte det. Så jeg var endt her. I et koldt, mørkt, regnfuldt sted i England.

- Fedt.. Nej slet ikke fedt. Nørden havde vist det skab jeg havde fået af skolen. Mens vi havde gået op af gangen havde andre studerende flyttet sig for os, jeg ignorerede dem, og fulgte stille og roligt bagefter nørden. En gruppe fyrer, havde set på mig med interesserede smil.

- Tsk.. De var kun børn.

Én af dem, en fyr med de klareste blå øjne og gyldent hår, havde smilt selvsikkert.

Jeg havde sendt ham et koldt blik. Han var uden tvivl den populære. Uden at se mere på ham, fortsatte jeg sammen med nørden. Senere troppede han og resten af fyrene op og lavede en lille cirkel om os. Ham med de gyldne lokker mavede sig ind foran Jake og havde set med et smil, endda spurgt om jeg ville følge med ham til biologi.

– Var han da dum? Havde det blik jeg havde sendt ham ikke allerede fortalt at jeg ikke var en ”touch n’ go”-girl?

Jeg havde i stedet vendt mig mod Jake og havde foran fyren med de gyldne lokker, spurgt om han ville vise mig lokalet. Jeg nød det skuffede blik der trængte igennem de ellers selvsikre, lysende blå øjne.

Uden at se mere på den resterende flok, lagde jeg armen om nørdens skulder og fulgte med ham op til lokalet.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...