One For Me: Fallen Love {JongKey}

Når en skytsengel er forelsket, gør denne engel dumme ting. Den vil ofre sit lys, for at få sin kære tilbage fra døden, trods dette bare var en lille dreng, der hed Key. Han anede ikke, at han havde en skytsengel, før ti år senere, når en fyr med et ondt, men alligevel blidt, blik i øjnene, står foran ham. Key bliver fristet. Fristet ind i kærligheden, med en Fallen Angel. Den forbudte kærlighed begynder og modstanderen er Gud og Djævlen selv. [Credit; Jean for billede til cover. Saki for navn. Rye for at hjælpe mig med min skriveblokering. :D]

176Likes
1057Kommentarer
17779Visninger
AA

20. Duften

Eunhyuk kom nærmere og vores læber ville snart mødes. Jeg ville ikke det her, så hvorfor bevægede jeg mig ikke? Jeg elskede Key, ikke Eunhyuk. Hvorfor ville han overhovedet kysse mig?! Jeg ville kun kysse Key! Jeg ville kun være sammen med Key! Ingen andre end Key!

”YAH! Stop!” råbte jeg og skubbede straks Eunhyuk væk fra mig. Han stødte ind i muren og stirrede forskrækket på mig. Jeg sendte ham et koldt blik.

”Jeg elsker ingen andre end Key,” sagde jeg koldt.

”Men han har jo lige smidt dig ud!” sagde Eunhyuk.

”Jeg er ligeglad! Jeg vil elske ham i al evighed! Jeg vil elske ham, selvom han engang skal dø, og jeg skal leve videre,” sagde jeg koldt og fik resten af mit tøj på, hvorefter jeg koldt forlod Eunhyuk, og gik ud af Keys hus.

”… Dø, siger du?” hviskede Eunhyuk lavt med et lille smil.

 

Key P.O.V.

 

”Dumme idiot,” mumlede jeg endnu engang lavt. Taemin så straks på mig med et trist blik.

”Aaah! Ikke dig, Minnie!” sagde jeg og smilede forsigtigt. Taemin smilede så til mig med sit søde englesmil og spiste videre af sine nudler. Jeg så selv ned på mine nudler. Jeg spiste aftensmad ovre ved Taemin og Minho, fordi jeg var bange for, at Jonghyun ville komme tilbage til mit hus igen.

Jeg var bange for ham. Var det fordi, han ikke var et menneske? Var det fordi, at han faktisk var min gamle skytsengel, og nu ville slå mig ihjel?

Ja, det var helt sikkert derfor.

”Umma, er du okay?” spurgte Taemin bekymret. Kaldte han mig lige for umma? Jeg så overraskende på Taemin som så bekymret tilbage på mig.

”Kaldte du mig lige for umma?” spurgte jeg og hævede et øjenbryn. Taemin nikkede med et smil.

”Du er ligesom en umma for mig. Du bekymrer dig altid over mig, og du kan ikke lide din svigersøn,” sagde Taemin med et grin. Minho sukkede lavt.

”Sandt,” mumlede jeg og skød et koldt blik efter Minho.

”Hvordan går det egentlig med din kæreste, umma?” spurgte Taemin med et skævt smil. Jeg kunne mærke mine kinder brænde ganske svagt, da han kaldte Jonghyun for min kæreste.

”Vi er ikke sammen mere,” mumlede jeg lavt med de to spisepinde i min mund, imens jeg så væk fra både Taemin og Minho. De udvekslede bekymrede blikke.

”Hvorfor ikke?” spurgte Minho.

”Fordi Jonghyun var en idiot,” sagde jeg koldt og kort og gik hen i køkkenet med min nu tomme skål. Der var kun en lille pøl af suppe tilbage i den, hvor en enkelt af mine tårer landede.

Hvorfor gjorde det ondt?

 

Om aftenen var jeg bange for, at Jonghyun ville være tilbage i mit hus. Jeg kendte ham jo, han kom og gik som han ville. Han var ikke særligt velopdraget.

Selvfølgelig var han jo ikke det. Han var jo en falden engel.

”Pabo,” mumlede jeg lavt, da jeg skulle til at vaske sengelinnedet, fordi det duftede alt for meget af ham. Min dyne, hovedpude, det hele skulle vaskes, og det var endda ved at blive sent.

”For fanden,” mumlede jeg lavt, da jeg blev helt rød i kinderne. Det lugtede ikke kun af Jonghyun og mig, men også… AAARGH! Det hele skulle vaskes! Alle spor af hans tilstedeværelse skulle væk! Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at stoppe op, blot for at dufte til den hovedpude, han havde haft lånt. Den dejlige duft af sorte roser.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...