find en vej hjem...

Jessica! Jessica! Jessica hvor er du!

Det var det sidste jeg hørte før mørket vandt over mig, før smerten stille og roligt forsvandt og før de hætte klædte mænd ikke længere var i min synsvinkel.

0Likes
2Kommentarer
985Visninger

1. en vej hjem

Jessica! Jessica! Jessica hvor er du! Det var det sidste jeg hørte før mørket vandt over mig, før smerten stille og roligt forsvandt og før de hætte klædte mænd ikke længere var i min synsvinkel.

Jeg åbner mine øjne og finder hurtigt ud af at jeg ikke er hjemme, at jeg ikke er noget sted jeg nogensinde har været før, minderne kommer stille og roligt tilbage fra i går, og min mave vender sig et par gange, mit hjerte banker hurtigere og hurtigere og jeg ønsker at det hele bare er en drøm. Jeg lukker mine øjne i og håber på at når jeg åbner dem igen er jeg hjemme og det hele er bare en ond drøm, at min irriterende lillebror kommer løbende ind med hans fodbold og beder mig om at spille, at min storebror spiller på sin guitar klokken 6 om morgnen, at min mor kommer ind og siger hun tager på arbejde, at min far kommer ind og trækker mit gardin op for at vække mig. Jeg ville bare ønske at når jeg vågner igen er alting tilbage til det normale, at jeg ikke er i dette lille mørke rum.  Jeg åbner øjnene stille og roligt, med tårerne løbende ned af kinderne på mig, min vejrtrækning bliver hurtigere og hurtigere i rytme med mit hjerte, min krop ryster af frygten, jeg kigger rundt og frygten bliver større og større. Rummet er lille og mørkt, kæder hænger ned fra loftet, et lille vindue tæt ved loftet for højt oppe til jeg kan nå, vand dryppende ned fra røret i hjørnet og en stor jern dør for enden af rummet. Jeg ser håndtaget på døren drejer, og mit hjerte banker hurtigere, hvis det var muligt, min mave vender sig et par gange og min krop bliver lammet. Døren åbner langsomt, og jeg ser en hånd først, en lys hånd med en tatovering på ’ACAP’ døren åbner helt og en skikkelse kommer til syne, skikkelse går i mod mig og bliver større og større, tydeligere og tydeligere. Den står nu foran mig og jeg er nu overbevist om at jeg ikke kan blive mere bange, mit hjerte kan ikke banke hurtigere og min vejrtrækning kan ikke blive værre.  Skikkelsen bukker sig ned og vi er nu ansigt til ansigt, jeg kan mærke personens ånde på min hud, ”Jessica, du må betyde meget for dine forældre, at de giver deres liv for dit og bare efterlade dine brødre” siger han, hans stemme giver mig kuldegysninger og hans ord skræmmer mig, hvad mener han med mine forældre giver deres liv for mit? Har han gjort dem noget? Er mine forældre okay? Er mine brødre okay? Spørgsmålene bliver ved med at komme men jeg har ingen svar, og ikke nok mod til at sige noget. Han tager sin hånd op på min kind og køre den ned til min kæbe hvor han tager et fast greb rundt om og river mig frem til ham ”du er jo også en smuk pige Jessica det må jeg sige” han ligger hans læber på mine og skubber mig derefter ind i væggen og går, jeg kan stadig føle hans læber mod mine hans hånd mod min hud og hører hans ord i mit hoved ’de giver deres liv for dit’ jeg hører det om og om igen, jeg frygter for mine forældres liv, for mine brødres fremtid men ikke for mit eget liv, jeg er bange men de kan gøre hvad de vil med mig, bare ikke min familie, hvis jeg skal dø for dem så gør jeg det. Jeg lukker mine øjne og lader mørket tage mig til dem. Når jeg vågner igen er jeg stadig i det lille rum, svedig, bange, tørstig og sulten, døren åbner igen og manden fra i går kommer ind, denne gang med lys, han sætter sig ned ved siden af mig og smiler, hans