Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #2

Seth, Jacob og Jasmine har endelig befundet sig ud på deres flugt. Men noget er helt galt! Jasmine finder ud af, at hun er en anden end hun har gået rundt og troet.

Deres arter er imod Jacob og Jasmines forhold, og er i hælene på dem. Har det kommende par nok følelser for hinanden, til at klare al den modstand på deres vej - Og er den overhovedet stærk nok?

Og hvad med Jacobs tidligere ulvekobbels alfahan, Sam? Har Sam noget at gøre med Jasmines pludselige forvandling og trance?

8Likes
224Kommentarer
4610Visninger
AA

30. Jacob: Love never dies

Jeg stod stille og kiggede ud af vinduet, intet var det sammen. Jeg var ved at holde af den lille, som for resten hed Beth, ikke at det undrede mig. Jeg kunne tydelig fornemme at det havde været Jasmines ide. Og tydelig var det også hendes ide at give hendes mellemnavn som Diamond. ”Jacob, vi køre!” råbte Jenny op, Lennys kone. Hun havde et fantastisk navn, et unikt navn. Men intet kunne slå navnet Beth, hendes smil der var begyndt at forme sig. Hendes øjne der for lang tid siden havde åbnede sig for første gang, første syn der mødte hende var mig.

Det kan godt være at jeg var blevet sur, vred over en lille fejl. Men alligevel betød det ikke at jeg ikke stadige holdt af Jasmine, Jasmine havde været min eneste ene. Den man ville leve resten af sit liv, resten af sig uendelige liv, men alligevel kunne jeg ikke tilbringe det. Du er forsvundet, mit lys, Beths lys.

”Jasmine” hviskede jeg stille imens jeg lod mine tårer fik frit fald.

”Jacob?” Mumlede Seth og stak hans hoved ind af døren. Jeg tørret hurtig mine tåre imens jeg hurtig fik vendt mig om. ”Der er stadige ingen svar fra hende, men vi vil spørge andre steder? Vil du med?” smilede hans skævt imens han kastede sig ned i sengen imens den sagde en højt bump. ”Nej Seth. Og gider du lige, hun sovner endelig” mumlede jeg træt imens jeg satte mig ned i sengen imens jeg bare kiggede stift ud i luften imens jeg stille kunne fornemme hvordan tiden bare løb af sted, væk fra alt. Altid væk fra mig, selvom jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage.

 

 

Jeg faldt stille i søvn imens jeg drømte den sammen drøm. Den sammen drøm jeg drømmer hver gang jeg stille falder ned i drømmende. Den samme drøm, den sammen drøm der får koldsveden til at piblede ned af ryggen på mig.

Jeg løb og løb. Jeg løb ikke fordi jeg var bange, jeg løb på grund af Jasmine, på grund af kærligheden. Hendes elskede grin, var erstattet med et skrig, et voldsomt skrig. Et skrig, som om der bliver stikket flere tusind knive i hjertet på en. Et skrig af smerten der bare lære at forvandle sige større og større for hvert sekund. Jeg nåede endelig der hen, og det eneste der opfangede mine øjne var Jasmine ligge livløs samt en kniv der bare lige var faldet ud af hendes fine spinkle hånd.

 

Jeg vågnede forskrækket om imens jeg kunne høre Beth græde. Hendes fine spinkel stemme der skar igennem luften.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...