One For Me: Fallen Love {JongKey}

Når en skytsengel er forelsket, gør denne engel dumme ting. Den vil ofre sit lys, for at få sin kære tilbage fra døden, trods dette bare var en lille dreng, der hed Key. Han anede ikke, at han havde en skytsengel, før ti år senere, når en fyr med et ondt, men alligevel blidt, blik i øjnene, står foran ham. Key bliver fristet. Fristet ind i kærligheden, med en Fallen Angel. Den forbudte kærlighed begynder og modstanderen er Gud og Djævlen selv. [Credit; Jean for billede til cover. Saki for navn. Rye for at hjælpe mig med min skriveblokering. :D]

176Likes
1057Kommentarer
17775Visninger
AA

15. Aftenturen

Jeg fik ikke dagen til at gå med så meget. Jeg var lidt ovre ved Taemin og Minho, som stadig drillede mig med den fyr, som havde bosat sig i mit hus. Derfor var jeg ikke ovre ved dem særligt længe, også fordi, at jeg længdes efter Jonghyun, på én eller anden måde. Jeg hadede dog at indrømme det. Han var faktisk godt nok, på visse punkter. Når han ikke bare kom ud på badeværelset imens man var i bad.

”Jonghyun, hvad skal vi lave i aften?” spurgte jeg, da det var fredag aften, og jeg ikke bare havde lyst til, at sidde og kede mig foran fjernsynet.

”Vi kunne tage ud i byen?” spurgte han og så på mig med et smil. Han lå på maven på min sofa. Han så dog lidt træt ud, og så ville han ud i byen?

”Mmmh, okay,” sagde jeg forsigtigt. Jonghyun smilede stort og rejste sig op fra sofaen. Han havde pludselig fået al sin energi tilbage, som et lyn, der slog ned i ham.

”Er det så en date?” spurgte han og smilede charmerende til mig. Han stillede sig helt hen foran mig. Jeg himlede med øjnene og prikkede ham hårdt i panden, så han trak sig lidt væk. Selvfølgelig ville det ikke være en date. Vi var to fyre, det var ikke helt rigtigt, vel? Selvom Taemin og Minho godt nok var sammen…

 

”Sig mig, fryser du slet ikke?” spurgte jeg Jonghyun, der stadig gik rundt i sin T-shirt. Det var aften, og han frøs slet ikke? Han havde ingen jakke taget på! Selvom han kunne have lånt en af mig. Jeg klagede dog ikke over, at man tydeligt kunne se hans stærke arme, med den T-shirt på. Alligevel, havde jeg heller ingen jakke på, så jeg var ikke meget klogere.

”Selvfølgelig ikke,” sagde han og smilede.

”Aaah, jeg glemte at få vanter på,” mumlede jeg lavt imens jeg forsøgte at varme mine hænder. Jonghyun rakte mig straks sin hånd. Jeg så lidt på ham, hvad ville han nu? Alligevel tog jeg blidt hans hånd. Han var dejlig varm og blød. Jeg anede ikke, at hans hænder var så varme. Det vil sige, kun i min drøm.

Solen var gået ned, men Jonghyun og jeg gik alligevel hen til en sø, der var et sted midt i Seoul. Her var ikke mange mennesker, blot nogle få familier på aftentur og måske nogle kærestepar, som havde sneget sig udenfor.

”Omo, Jjong, du holder stadig min hånd,” mumlede jeg efter noget tid. Jonghyun så på mig, derefter på vores hænder. Han gav straks slip, og min hånd blev straks ramt af kulden igen.

”Undskyld, Kibum,” sagde han stille.

”Jeg har jo sagt, at det er Key,” sagde jeg. Jonghyun så på mig og rakte bare tunge til mig. Jeg grinede lidt af ham, men jeg begyndte pludselig at nyse en lille smule. Vi havde allerede været udenfor i noget tid, vi var langt væk hjemmefra, og jeg frøs.

”Key-ah! Er du okay?” spurgte Jonghyun straks og varmede mine arme med sine varme hænder. Jeg rystede lidt på hovedet.

”Jeg fryser,” mumlede jeg lavt. Jonghyun fik et trist blik, men omfavnede mig så. Hans varme kropsvarme varmede mig op, fra top til tå. Ikke kun hans varme, men også den varme, han skabte indeni mig. Han fik mit hjerte til at slå hurtigere. Jeg lagde mine arme omkring hans hals. Lige nu, var jeg ligeglad med alt andet end ham. Jeg anede ikke, om det var kulden som gjorde det, eller om det bare var mit hjerte.

”Mor, er det ikke to drenge?” sagde en lille pige og pegede over på os. To fyre, der holdt om hinanden. Jonghyun så lidt væk og løsnede forsigtigt sit greb. Han vidste, at jeg hadede, når jeg fik forkert opmærksomhed.

”Folk kigger,” mumlede han lavt og så ned. Vi løsnede forsigtigt vore greb om hinanden. Jeg så lidt ned.

”Lad dem kigge,” mumlede jeg. Jonghyun så straks overraskende på mig. Jeg så ham ind i øjnene, og lagde endnu engang mine arme omkring hans hals og hvilede mit hoved på hans skulder.

”Tak, Key…” hviskede han lavt og lagde sine arme omkring livet på mig igen. Jeg vidste, at han smilede. Det kunne jeg mærke. Jeg kunne mærke hans hjerte, som slog hårdt. Hans uendelig dejlige varme, der bredte sig gennem min krop.

Jeg var glad. Jeg smilede svagt og lukkede mine øjne i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...