Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #2

Seth, Jacob og Jasmine har endelig befundet sig ud på deres flugt. Men noget er helt galt! Jasmine finder ud af, at hun er en anden end hun har gået rundt og troet.

Deres arter er imod Jacob og Jasmines forhold, og er i hælene på dem. Har det kommende par nok følelser for hinanden, til at klare al den modstand på deres vej - Og er den overhovedet stærk nok?

Og hvad med Jacobs tidligere ulvekobbels alfahan, Sam? Har Sam noget at gøre med Jasmines pludselige forvandling og trance?

8Likes
224Kommentarer
4615Visninger
AA

29. Jasmine: Det nye Samfund #1

 

Folk stoppedet forskrækket op. Nogle stod og græd, mens andre bare havde.. et tomt ansigtsudtryk på ansigtet, som om de ikke vidste hvad de skulle foretage sig, eller reagere. Idioter, så gør dog noget! Seth var besvimet og det samme var Mrs. Leroy. Blodet løb ned ad deres ansigter. Jeg følte en stor trang til at skrige, men jeg orkede virkelig ikke. Jeg havde slet ikke kræfter til noget som helst. Sirener lød, som dengang de havde taget Jacob med sig, for omkring ti måneder siden.       - ,,Træd til siden, folkens!" Råbte en mandlig stemme, inden han på mærkværdig vis rev døren op og bar afsted med mig. Han så hverken ud til at være civil, eller arbejde for hverken politiet eller være læge. - ,,Cheyenne, hold dig vågen," Sagde manden. Noget ved hans stemme virkede så.. beroligende og bekendt. - ,,Åh, gud, nej. Cheyenne!" Skreg en kvinde op, og brød ud i gråd. Hvorfor kaldte de mig nu også Cheyenne? Så jeg virkelig så forfærdelig ud, siden folk omkring mig brød ud i gråd? Var jeg virkelig så.. værdifuld for dem, at de kastede sig ned på knæ og begyndte at be? - ,,Hold dig vågen, skat, hold dig vågen," Det var kvinden igen. Jeg var ikke spor bange for dem, jeg følte næsten, at det var min.. familie. Energien ebbede ud af mig igen, og mine arme hang slapt ned. Cheyenne, Cheyenne, Cheyenne

 

Det var mørkt da jeg vågnede igen. Græshopperne summede i det høje græs, ikke langt herfra. Der blev spillet på trommer, sunget og danset udenfor. - ,,Phellan, gå ind og kig til hende," Hviskede en masse kvindestemmer i munden på hinanden. - ,,Mrs, Hudson," Mumlede Phellan, og der blev ikke sagt mere. PhellanØv, hvorfor ikke Jacob? Jeg lå inde i en røget hytte, med bål i midten af hytten, og et hul placeret i loftet, som var lige akkurat over det brændende bål. Phellan trak tæppet til siden, som var en erstatning for en dør. Jeg lod som om, at jeg stadig var bevidstløs. Han stod længe og betragtede mig, jeg kunne tydeligt mærke hans blik ned på mig. Det var rettere sagt, utrolig upassende, at han stod så længe og stirrede på mig. Jeg åbnede med ét sæt mine øjne og råbte hans navn. Han skreg et piget skrig, og væltede bagud. Trommespillet forsvandt, og folk sang ikke længere. Der blev gispet højt i kor udenfor hytten. Han så stadig forskrækket på mig, med munden formet som et kæmpe O - Han var blevet helt bleg af forskrækkelse. Jeg lo højt ad ham, med et uskyldigt blik. - ,,Du skulle have set dig selv!" Skreg jeg af latter, mens O'et stille forsvandt fra hans mund, og hans sædvanlige rødlige kinder og brunlige hudfarve vendte tilbage. -,,Hvor længe har jeg sovet?" Gabte jeg diskret og strak mig. -,,Sovet?!" Råbte han og fnøs. - ,,Du har godt nok sovet i en, en halv uge - Vil du virkelig kalde det for at sove?" Mumlede han. - ,,En, en halv uge?!" Udbrød jeg og fægtede med armene, fornærmet over, at de ikke havde vækket mig. Åh nej, BethMin elskede lille Beth! En ung kvinde og mand kom løbende ind til os, og det rev mig væk fra mine tanker omkring min elskede datter.  Kvinden var virkelig smuk. Hendes hudfarve var ligeså lækker solbrun, som min egen, og hendes hår var flettet præcis som mit, den dag.. Jacob blev lagt i koma. Manden - Som jeg tror, var hendes ægtemand, så heller ikke ringe ud endda; Han var bleg, altså virkelig bleg, havde gyldent hår, var høj og så veltrænet ud. - ,,Cheyenne," Råbte kvinden hulkende, mens hun løb direkte mod sengen, som jeg lå på, og kastede sig over mig med et kærligt knus. Hun havde sagt mit navn med så mange følelser, så mange inderlige følelser. - ,,Så, behersk dig, Aiyanna," Mumlede manden, og hostede. Han så altså virkelig bleg ud - Var han syg? Phellan bukkede sig og listede stille ud af hytten. 

