Den mærkelige Game-boy

Stil

1Likes
0Kommentarer
952Visninger

1. WTF

”Lad nu være!” Råbte jeg til min computer, fordi den blev ved med at hakke i det, da jeg sad og spillede WOW. Jeg kunne bare ikke koncentrere mig, når den gjorde det. Jeg hedder Anton Poulsen, og jeg er kendt som klassen computernørd. De syntes åbenbart, at hvis spiller meget onlinespil, så er man en computernørd. Men jeg er ligeglad med hvad de tænker, for jeg er som jeg er, og det kan ikke laves om. Mit liv blev ændret for to dage siden, og er sikker på det aldrig bliver det samme:
”Hvad så begynder du at græde nu? Skal du have din game Boy tilbage?” Jeg fik tårer i øjnene, og skreg Mikkel lige ind i ansigtet. ”Ja og giv mig den så Mikkel! Det er min!” Og pludselig fik jeg en idé, for jeg havde et billede af ham da vi var mindre, og bedste venner. Jeg savner den tid, meget. Jeg tog mig sammen og smed det lige i hovedet på ham. ”Og det billede jeg har af dig skulle nødig ende på skolens hjemmeside. Du ved den gang vi var…..” Han smækkede sin håndflade foran munden på mig ”Du kan lige vove på at lægge det ud, eller sige mere!” Hviskede han til mig, meget truende. Jeg sank en stor klump, og nikkede som en gal. Jeg kunne ikke overvinde ham alligevel. Han gav mig min game Boy tilbage, og drejede om på hælen og gik videre. ”Hvad var det i var?” Spurgte Mark, og fik et slag i baghovedet, og han lukkede straks munden. ”Hey er du okay!?” Jeg vendte mig om fra der hvor stemmen kom fra, men der var ikke nogen. Jeg undrede mig lige over hvad der skete der, men hey jeg hørte sikkert bare et eller andet, som jeg fik til en sætning. ”Hallo Anton!” Nu var jeg seriøst ved at blive bange, nu kunne stemmen – og der var altså en der sagde noget- også mit navn! ”Hernede! I din game Boy!” Jeg tog en dyb indånding, og kiggede ned. Og der var en lille udgave af mig på min skærm. ”H-h-h-hvem er du?” Jeg stammede som langt ind i Helgoland. ”Jeg er din seje og stærke side. Og vi skal smeltes sammen, for du skal ikke finde dig i det der. Men du skal klare dig igennem et spil, som jeg har lavet på den her tingest.” Jeg smed den fra mig, og løb min vej. Jeg er skør, jeg er skør tænkte jeg, for det der kunne jo ikke passe.
Jeg gik ind til næste time, og jeg skimtede forbi pladserne for at finde min egen. Jeg turde ikke sætte mig, for der lå min game Boy, som jeg lige havde smidt udenfor. Jeg skreg, og alle fik et chok. ”Anton! Hvad sker der!?” Spurgte min lærer Hr. Jensen. ”Der sker mærkelige ting! Jeg smed min game Boy udenfor, og nu er den her!” Jeg nærmest skreg det ind i fjæset på ham, så han blev spyttet i ansigt. Tak til mor for lidelsen ”for meget mundvand.” ”Jamen Anton dog, tror du ikke bare at det var en af dine klassekammerater, der så den og lagde den på dit bord?” Han troede bare ikke en skid på mig. Nar! ”Nej det tror jeg ikke rigtigt, for….” ”Jeg lagde den på hans bord!” Jeg kiggede over på Mikkel, som bare smilede skævt til mig. Hvad snakker han om, han var jo gået ikke? ”Godt så er det jo afklaret. Anton slå op i din bog på side 33, så vi kan komme videre.” Jeg kunne ikke tro at han troede på Mikkel. Selv Jensen vidste at Mikkel ikke var til at stole på. Men det er lige meget, for jeg ved at det ikke passer.
