My Girlfriend is a Gumiho

Minho, skolens mest populære fyr, elsket af alle piger og har den perfekte kæreste, Yuri, skolens sødeste pige. Hans liv er perfekt! Det vil sige, lige indtil at hans hjerte langsomt bliver stjålet af den nye pige, Rin, som bærer på en enorm hemmelighed. Desværre er Rin meget misundelig anlagt, og hendes hemmelighed kommer til at lave rod i både hendes og Minhos liv... Og Yuris.

119Likes
448Kommentarer
7065Visninger
AA

7. Mordet

Minho P.O.V.

 

Skoledagen var hurtigt ovre, men jeg havde slet ikke set Yuri i frikvarterene. Det gjorde mig en smule bekymret. Ville hun mig ikke, lige pludselig? Var det fordi at jeg havde set efter Rin, imens hun var der? Var det fordi, jeg i det hele taget ikke var en god kæreste?

Så mange tanker og muligheder fløj gennem hovedet på mig, men blev hurtigt standset af nogle stemme omkring mig.

”Jeg har slet ikke set Yuri til timen, det bekymrer mig,” sagde Tiffany, som gik ved Yoonas side. Jeg så diskret hen på dem, imens jeg lyttede til deres samtale.

”Hun var heller ikke i kantinen i frikvarteret,” sagde Yoona tilbage til Tiffany. Nu blev jeg pludselig endnu mere bekymret. Jeg fiskede straks min mobil frem fra min lomme, og ringede til Yuri.

Beep. Beep.

”Hallo?” sagde det i den anden ende af røret.

”Yuri, hvor er du?” spurgte jeg straks. Der kom et lille fnis ind i mit øre fra mobilen.

”Minho oppa, det er ikke Yuri, men nu må jeg smutte, jeg har travlt,” sagde stemmen med en nynne. Det var ikke Yuris stemme. Det var Rin. Det var jeg helt sikker på! Hvad lavede hun med Yuris mobil? Det var helt klart hendes nummer, som jeg havde indtastet.

”Sært,” mumlede jeg og lagde min mobil tilbage i min lomme.

Der lød straks et pigeskrig omkring mig, da Yoona og Tiffany kom løbende fra pigernes omklædningsrum. Var det bare endnu en fyr, som havde listet sig derind? Sikkert Jonghyun.

Nej, det kunne det ikke have været. Tiffany så helt rædselsslagen ud, og Yoona lignede en, der skulle kaste op. Hvad foregik der?!

”M-Minho!” udbrød Tiffany bange og løb over til mig. Hun tog fat i min trøje, imens tårerne trillede ned ad hendes kinder.

”Tiffany! Hvad sker der?!” spurgte jeg, forvirret og bekymret.

”V-Vi så hende… Yuri!” græd Yoona. Jeg stivnede fuldstændigt. Der var sket noget, det var tydeligt. Den dag, blev den værste dag i mit liv.

 

Stanken af blod havde spredt sig i hele skolegården, da politiet var ankommet. Ambulancefolkene bar en blodig krop ud fra pigernes omklædningsrum. Der var et hvidt lagen over båren, så man ikke kunne se hendes kønne ansigt. Det ansigt, jeg elskede.

”Yuri,” hviskede jeg lavt. Hun trak ikke vejret. Alle elever græd. Yuri var den sødeste pige på hele skolen, og nu var hun blevet myrdet af en person, som politiet var i gang med at identificere.

 

Rin P.O.V.

 

”Minho?”

Hun gik rundt udenfor gymnastiksalen, trods hun først skulle have idræt i sidste time. Hun ledte efter sin elskede kæreste, som jeg desværre havde udset som mit næste offer.

”Yuri?” sagde min stemme, som lød præcist som hans. Yuri så sig omkring, men gik så ind i pigernes omklædningsrum, hvor stemmen kom fra.

”Minho, hvad laver du herinde?” sagde hun og grinede fjollet af sin kærestes dumhed. Lige da hun trådte ind, blev hele lokalet mørkt, og døren blev smækket i. Jeg stod lige bag hende, og lagde min mund op mod hendes øre.

”Minho elsker mig,” hviskede jeg lavt, imens det løb koldt ned ad hendes ryg. Jeg gav et lille, uskyldigt grin fra mig, før Yuris krop mødte mine kløer og tænder.

 

”Hm, sådan kan det gå,” nynnede jeg, da jeg var på vej hjem fra skole, og alle de triste blikke slet ikke så mig. Jeg var ligeglad med, at jeg ikke fik den opmærksomhed jeg plejede, men Yuri måtte ikke få Minho.

Jeg ville have ham!

Når jeg først havde udset mig noget, gav jeg ikke op igen. Lige meget hvad der skete, skulle Minho blive min!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...