Bliv Hos Mig!

En historie om en pige der bliver tævet, mobbet og hånet for sin stil men som pludselig finder et lyspunkt og det eneste hun kan holde fast ved i livet, men som hun pludselig måske kan miste igen.

5Likes
9Kommentarer
2340Visninger
AA

5. Kysset <3

Da jeg vågnede om morgenen havde jeg slet ikke lyst til at tage i skole men stod op alligevel. Bill var mit eneste lyspunkt i det mørke der ellers var omkring mig. Da jeg var kommet hjem dagen før, var jeg gået direkte ind på mit værelse hvor jeg skar mig selv i armen med et barbereblad. Jeg er ret langt ude, men jeg er også blevet mobbet hele mit liv, så der er vel en grund. Jeg har heller aldrig haft en støttende familie omkring som har forstået de problemer jeg har haft og så gør Channe mit liv endnu mere surt.

Jeg tog tøj på og gik ud for at tage morgenmad da min mobil ringede. Skærmen viste at det var Bill der ringede og jeg skyndte mig at tage den. "Hej Benita! Du skal ikke begynde at gå, vi kommer og henter dig! Og undskyld jeg ikke kom hen til dig igår! Tom har fortalt hvad der skete. Han er ked af han ikke hjalp dig! Men vi ses om lidt!" Jeg skyndte mig at spise min bolle og tog så mine slidte røde converse sko på og gjorde de sidste ting klar og pakkede dem i min taske. Så ringede det på døren og jeg skyndte mig ud og låste døren inden jeg fulgte med Bill ned til bilen. Simone smilede et godmorgen og jeg smilede igen. Tom sad foran som sædvanlig og jeg kunne se han var lige ved at falde i søvn. "Rise and shine Tom!" grinede jeg og han gryntede noget uforståeligt. Både Bill, Simone og jeg, kunne ikke lade være med at grine.

Da vi blev sat af ved skolen, regnede både Bill og jeg, med at Tom ville nærmest storme ind mod skolen som han plejede de andre morgener, men noget ved ham var forandret! Han fulgte stille og roligt med os ind og snakkede pænt med mig.

Nu kom Channe gående og Tom sagde farvel, drejede fra og gik væk fra den retning hun kom fra. Bill så forundret på sin bror og hviskede så "gad vide hvad der lige er sket for ham! Han har da godt nok forandret sig meget?" Jeg smilede og hviskede så "måske er det bare gået op for ham, at ondskab ikke føre til noget godt men bare føre mere ondskab med sig." Det svarede han ikke på, men stirrede bare på mig med et smil.

Da vi kom ind i klassen, begyndte folk med det samme at stimle sammen omkring Bill og jeg satte mig stille og roligt på min plads og begyndte at tegne.

Da vi nåede det store frikvarter skulle Bill ud og ryge. Jeg sad bare på min plads og skrev alt muligt på mit papir indtil en af drengene der var gået over på Channes side, tog papiret fra mig og begyndte at læse det op jeg havde skrevet. Jeg rejste mig og forsøgte at få det fra ham imens jeg råbte "lad mig være i fred! Giv mig det!!!" Efter et par minutter kom Bill ind og da han så hvad der foregik rømmede han sig "giv hende papiret!" Dem der var stimlet sammen om os, forduftede langsomt ud af klassen og jeg fik papiret tilbage. Jeg rev det i stykker og smed det med en rasende bevægelse ud i skraldespanden. Klassen var nu helt tom udover mig og Bill. Jeg sad bare og stirrede trist ned i mine knæ. Han satte sig ved min side efter noget tid og lagde sin arm omkring min skulder og trak mig ind til sig. I lidt tid hvilede jeg bare mit hoved på hans skulder indtil jeg så ind i hans øjne. Han aede mig stille hen over håret og smilede sit beroligende smil. Jeg hev mig selv op og vendte mig så jeg sad overfor ham i stedet for at ligge op af ham. Han tog mine hænder, nussede dem og rykkede tættere på. Han hviskede "jeg er her altid for dig søde!" og så... Skete det! Han lænede sig hen imod mig og... kyssede mig blidt. Da vi slap hinanden, smilede vi begge og jeg lagde mit hoved på hans skulder.