Da klokken ringede til frokost, pakkede jeg min taske hurtigst muligt. ”Hey Anton.” Jeg vendte mig om af forskrækkelse, og der stod Malene. Mikkels tvillingesøster som ikke var grim, men heller ikke lækker. Hun var af middelhøjde, med bryster på størrelse med tomater, og tynd som en tændstik, altså hun var pæn alligevel. Hun havde det flotteste sorte hår, der gik hende til midten af ryggen. Og hun var et syn for guder. Jeg havde noget med hende, da Mikkel og jeg var bedste venner. Jeg savner hende meget. Selvom om hun er lige foran mig, så savner jeg hende stadig. ”H-h-hej Malene.” Hvorfor skulle jeg altid stamme når jeg snakkede med nogen fra familien Johansen? Nervøsitet er noget lort. ”Hvad skete der i dag? Der kom et mega udbrud fra dig. Det ligner ikke dig Anton. Og vi to ved jo godt, at Mikkel aldrig kunne finde på at give dig din game Boy tilbage.” ”Nej sådan er Mikkel jo ikke mere. Mikkel tog den tidligere i dag, og jeg truede ham med det billede af ham i kjole, og han truede tilbage. Så gav han slip på mig, og gav mig min game Boy. Og så da han var gået, sagde den ”Hey er du okay” og det var en modsat af mig, lignede mig på en prik. Men var det modsatte af mig. Og jeg smed den og løb min vej. Og så ligger den pludselig inde på mit bord. Jeg forstår ingenting mere.”” Hun kiggede på mig med åben mund, og øjnene spærret op. Hun satte sig forsigtigt på det bord bag hende. ”Sådan helt seriøst? Det virker mærkeligt, måske var det bare en hallucination?” Jeg kunne mærke hun troede på mig, men dog alligevel ikke helt. Men bare det at hun troede på mig var nok! ”Malene jeg ved det passer! Mit andet jeg sagde ”Jeg er den seje dig” Og vi ved jo alle sammen, at det er jeg ikke i virkeligheden. Og det ved du.” Jeg sagde det med en trist stemme, og det var meget pinligt. ”Anton, jeg synes ikke du er en taber. Det er bare Mikkel der er et svin. Selvom jeg er hans søster, så siger jeg det. For Anton, den gang I var bedste venner, var det mig der kom til at ødelægge det for jer. Ser du, han ville ikke have nogen til at date hans søster, hvorfor ved jeg ikke. Men han syntes jeg var vigtigere end dig. Og jeg kan stadig rigtig godt li’ dig Anton. Men har bare ikke haft modet til at sige det.” Hun kiggede ned på sine fødder, og trådte på sin venstre fod, med den højre. ”Jeg har heller aldrig glemt dig. Jeg kan også helt vildt godt li’ dig, men jeg vil bare ikke have Mikkel mere på nakken end jeg allerede har. Du har set hvordan han behandler mig. Og jeg gider ikke det pis!” Hun gik helt tæt på mig, og vores læber var få centimeter fra hinanden. Vi kiggede hinanden dybt i øjnene, og hun havde de flotteste øjne, men levede sig helt ind i dem. ”Sig til hvis jeg skal stoppe” hviskede hun i mit venstre øre. 1 centimeter! Jeg kunne næsten ikke få vejret, jeg kunne mærke mit blodtryk blive højere. Endelig kunne jeg mærke hendes silkebløde læber på mine. Jeg havde ønsket det her så længe. Og bare det at det er gået i opfyldelse, gør øjeblikket bedre. Hun åbnede munden lidt, og jeg formede mine læber efter hendes. Kæft det var en dejlig følelse. Jeg elskede hende mere end jeg troede.
”HVAD LAVER DU MED MIN SØSTER DIN NØRD!?” Jeg spærrede øjnene op, og kiggede skrækslagent hen til døren hvor ingen ringere end Mikkel stod. ”I-i-i-ikke noget.” Jeg var bange for hvad der ville ske nu, ville han banke mig? Jeg turde ikke tænke på det. ”Kalder du det at kysse med min søster for ingenting!? Lille svin!” Han gik over mod mig, og jeg mærkede en smerte lige midt i ansigtet. Og så kan jeg ikke huske mere. Kan bare huske at jeg vågnede op på hospitalet, med slanger over det hele. Mikkel var for længst taget væk, og Malene med. Ingen grund til at leve mere.
Nu er vi tilbage til starten, jeg har glemt alt om det med Gameboy’en, har fået kontakt til Malene, og vi er endda blevet kærester. Så jeg synes nu det blev en meget god slutning på min historie om den mærkelige Game Boy.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...