For Altid <3

et møde finder sted på en skole, professionel overfor ny muligvis kæmpe stjerne i musikkens verden, følelser der opstår, et ukendt drama der pludselig udspiller sig for øjnene af Tokio Hotel drengene og som ikke bare slipper dem med det samme selvom de har gjort alt hvad de har kunnet for at gøre livet nemmere og bedre for Benita. Benita er dog ikke alene om at have vanskelligheder, for selvom Bill ved at de kun er der for at give musikskolens band et puf i den rigtige retning, banker hans hjerte pludselig hurtigere hver gang han ser forsangeren og hvordan skal det nu lige fungere når han jo er tysker, i et mega kendt band og hun er helt ny og skal starte karriere måske?

5Likes
0Kommentarer
3415Visninger
AA

4. Choktilstand og pladekontrakt.

Bill var chokeret og anede ikke hvad han skulle sige. Først meget lang tid efter, kom der en reaktion. "Så må vi bare sørge for at der hele tiden er nogen i nærheden af dig så der ikke sker noget. Har du snakket med bandet om det? Hvem er det der gerne vil se jer gå ned med nakken? For det får hun da svært ved når i er så professionelle som i er, og i ser ud til at have det super godt sammen også."

"Det er en fra min klasse som også synger og synes hun er meget bedre end alle andre. Hun kan ikke tåle at det så er mig det hele lykkes for! Den anden er en fra 8.a som mener at jeg ikke fortjener at få succes i her i livet og mener at jeg slet ikke burde være født! Jeg har ret svært ved at fortælle dem om det, må jeg nok indrømme. Det har taget ret hårdt på mig." "du er nød til at fortælle dem om det. Hvis i skal kunne klare at have en pladekontrakt samtidig, er de nød til at vide hvad der foregår rundt om deres sanger! Og det med dine forældre, der kan jeg ikke sige andet end at de ikke kan standse dig. Hvis du vil lave musik så er det, det du skal. For du kan! Har i noget navn til jeres band?" Et navn. Jeg havde da et forslag men jeg havde jo slet ikke tænkt på at det ville blive nødvendigt nu. "Altså jeg har et forslag til et navn, men vi har ikke diskuteret det endnu! Hvad mener du med at have en pladekontrakt?" Bill sad og var åbenbart faldet lidt ind i sine egne tanker da han vågnede fra sin trance. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt da jeg måtte gentage det jeg lige havde sagt. Han grinede også lidt af sig selv og det var nok der, det sådan rigtigt gik op for os, at der var mere end bare en professionel til ny musiker samtale igang. Der var et venskab der blomstrede imellem os og vi havde det sjovt sammen. Da han havde svaret på det sidste, gik vi tilbage til bordet. Men denne gang var der ikke den akavede stilhed imellem os. Til gengæld gik vi og småskubbede til hinanden og grinede af ting vi snakkede om. De andre så mærkeligt på os da vi kom over til bordet og Bill sagde "HVAD er der? Vi er bare blevet venner, er det ikke okay eller hvad?" Tom grinede af sin bror og nikkede på hovedet ligesom de andre. Så sad vi igen alle sammen ved bordet og vi fortalte hver især lidt om hvad vi hver især havde snakket om da vi var gået hvert til sit. Bill så nøje på mig og da han kunne se at jeg ikke selv ville fortælle det, tog han over. Han fortalte det hele og jeg kunne se at det kom som et chok for de andre. De gloede underligt på mig bagefter og Søs udbrød "hvorfor fortæller du os ikke det Benita? Vi skal jo sørge for din sikkerhed, men det kan vi jo ikke når vi ikke får sådan noget at vide!" "undskyld! Men det har faktisk været ret svært for mig! Det har taget ret hårdt på mig psykisk." Jeg viste dem min arm og både TH drengene plus Nicolai, Casper og Søs var ved at falde ned af deres stole af chok da de så min arm. Både Casper og Bill holdt fast i min arm så jeg ikke kunne trække den tilbage imens de studerede såret nærmere. "Benita? Hvad er det?" spurgte Bill imens han trykkede på en del af såret der var gået op. Nu begyndte de andre også at se nærmere på og de rystede alle på hovederne. Bill så strengt på mig og ventede på mit svar. Jeg rystede over det hele da jeg svarede "et kniv sår. Lavet med en dolk!" Endnu en gang var de ved at falde bagover af forskrækkelse men de holdt sig oppe og Casper sagde "du godeste. Hvor dybt er det Benita?" Jeg drejede min arm for at vise dem at jeg havde skåret oppe fra albuen og ned rundt så det enden lå et par centimeter fra pulsåren. "7cm i dybde hele vejen ned." 

Alle var i en dyb choktilstand og i lang tid sad de bare, og stirrede på såret indtil det lykkedes mig at trække min arm fri og gemme den i mit ærme igen. Så kom en eller anden hen som vi ikke havde set før og det rev TH drengene ud af deres trance. "Det her er vores producer. Han har fundet en der gerne vil hører jeres sange og hvis ikke han tilbyder jer pladekontrakt vil han gerne skrive den med jer, selvom han også har os." Mine bandmedlemmer kom også ud af trancen og vi gav hinanden highfive. Vi var alle virkeligt glade og da vi rejste os fra bordet sammen med drengene, smilede alle.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...