Jason McCann

En dansk stil, som jeg gerne vil melde til konkurrencen "Fra skrivebordsskuffen". I må meget gerne stemme på min novelle, sætte på favorit listen og kommentere den :-)

29Likes
17Kommentarer
2689Visninger

1. Start - Slut

Jeg forstod ikke, hvad der forgik tidligere. Mine øjne sveg af de saltede tårer, der efterlod usynlige og klistrede spor ned af mine kinder. Mine hænder havde jeg gravet ned i bukselommerne, min skulder var lænet mod et vindueskarm og mine stirrede træt ud i vandet, imens vandets brussen lød som musik i mine øre. Den tunge stank af saltvand og tang hev i mine næseborer, og det føltes lidt ubehageligt. Vinden gav min nøgne overkrop gåsehud, men jeg rystede det af mig ved tanken om Hazel. Min blazer lå på et bord bag mig ved siden af mit dyrebare redskab. Jeg skød brystkassen frem og strakte armene bagud med et udmattet støn. Min bror sagde mit navn, og jeg vendte mig tøvende om mod ham. Han nikkede ind mod huset som tegn på, jeg skulle følge ham. Et suk undslap mine læber, da jeg tog min jakke og gik efter min storbror, Alex. ”Få noget søvn, Jase. Glem Hazel og kom over hende”. Jeg nikkede blot med sammenpressede læber og kæmpede for at holde vreden og sorgen inde.

Mit værelse var ikke særlig stort, flot eller noget specielt. Væggene var hvide, en seng stod i hjørnet af det lille værelse, et brunt træskab ved siden af et sortmalet kommode og et lys oppe i loftet. Men intet skrivebord eller dikoration. Jeg dumpede min trætte krop ned i sengen og tog det indrammede billede frem, som lå ved siden af min hovedpude, mens jeg lagde mig på siden med en arm støttende under mit hoved. Hendes midnat brune hår var næsten sort, øjnene havde en blød mælkechokolade farve, som om man havde smeltet det, kindbenene var markeret fint, hendes næse var lille og lige og øjenvipperne sad tæt omkring hendes øjne. Læberne… De var perfekte. Underlæben var fyldigere end overlæben, de var rosa og utrolige bløde at kysse på. Det længtes jeg efter hver eneste dag og nat. Jeg forstillede mig selv sammen med hende som i de gamle dage.

Min krop var presset mod hendes, mine hænder holdt om hendes smukke ansigt og mine adskilte læber kærtegnede hendes hals, kraveben, kæbe, ører, kinder og til sidst hendes ventende læber. ”Jason”, hviskede hendes læber under mine. Hendes stemme rungede i mit hoved. Vi var alene. Vi havde lukket alt udenfor. Døren blev flået op til mit værelse, og vi sprang væk fra hinanden. Jeg landede på gulvet og fik albuestød, imens hun sad i min seng og grinede blidt af mig. En smilende Alex stod i dørkarmen og kiggede på os med løftede øjenbryn og et frækt smil på læberne. ”Skrid!”, råbte jeg og kæmpede mig op på sengen. Jeg gnubbede mine albuer og mærkede, hvordan Hazel borede sit blik i mig, mens hun bed sig genert i underlæben. Alex grinte og holdt sine hænder beskyttende foran sig som tegn på, jeg skulle køle ned. Da han endelig var gået ud, kiggede jeg blidt på hende. Hendes smil gjorde mig blød indeni, og hendes tilstedeværelse gjorde mig lykkelig som aldrig før. Jeg smilte lusket og kravlede ovenpå hendes krop, så hun begyndte at grine højt. Før hun kunne sige noget, pressede jeg mine læber mod hendes med et smil.

Han sagde mit navn flere gange og ruskede i min dovne krop. Jeg mumlede noget træt, som jeg ikke en gang kunne forstå. ”Jason! Du har gæster. Det er Hazel”. Jeg fløj op af sengen i kun boksershorts og trak nogle tilfældige jeans på. Hazel var der. Sommerfugle baskede med vingerne i min mave, da jeg løb ind i stuen, mens jeg tog en sort T-shirt på. Stuen var tom. Alex grinede hysterisk bag mig og klappede mig to gange på skulderen. Jeg vendte mig aggressivt om og slog ham på brystkassen med håndfladen. Jeg hadede, når han snød mig. Med vrede og hurtige skridt gik jeg ind på mit værelse igen, smækkede døren i og tog min T-shirt og mine jeans af, før jeg smed mig i sengen med tårer i øjnene. Jeg savnede hende. Hun var sikkert sammen med sin ægtemand. Det burde være mig.

 

SLUT!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...