What Happens Inside Jail

Miranda er en perfekt kvinde. Hun kommer fra en lille landsby, og altid har hun troet at hun passede perfekt til storbylivet. Men da hun på grund af storbyens mas, bliver grunden til en lille piges død, indser hun langt om længe at det ikke er tilfældet. Hun prøver at bevise sin uskyld, men alt peger på at hun gjorde det med vilje. Derfor kommer hun i fængsel, hvor hun møder "Ham". Men hvad sker der i et fængsel, der indeholder alt fra de koldblodigste mord, til de mest udspekulerede lommetyve.

4Likes
11Kommentarer
1955Visninger
AA

1. Prolog.

Klokken nærmede sig seks, og metroen var fuldstændigt proppet af mennesker. Mennesker der havde et liv. Et hjem at komme hjem til. En familie der ventede på dem. En pige, hvis små ben, efter en lang dag, ikke længere kunne bære hende væltede ind i mig. "Undskyld, frøken." Hendes stemme var spinkel, og hendes brune krøller hoppede i den svage vind fra ventilatoren. "Picadilly street. Skift her for toget til Oxford street.” Hurtigt masede jeg mig vej igennem menneskemassen. Pigen der lige var stødt ind i mig fulgte med, og stillede sig på den anden side, for at komme til næste tog. Jeg skulle samme vej, så uden at tøve, gik jeg med hende. "Hold jer bag den gule linje, der kommer tog.” Pigen bed sig i læben, og trådte et skridt nærmere. Togets buldren blev tydeligere, og tydeligere. Snart kunne man ane lyskeglerne, dets lygter udstedte. Pigen, hvis blik blev flakkende, og ukoncentreret var nu på den anden side af stregen. Uden at jeg vidste noget om det strejfede min skulder hendes, og som toget kom buldrende, var hun væk. Væk med et skrig. Mit blik blev sløret af tårer. Hvad der lige var sket, virkede fuldstændigt uvirkeligt. Jeg kunne have grebet hende. Hjulpet hende, men nej. Jeg vidste det ikke. Verden er ond. Kulden i mine fingerspidser, bredte sig lige så stille mod mit hjerte. Dette var for meget. En lille drengs skrig skar luften over i to. "Hvad.. hvad var det du gjorde?" en mands rystede stemme, fik det hele til at svimle for mig. Dette var dråben. Jeg havde troet at storbylivet var lige mig. At det var her jeg burde leve hele mit liv. Men jeg tog så grueligt fejl. "jeg.. " Min stemme var grødet, og mindede mere om en mumlen. "Det var ikke med vilje" hviskede jeg. Gentog det. Igen, og igen. "Det var ikke med vilje. DET VAR IKKE MED VILJE" Skreg jeg, men det hjalp intet. Tårerne løb ned af mine kinder. Hvis at noget som dette her kunne ske, hvem ved så hvor at grænsen mellem fakta og fiction er?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...