Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #2

Seth, Jacob og Jasmine har endelig befundet sig ud på deres flugt. Men noget er helt galt! Jasmine finder ud af, at hun er en anden end hun har gået rundt og troet.

Deres arter er imod Jacob og Jasmines forhold, og er i hælene på dem. Har det kommende par nok følelser for hinanden, til at klare al den modstand på deres vej - Og er den overhovedet stærk nok?

Og hvad med Jacobs tidligere ulvekobbels alfahan, Sam? Har Sam noget at gøre med Jasmines pludselige forvandling og trance?

8Likes
224Kommentarer
4636Visninger
AA

24. Jacob: En sød pige

Jeg kiggede stift ned i maden imens jeg spiste, ikke at jeg var sulten, langt fra. Men jeg ville ikke ødelægge det hele for dem, dem der har passet på Jasmine. Selvom hun havde et barn jeg aldrig ønskede mig, aldrig ville have. ”Tak for mad!” sagde jeg stift imens jeg rejste mig imens stolen larmede. Lige nu var jeg ligeglad, alt var lige meget. De kiggede nervøst op imens de nikkede og bare hentyde til at jeg kunne gå, i stedet for at gå op, op til Jasmine.

 

Smuttet jeg derfor ud af døren imens jeg havde grebet fat i et jakke. Jeg rev hurtig jakke på, men det gik ikke ligeså godt, jeg kunne tydelig høre lyden af stoffet der revnet. Jeg sukkede kort og hev den derefter af, og kiggede en enkel gang på den inden jeg kastede den ud i siden af vejen imens jeg bare gik og gik. Jeg havde ærligt ingen ide om hvor jeg gik hen, men noget viste jeg da. Jeg var med ren skær gået ind mod Byen imens jeg sukkede. Jeg orkede virkelig ikke noget, jeg ville bare gå rundt og nynne stille for mig selv. Jeg havde altid elsket at jeg havde det så varmt, for jeg kunne tydelig mærke hvordan kulden sveg mod mig, imens jeg bare gik. Jeg havde fortrudt det hvis det ikke var fordi at hele stammen havde ulv i blodet og derfor ikke frøs.

 

 

 

”Fryser du ikke?” råbte en fin pigestemme imens jeg kunne høre hende løbe rejsten af vejen hen mod mig. Jeg sukkede kort og vendte mig derefter om og kiggede på en flot pige, men ikke så unikt som Jasmine, men alligevel. ”tjoooo” mumlede jeg kort imens jeg trak ordet ud, det ville ha’ været en underlig følelse for hende hvis jeg havde sagt nej. Så jeg legede stille med. ”Hvo… ooo…rfo…r er du så her ude?” fremstammet hun stille imens vi hurtig var begyndt at gå igen. Jeg kunne tydelig mærke hvor nervøs hun var ved at gå ved siden af mig, men jeg var ærligtal også ligeglad lige nu. ”problemer” mumlede jeg træt og traskede alligevel videre. ”Juleaften” smilede hun undrende imens hun stoppede op og lige foran en fin stor villa. ”Ja.” smilede jeg skævt imens jeg begyndte at traske videre. ”vil du ikke med ind, du må fryse” smilede hun usikkert imens hun hev fat i min arm, jeg kunne tydelig mærke hvordan hun veg tilbage da hun mærkede hvor varm jeg egentlig var. ”Jo hvorfor ikke” smilede jeg kort imens jeg traskede ind sammen med hende.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...