smil giver mig kuldegysning i hele kroppen, syntes han at det her er sjovt?! ”Jessica du ved du er heldig at du bor i Danmark kun omkring 8 børn bliver kidnappet om året, hvis du boede i USA kunne du allerede have været kidnappet mange gange på en dag ca. et barn bliver kidnappet i minuttet, du kunne have nået at blive kidnappet mange gange” han begynder at grine og lægger derefter hans hånd på mit lår, jeg kigger bare på ham, frygten i mine øjne og lysten for at komme hjem bare endnu større. Han folder sin hånd til en knytnæve og slår mig om og om igen, han rejer sig op og begynder at sparke mig om og om igen, smerten bliver større og større og det bliver svære at trække vejret ”Snak til mig!” råber han, jeg skriger i smerte og tårerne løber ned af kinderne på mig, smerten er uudholdelig og jeg ville næsten ønske at han bare dræbte mig på stedet, han blev ved og ved med at sparke mig indtil jeg skreg ”stop! Please stop” han satte sig ned igen og grinte ”det kunne du ikke lide hvad?” spørg han mig, jeg kigger op på ham og et gråd kommer ud, hele min krop er i smerte og hver en vejrtrækning er smertefuld. Han bukkede sig ned og kyssede min kind, derefter rejste han sig og gik. Jeg var i for meget smerte til at kunne holde mig vågen mon jeg vågner op igen? Det var min sidste tanke før jeg klappede mine øjne i og mørket tog over Dagene gik, måske uger det ved jeg ikke men han lavede den samme rutine hverdag, slog mig og sparkede mig indtil i dag, i dag gik han et niveau op, han voldtog mig. Jeg føler mig så beskidt nu, jeg ved slet ikke om jeg har lyst til at leve mere, jeg ser hele tiden ham for mig, føler hele tiden han stadig ligger på mig, høre hele tiden hans stemme, jeg ved ikke om jeg kan mere, jeg ved ikke om jeg vil mere. Jeg kan ikke lukke mine øjne mere, hver gang ser jeg ham, jeg vil ikke se ham jeg vil ikke føle ham, jeg vil bare have at det slutter, jeg vil hjem. Tiden gik og døren åbnede igen, denne her gang var det en anden mand han gik ind og satte sig ved siden af mig, han sad bare og kiggede på mig i et stykke tid sagde ingen ting ”må jeg godt komme på toilettet?” spurgte jeg ham han nikkede og rejste mig op, jeg kunne godt mærke at jeg var blevet meget svag. Han bar mig nærmest over til toilettet og åbnede døren for mig, han var på vej ind med mig da jeg stoppede ham ”må jeg godt gå alene please?” jeg fandt ud af at han var nem at manipulere, for at par dage siden da han havde været inde hos mig. Han nikkede og lod mig gå ind jeg låste døren og så friheden for mig. Jeg haltede hen til vinduet og åbnede det lydløst, jeg gik op på toilettet og løftet mig selv ud, jeg har aldrig nyt at mærke vinden mere end nu at se naturen, at høre fuglene det var fantastisk. Jeg kravlede helt ud og rejste mig op jeg kunne ikke genkende stedet jeg var men begyndte stadig at løbe, jeg løb ind mod vejen og så bilerne kører forbi mig, et smil kom til læberne af mig og et lille grin slap ud, jeg var fri! Jeg begyndte at gå op ad vejen, indtil jeg hørte en sirene, politiet var bag ved mig og aldrig havde jeg følt mig så glad for at se politiet. Jeg kommer hjem nu, det slut nu, jeg er fri og nu skal jeg hjem. Tiden gik så hurtigt, jeg kom på politi stationen, på hospitalet fik lavede undersøgelser, taget DNA prøver og blev vasket men det jeg havde ventet allermest på tog for lang tid, men pludselig hørte jeg den smukkeste stemme, min mor hun kom løbende til mig, tårerne løb ned af hendes kinder og nu var jeg i hendes omfavn, jeg var hos min familie nu.                

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...