Timen startede og jeg kunne ikke lade være med at fryde mig, da jeg så Channe komme ind uden Tom. Hun syede af raseri da hun så mig og satte sig bare ned uden at sige noget. Både Bill og jeg grinede fordi vi vidste, vi netop havde fået hende til at hade os endnu mere end før. Igennem hele timen holdt vi hinanden i hånden og da det blev frikvarter, gik vi ud i gården sammen. Vi gik over mod den bænk vi havde siddet på den første dag. Da vi kom derover, standsede Bill op overfor et par gynger og jeg skulle lige til at stoppe da jeg faldt over et jernrør og røg direkte ind i Bill så vi begge landede på jorden. Han grinede af mig fordi det ikke var første gang jeg var faldet foran ham og sagde "du har bare et eller andet med den her jord!" og jeg grinede fordi jeg var landet oven på ham og det havde lykkedes mig at få ham med. "Men det ser da også ud som om du ikke har det helt dårligt med jorden!" Først nu opdagede han at han selv var røget med ned og nu puffede han blidt til mig så jeg rullede rundt. Nu lå jeg og så direkte op i himlen og jeg orkede virkelig ikke at rejse mig. Bill lå stadig ved siden af mig og efter lidt tid, lagde han sig på siden så han kunne se mit ansigt. Han aede mig over håret imens han bare lå og stirrede på mig. Klokken havde allerede ringet men ingen af os, gad at gå ind. "Hvad tænker du på Bill?" Han så lidt på mig og smilede "hvordan du kan være så smuk og sød!" "det skal du da ikke tænke på søde! Hvordan kan du være så fantastisk? Ingen har behandlet mig så godt som du har nogensinde!" Han stirrede på mig som om jeg lige havde smidt en vandballon og svarede så "hvad? Hmm. Så er det jo godt vi har mødt hinanden! Du fortjener at blive behandlet godt for altid!" Jeg grinede lidt og lagde min hånd om nakken på ham. Han rykkede sig helt hen til mig så jeg kunne mærke hans krop røre ved min og lænede sig derefter ind over og kyssede mig. Sådan lå vi i lang tid indtil vi var nød til at få luft. "Vi må nok også hellere gå ind og hente vores ting smukke!" Vi rejste os, eller Bill kom op og stå og jeg måtte tage turen ned tre gange inden jeg kom op og stå. Vi grinede begge to af det, og Bill kom med flere kommentare om det på vejen ind til bygningen.

Vi valgte begge to at gå fordi det var blevet virkelig godt vejr og Bill mente ikke der var nogen grund til at bede hans mor om at komme hen til skolen igen for at hente os. Så derfor gik vi hånd i hånd ude langs vejen mod mit hus. Men da vi havde gået lidt, kom der en bil kørende med fuld fart og åbne vinduer. Jeg genkendte personens grin da den passerede med så meget fart, at jeg endnu en gang røg på jorden. Denne gang fik jeg mig selv op og stå imens jeg mumlede "idiot!" Jeg var så sur på Channe at jeg lige nu, hvis ikke Bill havde været der kunne have smadret et eller andet. Han stod også og rystede på hovedet af hende og hjalp mig med snavset imens vi gik videre. Jeg drejede af ned til mit pjækkested fordi jeg ikke havde lyst til at gå hjem foreløbig. Da jeg nåede marken, slap jeg hans hånd og løb ned igennem kornet med håret flagrende bag mig indtil jeg nåede min plet. Bill skyndte sig at følge efter og da han nåede hen til mig, spurgte jeg "jeg ved godt vi har været meget på jorden idag, men har du noget imod at smide dig igen?" Han grinede og hev fat i min arm. Han trak mig med ned, så jeg kom til at ligge lige der hvor jeg kunne mærke hans hjerte dunke. Der lå vi så. Igen! Jeg grinede lidt af os og Bill smilede. Vi lå bare og nød solen imens han aede mig i håret og vi lå og flettede fingre.        

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...