For Altid <3

et møde finder sted på en skole, professionel overfor ny muligvis kæmpe stjerne i musikkens verden, følelser der opstår, et ukendt drama der pludselig udspiller sig for øjnene af Tokio Hotel drengene og som ikke bare slipper dem med det samme selvom de har gjort alt hvad de har kunnet for at gøre livet nemmere og bedre for Benita. Benita er dog ikke alene om at have vanskelligheder, for selvom Bill ved at de kun er der for at give musikskolens band et puf i den rigtige retning, banker hans hjerte pludselig hurtigere hver gang han ser forsangeren og hvordan skal det nu lige fungere når han jo er tysker, i et mega kendt band og hun er helt ny og skal starte karriere måske?

5Likes
0Kommentarer
3443Visninger
AA

8. Stilhed og 1000 følelser... :s

Da hun havde forladt mig i salen hang hendes sidste ord i mit hoved og jeg blev ved med at tænke på dem. Hvad havde hun ment med det? Ville hun gerne være sammen, men kunne se sandheden i øjnene? Hvad følte hun egentlig? Da Tom kom og spurgte om jeg var klar til at tage tilbage til hotellet, svarede jeg ikke men fulgte bare med. Da vi kom til hotellet hviskede jeg til Tom at jeg skulle spørge ham om noget men at det var privat lige indtil videre. Han nikkede og svarede han ville komme til værelset et par minutter efter. Jeg fortsatte selv op på værelset og satte mig til at tænke indtil Tom kom brasende ind. Han smilede og sagde så "Nå, hvilke gode råd har lillebror så brug for denne gang?" som om han altid var den klogeste. "Tom hvad betyder det når hun siger at hun vil savne mig at at det er nødvendigt for os begge? Jeg har fortalt hende det." Først begyndte han at vandre frem og tilbage. Han tænkte grundigt over det og til sidst satte han sig ned overfor mig og sagde "ved du hvad lillebror, jeg tror det betyder at hun føler noget for dig og helst ikke vil have du tager afsted men, at hun godt kan se sandheden i øjnene og ved at det ikke kan gå." "så havde jeg altså ret i min fortolkning af det! Åh, mand. Bare det ikke var så kompliceret! Vi føler jo begge det samme!" Tom nikkede og så også trist ud. I lidt tid var der dyb stilhed og jeg mærkede de 1000 følelser der var inde i mig indtil Tom pludselig udbrød "nogen gange ville jeg sgu næsten ønske vi ikke skulle rejse så meget rundt, men at vi bare kunne slå os ned et sted og slappe af og nyde livet i eget tempo!" Jeg spjættede lidt over forskrækkelsen og rystede på hovedet af hans pludselig udbrud men gav ham samtidig ret.

Tiden på hotellet var forfærdelig! Der foregik ikke det samme som da vi var sammen med TheBlackRose som de nu var blevet enige om at hedde. Dette var det dog ikke kun mig der syntes. De andre drenge kunne og mærke at der var forsvundet noget efter vi var taget til hotellet i København. Tom forsøgte ellers ihærdigt at lave en masse ballade og rag i gaden, men det var ikke det samme. Det var skæbnes bestemt at Tokio Hotel og TheBlackRoses helst skulle være i nærheden af hinanden hele tiden og være forevigt venner. Men hvorfor? Et spørgsmål vi nok aldrig får svar på.

Da vi sad til et af vores sædvanlige bandsamlinger, kom der et overraskende udbrud fra Gustav. "Jeg synes altså ikke at det her er fair!" Hvad? Hvad snakker Gustii om? Ingen forstod noget og han lagde mærke til det. "Jamen det er sgu da ikke fair at vi ikke skal være sammen med vores venner og at de skiller os ad! Hvorfor kunne vi ikke blive ved med at bo der hvor vi boede før?" Tom grinede og det samme gjorde Georg men de fik hurtigt grinet tørret af fjæset da jeg udbrød "du har sgu ret Gustii! Det er fandeme ikke fair når vi havde det så godt sammen. Det var også en god måde at få set noget af Danmark på! De kunne jo vise os alle de fede ting. De snakkede faktisk om at tage i noget de kaldte Tivoli!" Tom så underligt på os begge og Georg spurgte "vi må have fat i David. Det kan ikke være rigtigt! Vi skal sgu tilbage til det andet hotel selvom det ligger langt væk fra Valby! Bill skriv lige til hende og spørg hvornår de ville i Tivoli. Tom få fat i David!" Tom rejste sig og nu kom der pludselig gang i os alle. Vi ville ikke bo på det her kedelige luksus hotel. Hellere bo billigt og så kunne være sammen med sine venner!

Hun svarede hurtigt og skrev at de havde tænkt sig at tage derind i aften og at vi bare kunne mødes foran vores hotel så vi kunne følges.

Det blev en aftale og vi glædede os helt vildt til at se dem og forresten også se hvordan deres Tivoli så ud og hvad de havde der siden det var et så attraktivt sted for unge mennesker. Jeg glædede mig til at se dem alle men mest til at se hende igen og det kunne Tom sagtens se på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...