Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #2

Seth, Jacob og Jasmine har endelig befundet sig ud på deres flugt. Men noget er helt galt! Jasmine finder ud af, at hun er en anden end hun har gået rundt og troet.

Deres arter er imod Jacob og Jasmines forhold, og er i hælene på dem. Har det kommende par nok følelser for hinanden, til at klare al den modstand på deres vej - Og er den overhovedet stærk nok?

Og hvad med Jacobs tidligere ulvekobbels alfahan, Sam? Har Sam noget at gøre med Jasmines pludselige forvandling og trance?

8Likes
224Kommentarer
4645Visninger
AA

36. Jasmine: Lysten

Jeg gik med raske skridt hen mod min far, for at omfavne ham - Dog blev jeg forhindret af et hårdt slag i maven. Jacob, Phellan eller far? Jeg hamrede hårdt ind i væggen og stønnede tungt af smerter. ,,Jasmine?" Phellan sagde forskrækket mit navn, med en snert af vrede. Jacob nærmede sig mig. - ,,Hold dig fra hende!" Snerrede og brummede min far og Phellan på samme tid. Phellan rystede stadig af vrede - Dog mere nu end før. Jeg hverken turde eller ville kigge op. Jacob, hvordan kunne du? Jeg havde allermest lyst til at tude og bare forsvinde langt væk fra ham. Phellan hjap mig op og stå, mens min far vredt hev fat i Jacob og så ud til at være parat til at bide ham i struben. - ,,Hvis du nogensinde nærmer dig min datter igen, dræber jeg dig!" Hvæssede min far vredt og strammede grebet om halsen på Jacob.

 

 

Jacob sagde intet, som om han virkelig ikke forstod hvad han havde gjort. Han kæmpede ikke engang imod min fars faste greb. - ,,Tag Beth, og før Cheyenne tilbage til samfundet, Phellan" Sagde min far bestemt og pegede i retningen mod mig. - ,,Javel," Phellan bukkede loyalt og svingede mig blidt op i hans favn - Egentlig kunne jeg sagtens gå selv uden at få hjælp fra Phellan, men jeg lod mig blot bæres af Phellan, som ren provokation til Jacob, som var fuldstændig jaloux. Jalousien var så inderlig tydelig i Jacobs triste øjne, og Phellan nød øjeblikket med mig i sine arme. Min far forsøgte forgæves at holde Jacob tilbage, men han vred sig fri fra min fars greb, og de to drenge forsøgte nu at bære mig i hver deres favn: Phellan kæmpede om prisen - som i denne situation netop var mig - Og Jacob kæmpede blot om mig... for æren? Jeg kunne næsten ikke tro, at han nogensinde havde elsket mig - Han ville bare have mig, for at have mig, ikke? Min far forsøgte endnu en gang at holde dem fra hinanden, men det var virkelig svært for ham. - ,,Slip mig!" Jeg spjættede vildt med mine ben. Jeg havde ikke lyst til at være i nogen af deres favn, men alligevel var det så fristende, at lade som om, at jeg var hjælpeløs og forblive i Phellans favn, for blot at gøre Jacob endnu mere jaloux.

 

 

De slås om mig, som om jeg blot var et trofæ, som alligevel endte med at stå på hylden og trække støv til sig. Efter Phellan havde sat mig ned, omfavnede Jacob mig med et fast greb - Endelig gjorde han det, som jeg længe havde ventet på! Han kyssede mig ivrigt ned ad halsen, og stoppede ved mine skuldre. - ,,Jasmine," Sukkede han så længselsfuldt og trak ned i mine stropper. Kunne han virkelig ikke finde på andre måder at undskylde mig på? Phellan brummede vredt af synet af mig og Jacob. - ,,Jacob!" Jeg forsøgte at skubbe ham fra mig, dog med så få kræfter, at det hverken var til at fornemme eller se, at jeg overhovedet kæmpede imod. Inderst inde, var jeg ved at sprænges af længsel efter at være sammen med Jacob. Og om jeg overhovedet elskede ham mere, kunne jeg umuligt være sikker på - I hvert fald ikke mere, ikke efter denne seance, med Jacobs utrolige vrede, som havde vokset så voldsomt i ham, at det i sidste ende var mig, som det var gået udover. Begge vores 'tilskuer' lignede kæmpe omvandrende spørgsmålstegn, de stod blot og kiggede måbende på os, uden at være i stand til at opfatte, hvad der var ved at ske. Jacob gik lystigt med mig i sin favn, inden han smækkede døren i til stuen og derefter satte kurs ned ad gangen, og ind i soveværelse. - ,,Hva.. Hvae' laver...?" Seth stak sit hovede frem i en lille spræk i døren til hans værelse - Han fortrød dog straks sin beslutning om, at se hvad der foregik, da han mødte synet af os, så han smækkede straks sin dør i, mens han skreg et forskrækket drengeskrig. Jacob lo en diskret latter, mens han stadig ivrigt afklædte mig, og omvendt...

 

 

Han fumlede efter stikkontakten, for at slukke lyset, som jeg ikke tidligere havde slukket, efter at have løbet ind i stuen til Phellan og Jacob. - ,,Jacob, Beth vågner måske," Mumlede jeg, i løbet af pauserne mellem vores intime kys. Han trak blot på skuldrene og pressede mig op ad væggen, så jeg gav et suk fra mig, og han så ud til at nyde mit suk, og smilede derfor et både stort og indtrængende smil, som var fyldt med lyst.. Han fortsatte sine kys, dog med længere mellemrum, da han stoppede op for at betragte min nu bare overkrop.. Jeg smilede stort, da han tilfredst have sendt mig et lystigt smil. Han puffede mig blidt ned i dobbeltsengen, inden han fjernede de sidste par tøjdele, så vi begge kunne komme til hinanden.. - ,,Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld..." Hviskede han og kærtegnede mig så nænsomt, som om jeg var en skrøbelig sommerfugl, som ikke kunne klare modstand. Jeg tysede blidt på ham, og trak ham ned til mig, så vores læber kunne mødes, og vores tunger lege ivrigt med hinanden. Jeg gjorde plads til ham, ved at vikle mine ben om hans, og han virkede utrolig overrasket over, hvor usædvanlig ivrig jeg havde været over, at komme til ham. - ,,Jasmine dog," Fik han fremstammet, mens han blot lå stille og bare kiggede ned på mig. Ingen af os, havde tænkt på at trække gardinerne for, månen lyste derfor ind i værelset, så vi kunne uden besvær kigge hinanden ind i øjnene med lystige øjne, som tydeligt fortalte det hele: Vores følelser for hinanden, vores begær efter hinanden og de tre vigtige ord, som gjorde at vi var sammen lige netop nu - Jeg elsker dig.

 

 

 

- ,,Jeg elsker dig, Jacob," Hviskede jeg i mørket, og han gengældte mine ord, ved at kysse mig intimt midt på munden, mens han satte det først rolige tempo igang - Det var som om, han havde ventet på det rette tidspunkt at sætte igang. Dog virkede han mere nervøs end første gang vi havde været sammen, og jeg virkede mærkeligt nok, mere tryg og sikker ved situationen - Som om vi havde byttet roller, men dog, havde hver af vores placeringer ikke ændret sig - Ikke spor

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...