Bliv Hos Mig!

En historie om en pige der bliver tævet, mobbet og hånet for sin stil men som pludselig finder et lyspunkt og det eneste hun kan holde fast ved i livet, men som hun pludselig måske kan miste igen.

5Likes
9Kommentarer
2347Visninger
AA

2. Magdeburg skolen.

"Klasse, vær venlige lige at ligge jeres ting fra jer og hils på vores udvekslingsstudenter fra Danmark!" sagde læreren og drengene så straks på Channe og fløjtede lavmældt. Typisk! De kastede kun lige et kort blik hen for at se hvilken type det lige var der stod ved siden af.

Jeg så lidt rundt i klassen og lagde mærke til at alle de populære sad nede bagerst og de mindre populære i midten og til sidst nørderne forrest. En bestemt fyr nede bagerst fangede min opmærksomhed. Han måtte være populær selvom han havde sort strittende hår og... "BILL! Følg så med i hvad der foregår! Lig tegneblyanten væk nu!" råbte læren og fyren jeg lige havde kigget på, rejste sit hoved fra bordet. Han så lidt på Channe, kiggede så hen på mig og smilede for sig selv. HVAD? Han havde jo makeup på? Han havde tydeligt markerede øjne med eyeliner og det hele.

"Hvem melder sig til at vise skolen frem for vores studenter?" Eleverne så lidt rundt og det virkede ikke som om der var nogen af dem, der havde vildt meget lyst, så derfor sagde læren "Okay, så finder jeg bare to tilfældige! Tom du tager dig af Channe og... Bill du kan vise Benita rundt!" Tom så ganske tilfreds ud imens Bill sad og så forvirret ud. "Øhm?" sagde han og læren rystede på hovedet af ham, lagde sin hånd på min skulder og sagde "DET her er Benita, Bill! For tyvende gang! Du må følge noget mere med!" Han så lidt på mig og smilede. Jeg smilede kort igen og læren bad klassen rykke lidt rundt, så vi kunne sidde ved siden af Bill og Tom. Jeg kunne se Channe, sidde og klæbe sig op af Tom og jeg vidste hun sad og hviskede til ham om mig. Imens jeg betragtede hende, lød en blid stemme "bare sæt dig ned!" Jeg så ned på den plads jeg havde fået tilbudt og satte mig så. Han smilede stadig og jeg smilede til ham. Han spurgte lidt ind til landet jeg kom fra og han fortalte at Tom var hans enæggede tvilling selvom de havde hver deres stil. Jeg så over på Tom som sad med Channe ved sin side. "Hvad er det lige der sker mellem dig og hende der Channe? Det virker som om i direkte hader hinanden?" og lige der, kom der en af hendes sædvanlige spydige kommentare og denne gang, var den til både Bill og jeg. "Jeg kan altså ikke klare de der sorthårede punkere. De er sgu da for grimme med alt det sorte i hovedet!" Jeg dukkede mit hoved og sagde ingenting. Jeg var vant til det og havde ekstrem lav selvtillid. Bill så lidt på mig, så over på Tom og Channe der sad og grinede og sagde højt "og jeg kan ikke klare brunhårede snobber der tror de er meget mere end andre!" Dette fik Channe til at klappe i, men jeg blev bange! "Nej Bill! Du kender hende ikke! Hun kan finde på hvad som helst for at gøre mig fortræd!" Jeg kunne se hun sad og stirrede ondskabsfuldt på mig ovre fra hendes plads. Jeg krympede mig i stolen, hvilket fik Bill til at tage min hånd. "Hun kan ikke gøre dig noget Benita. Du er sammen med mig! Lad os gå ud og se på skolen! Hvor skal vi starte henne?" Det var utroligt som han lige vidste hvordan han kunne berolige mig. Han vidste lige hvad han skulle sige, for at få mig til at slappe af. Han var virkelig sød, og så hans øjne! Åh man kunne forsvinde væk i dem. "Hvis ikke du har noget imod det, vil jeg gerne ud og have lidt luft!"    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...