One For Me: Fallen Love {JongKey}

Når en skytsengel er forelsket, gør denne engel dumme ting. Den vil ofre sit lys, for at få sin kære tilbage fra døden, trods dette bare var en lille dreng, der hed Key. Han anede ikke, at han havde en skytsengel, før ti år senere, når en fyr med et ondt, men alligevel blidt, blik i øjnene, står foran ham. Key bliver fristet. Fristet ind i kærligheden, med en Fallen Angel. Den forbudte kærlighed begynder og modstanderen er Gud og Djævlen selv. [Credit; Jean for billede til cover. Saki for navn. Rye for at hjælpe mig med min skriveblokering. :D]

176Likes
1057Kommentarer
17767Visninger
AA

14. Tilbuddet fra Himlen

Jeg listede ud på badeværelset, for at tage et bad, og tage mig af mit problem, som jeg aldrig havde haft før. Det skulle selvfølgelig også lige ske, da han stadig var i huset, ikke? Jeg kunne ikke få mig selv til at få det overstået. Jeg kunne simpelthen ikke! Hver gang jeg prøvede, poppede min drøm hele tiden frem i mit hoved, så jeg måtte opgive det. Jonghyun kunne bare ikke gå væk fra mit sind, selvom jeg prøvede.

”Dumme dino,” hviskede jeg lavt, da mit problem endnu ikke var løst. Jeg skyndte mig bare hurtigt at vaske mig, og tænke på noget andet.

”Key-ah? Har du snart fået dig taget af dit lille problem? Eller skal jeg hjælpe?” nynnede Jonghyun på den anden side af døren til badeværelset. Jeg rettede straks mit blik mod døren, af frygt for, at den ville gå op.

”FAMENDE NEJ!” udbrød jeg.

 

Jonghyun P.O.V.

 

Jeg himlede med øjnene og sukkede lavt. Da gik jeg ind i stuen og ventede på, at Key fik gjort det, han skulle. Det var ikke noget særligt, det var noget, som alle fyre i hans alder gjorde. Det var ingen big deal.

”Jonghyun, hvad tror du, du har gang i?” sagde en bekendt stemme, da han pludselig stod foran mig. Han stod der, i sit skyhvide jakkesæt. Han havde stadig den samme frisure, som dengang jeg så ham sidst. Blondt hår, der lige præcist ikke dækkede hans øjne.

”Hvad vil du, Eunhyuk?” mumlede jeg og lænede mig mod en mur med mine arme over kors. Han grinede lidt, med den flotte latter, han havde.

”Du har godt nok forandret dig, det må jeg sige,” sagde han og smilede til mig, dog med et smil, jeg ikke helt kunne stole på.

”Ja, i forhold til dig,” påpegede jeg og gik mod køkkenet for at lave noget morgenmad til Key, til når han var færdig.

”Du ved, han er ikke så glad for, at du lever med ham, som du ofrede dit lys for, Jonghyun,” sagde Eunhyuk. Han ville bare ikke lade mig være i fred, ville han?

”Jeg er ligeglad med, hvad han synes! Jeg er ikke som dig længere, jeg lever som et menneske nu,” sagde jeg koldt og vredt. Eunhyuk lagde en albue på min skulder og lænede sig lidt op af mig.

”Vil du virkelig leve i al evighed, fanget i den krop, du har nu?” spurgte han. Jeg så ondt på ham. Han trak sig straks tilbage og smilede skævt.

”Han har faktisk givet dig et tilbud,” sagde han så. Jeg himlede med øjnene og fortsatte med at lave pandekager. Jeg var ligeglad med, hvad den forbandede Eunhyuk, havde at sige til mig.

”Så, Jongie, vil du ikke have dit blonde hår, og dine hvide vinger tilbage?” hviskede han i mit øre. Jeg stivnede fuldstændigt. Jeg kunne dog høre, at Eunhyuk grinede en lille smule. Han havde allerede set min reaktion.

”Du kan fortsætte med, at være en skytsengel, vi finder bare en ny, som du skal beskytte, ikke?” sagde Eunhyuk. Det var fristende. Meget.

”Hvad skal jeg gøre?” spurgte jeg pludseligt.

”Slå ham ihjel, tag dit lys tilbage fra ham. Det er jo ham, som har taget det. Han var ikke forsigtig, da han løb ind foran lastbilen, Jjong,” hviskede Eunhyuk. Jeg sendte ham straks det værste dræberblik.

”Glem det!” udbrød jeg.

”Så han havde ret, du er forelsket i ham, er du ikke?” sagde Eunhyuk og begyndte at grine igen. Han rakte tunge.

”Jeg er bare budbringer, det er ikke mig, der bestemmer, hvad han vil have,” sagde han. Han havde ret, men jeg var alligevel så rasende på ham. Jeg glemte det dog, da der lød en stemme ude fra badeværelset.

”ENDELIG!” råbte Key. Eunhyuk rettede straks sit blik mod badeværelsesdøren. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af Key.

”Du må have mig undskyldt, Key venter på mig,” sagde jeg koldt til Eunhyuk, men rakte dog tunge til ham en enkelt gang, før jeg forsvandt ud på badeværelset.

”YAH! DINO! FORSVIND!” udbrød Key.

”Key-ah~! Har du savnet mig?”

”Det hele er din skyld!”

”Min skyld? Hvordan… Drømte du om mig?!” udbrød jeg lykkeligt. Key skreg straks og begyndte at slå løs på mig. Alligevel var jeg så lykkelig!

Eunhyuk stod tilbage og sukkede dybt.

”Nå, han skal nok gøre det på et tidspunkt,” mumlede Eunhyuk og smilede skævt, før han forsvandt, og blev til smukt stjernestøv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...