Forført af skæbnen - Justin Bieber

Dæmon møder engel, plus møder minus. I en anden betydning, er det sandt. Den 16 årige Nora er nullet på skolen. Ingen bryder sig om hende, og kan de drille hende, udnytter de fleste situationen. Nora mistede begge sine forældre som lille, og bor derfor hos sin mors søster, så hun har det i forvejen svært. Men mere galt går det, da de et år ældre elever, skal lave en stor musical med Noras årgang, og selvfølgelig får Nora den rolle, der skal øve sammen med den værste af de mange hårde typer, Justin. – Justin er ikke kendt.

45Likes
172Kommentarer
6435Visninger
AA

4. Nora malkeko

Gangene var tomme, og kun to personer var til stede, ud over mig. Burde jeg gemme mig, og lytte, eller bare gå forbi dem, og lade som der overhovedet ingen ting var sket? Hurtigt besluttede jeg mig for, at gemme mig bag et af skabene. Jeg ville komme for sent til time, men det skete så tit, så jeg var lige glad. Tit løb jeg væk fra skolen, inden dagen overhovedet var startet, fordi jeg var blevet såret så ekstremt.

”Du er sød” sagde han til hende, med en klam stemme, jeg slet ikke kunne holde ud. Altid den samme stemme, når han talte til piger, som han gjorde så tit. Han var en player, hver måned havde han en ny pige, og det var altid den samme måde, som han var over for dem.

”Lad dog vær” grinede pigen, og jeg kunne nemt forestille mig, at hun prikkede ham blidt på næsen. Helst ville jeg ikke forestille mig hvad de lavede, da det ville være klamt og afskyeligt at se på. Jeg sukkede, burde jeg ikke bare gå forbi dem, og komme til time. Det var nok bedst sådan, men igen, så skulle jeg forbi dem.

”Lad os skride fra det her hul” sagde han, men blev hurtigt afbrudt.

”Lad os lave noget andet” sagde hun udfordrende, og hvis jeg ikke tog fejl, stod de nu og kyssede. Det var det han gik ind for. En ny pige hver måned, nogle gange hver uge, og så var det bare om at kysse hende. Han var så klam, og jeg kunne slet ikke klare det. Nu valgte jeg at gå. Gå forbi dem, så jeg kunne komme til time. Mine bøger var i min favn, og jeg holdte godt fast om dem. Da jeg gik ned af gangen, kiggede jeg bestemt ned på gulvet, da jeg ikke ville have blikket på Justin. Desværre kunne jeg se ud af øjenkrogen, at Justin kiggede op fra hans snaveri, og kiggede på mig. Uden jeg  nåede at tænke over det, lå jeg på gulvet, og hørte Justins høje grin.

”Undskyld, Nora malkeko, jeg havde glemt at du kun havde to ben, i stedet for fire, lige som din familie” grinede Justin hårdt, mens han stod med armen omkring pigen. Han havde nogle sorte bukser på, og en sort T-shirt. Altid sort tøj, og en kasket i en eller anden farve, som ikke var sort. Denne dag, rød. Stille rystede jeg på hovedet, rejste mig, og begyndte at gå. Det gjorde ondt, den måde han var overfor mig, hver evig eneste dag. Selv i weekenden fik han skrevet en besked til min telefon. Jeg var næsten begyndt ikke at kigge min mobil i weekenden, men jeg blev alligevel nysgerrig omkring, hvilke onde ord, som han havde brugt denne gang.

”Senere, Nora. Senere” grinede Justin, men jeg ignorerede det efterfulgt. Jeg ville bare til time, få den sædvanlige skæld ud, og senere komme hjem.

Jeg hørte host, og nogle der imellem hostene mumlede nogle ord, jeg slet ikke brød mig om. For det var nogle nedgørende ord, der altid var sagt til mig. Forsigtigt kiggede jeg rundt i klassen, og så at det dem fra Justins slæng, på min alder, altså dem der var mindst onde, der mumlede ord til mig. Jeg kiggede op mod loftet, for at stoppe mine tårer. Læreren gav mig irriterede blikke, men sagde heldigvis ingen ting.

”Ved du hvad, Nora. Jeg synes næsten, at du skal gå op på kontoret, men nu da de ældre elever kommer omlidt, får du lov til at blive” sagde læren hårdt, og derfor gled jeg ned på stolen, ved det bagerste bord. De ældre ville komme, det kunne ikke blive godt. De ældre var Justin og hans onde slæng, det kunne jeg slet ikke tage. Jeg sukkede, da døren blev åbnet, og de trådte ind. Sammen med Justin. Han kiggede ondt på mig, og hviskede til en af hans venner, om mig. Jeg vidste det var om mig, det var det altid. Altid var et stærkt ord, men altid var Justin ond mod mig. Jeg havde aldrig set ham være sød over nogle, selv ikke hans kærester var han sød overfor, men hans klamme sejhed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...