Venner, mates, dudes, dates - Justin Bieber

Melanie Meyer Sanchez er taget med på Justin Biebers tour gennem Sydamerika. Hun er blevet tilkaldt til Justins tour, fordi hun skal danse. Hun skal danse på en scene, foran massevis af mennesker og hun var helt huk på det. Men hvad gør man, hvis kærligheden begynder at påvirke ens arbejde? Melanie kommer længere ind på Justins crew og det ser ud til, hun er vild i varmen. Det ser endda ud til, at Justin ikke kan holde blikket væk, selvom han er sammen med den verdenskendte sangerinde og skuespiller Selena Gomez..

50Likes
147Kommentarer
6435Visninger
AA

8. Justin Drew Bieber

Jeg blev ved med at gå rundt, gå sådan rundt for mig selv. Jeg ville egentlig snakke med Melanie, men jeg kunne ikke finde hende, jeg havde på en måde givet op. Eller havde jeg? For der var alligevel et punkt inden i mig, der sagde, jeg stadig gik og kiggede efter hende. Imens alle mine tanker fór forvildet rundt inden i mig, kunne jeg ikke lade vær med at kigge frem for mig. Jeg var gået lidt ned af vejen, ude i kanten af skoven, mens der ikke langt fra mig lå nogle klipper. Hvor der ellers byggede sig vand udover det hele. Det var ret smukt. Jeg sørgede for, at holde øje med bussen – så jeg ikke endte med at fare vildt.

Jeg kneb mine øjne sammen, da jeg ikke kunne undgå at se en person stå op på klipperne. Hun kiggede udover og så ikke bestemt glad ud. Jeg kunne skimme kvindekroppen, fordi hendes lange hår blæste rundt om hende. Hendes mørke hår. Jeg trak vejret og satte i løb, det så ikke specielt godt ud. Jeg var i tvivl, hvor det ville føre hen. Jeg var i tvivl om, hvem det var? Der var ikke så langt hen til selve klipperne, så var det bare det, at jeg også skulle derop. Jeg stod nu altså op ad klipperne og begyndte at hoppe op ad klippen og brugte mine armmuskler til at komme længere og længere op. Bakkerne deroppe var stejle, men jeg kom da op. Jeg fik mig noget af et chok, da jeg så, hvem der stod deroppe.

”Melanie?” sagde jeg højt, for at stoppe hende med hvad hun ville. Hvad hendes tanker gik ud på, var jeg i tvivl om. Mine tanker var hvert fald de værste. Hun vendte sig hurtigt om, som om hun selv blev forskrækket, ligeså forskrækket som jeg blev. ”Hvad er det dog, du laver her?” sagde jeg og blev med et i tvivl, om jeg turde gå tættere på. Idet jeg så, hvordan hendes ansigt så ud. Det var let at genkende, det var ikke det. Men tårerne løb ned af kinderne på hende. Hendes vejrtrækninger kunne høres helt herhen og hendes øjne var tomme. Ja, de var. De var utroligt tomme. De udtrykte ingen ting. Hvis jeg skulle beskrive dem, måtte det være skuffelse. Det måtte være angst, det måtte være ensomhed. Måske hun var en anelse urolig?

”Du er vel ligeglad,” sagde hun og kiggede på mig. Hendes blik var ligegyldigt nu, det var irriteret. Det var såret. ”Du ved godt, at jeg ikke er ligeglad,” sagde jeg blidt og gik over mod hende. Hun havde sat sig ned på klippen nu, hun var gået væk fra kanten og mit hjerte begyndte efterhånden at slappe af. Hun trak på skulderne, at det jeg havde sagt. Jeg satte mig ned ved siden af hende. Hendes guitar flød og jeg kunne ikke lade vær med at tage den op. ”Spil noget,” sagde jeg og rakte den til hende. Hun lagde guitaren fra sig og kiggede bare på mig, intet udtryk fra hendes side. Hun rystede derefter på hovedet. Det gjorde mig faktisk sur, jeg havde fået følelser for hende, det var klart – ellers ville jeg ikke rende rundt og lede efter hende, jeg ville ikke være nær at miste hjertet – når jeg finder ud af, det faktisk er hende, der står og har tanker, som at hoppe ud over en klippe? Hvad var der sket? Hvad havde jeg gjort?

”Hvad har jeg gjort dig?” sagde jeg og lød selv skuffet. Jeg kiggede ned og hev nærmest efter vejret, fordi jeg var spændt på hendes svar. Jeg var spændt på en klargøring, hvad jeg havde gjort.

”Ikke noget,” sagde hun bare ligegyldigt. Når, så det var nu, hun skulle spille hard-to-get? Jeg hadede, når det var sådan. Når piger altid skulle spille på den måde. ”Drop det der med at spille hard-to-get, det virker ikke,” sagde jeg surt og rejste mig op. Jeg var faktisk irriteret på hende nu. Hun kunne ikke være det bekendt. Jeg havde slået op med Selena, jeg behøvede støtte nu. Ikke modstand. ”Spiller JEG hard-to-get?” råbte hun nærmest og rejste sig op. Det gav et lille pust inden i mig, at hun råbte sådan, men hun var tydeligvis i dårligt humør.

”Ja, jeg prøver på at snakke med dig, efter det der skete til vandkampen i går – føler jeg ligesom det er min pligt, lige at tjekke til dig. Du skred jo bare,” svarede jeg hende igen og slog nytteløst ud med mine arme. Hun rystede på hovedet, hun havde ikke grædt imens jeg havde været her, men der begyndte tårerne igen.

Det var først der, jeg kom i tanke om, hvad jeg havde sagt forleden. Hurtigt fik jeg som taget de ord, der var på vej ud, de blev sunket igen og jeg gik over mod hende. ”Undskyld Mel” mumlede jeg og lod hende læne sig ind i min favn. Der endte hun, i min favn. Jeg ville ikke sige mere, for hvad jeg havde sagt forleden, passede vel godt til denne her situation.

”If me and my girlfriend were fighting, and it got to the point where she started crying, I would just shut up and hold her,”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...