 

- ,,H-hvem er I?" Stammede jeg nervøst og puttede mig mere under pelstæppet. - ,,Du skal ikke være bange for os, Cheyenne," Mandens stemme var så kølig, og beroligende. - ,,Vi har holdt øje med sig, meda," Hviskede kvinden og strøg mig blidt over kinden. Hendes varme berøringer var så kærlige og venlige. Meda - Hvad betyder det i grunden? - ,,Jasmine... sikke et navn de har navngivet dig, meda," Hun rystede på hovedet og  hjalp mig op at sidde. - ,,Aiyanna, vær nu sød," Sagde hendes mand bedende og kastede sit hovede i retningen af udgangen, som tegn på at hun skulle gå. Hun snerrede vredt ad ham, inden hun strøg noget hår bag øret på mig, og kyssede mig på panden. Hun vinkede og smilede stort til mig, mens hun gik ud. - ,,Jasmine," Han udtalte mit navn, som var det mærkeligt for ham. Jeg krummede mig sammen og trak mine ben op til mig. 'Mhm?' Jeg nikkede spørgende på hovedet. - ,,Du undrer dig nok over, at du er havnet her, gør du ikke?" Jeg nikkede igen. - ,,Nu skal jeg fortælle dig noget, min pige," Han satte sig ned ved siden af mig, og trak endnu et varmt pelstæppe om mig. 

 

,,En mandlig Kold og en kvindelig Varm forelskede sig engang. De flygtede fra Deres samfund, og besluttede sig for at bosætte sig i et helt andet sted i verden. Pigens moder tog sin partners efternavn til sig, og deres datter fik senere samme efternavn, så der ikke kom tvivlende spørgsmål, om hvad hendes efternavn skulle være. Deres halv navojanske og halv Kolde pige blev født. Deres Nyfødte pige, skabte kaos i skoven. Harmonien mellem det Kolde og Varme forsvandt, der var ikke længere balance i livet. De Koldes og Varmes fælles regering opsporede parret, og fandt frem til dét, som skabte ubalance - Nemlig parrets yndige datter. Parrets nyfødte blev taget fra dem. Moderen var ulykkelig og hun græd. Parret fik at vide, at Deres datter først kunne vende hjem til dem, da pigen havde oplevet sytten somre - Det var deres straf for at have bragt en Blanding i verden. Den Kolde og Den Varme skabte sammen et nyt Samfund, som bestod af deres loyale venner, som intet havde imod at være i Selskab med en anden form for art. Parret blev udnævnt til Det Nye Samfunds ledere - Deres datter, skulle have været udnævnt som Samfundets Prinsesse, det nåede De dog aldrig. Pigen arvede sin moders skønhed, venlighed og kærlighed for andre arter. Fra sin fader, arvede hun hans intelligens, mod og evne til udødelighed,

 

Jeg afbrød ham. - ,,Hun må virkelig være smuk, hvis hun ligner sin mor, Hr," Smilede jeg, og var på randen til at lade tårerne få frit løb, da hans fortælling var utrolig rørende. Han sagde intet, rystede bare på hovedet. Han skjulte sit ansigt, med sine hænder - Som om han virkelig forsøgte at græde, men ikke kunne. - ,,Hun er meget smuk, og hun ligner skam sin mor, på mange punkter endda," Sagde han og hans stemme knækkede over - Han lagde tryk på ordet 'Mange'. - ,,Jeg gad godt, at møde den lille navojanske prinsesse," Mumlede jeg og forestillede mig hende; En smuk ung kvinde, en smuk gylden hud, langt flettet og kulsort hår. Wauw. - ,,Gad vide, hvad hendes navn er," Sagde jeg, som hentydning til at han skulle fortsætte sin fortælling. -,,Vil du fortælle mere om fortællingen?" Spurgte jeg nysgerrigt og forsigtigt. Hans smukke kone kom ind i hytten igen, og satte sig på den anden side af mig. - ,,Det er skam ingen fortælling, meda," Sagde hun strøg mig blidt over kinden igen. Jeg så spørgende på hendes mand. - ,,Hun fik to vidt forskellige navne, andet kan jeg ikke oplyse dig om, desværre," Mumlede han, mens han udvekslede blikke med sin kone, som vidst ikke bahagede sig med sit mands svar. - ,,Hendes forældre navngav hende Cheyenne Quinn Hudson," Sagde hun silkeblidt og bed sig forsigtigt på læben, hun virkede næsten nervøs for min reaktion. Jeg nikkede blot. - ,,Smukt navn," Hviskede jeg. Det navn lød virkelig bekendt. Mit hjerte sprang utallige hjerteslag over, og jeg holdt forskrækket vejret. Cheyenne, Quinn, Hudson.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...