Og se! hvor Gud er stor

En novelle om Guds kærlighed, svigt, sorg, glæde og smerte.

1Likes
1Kommentarer
850Visninger
AA

1. Og se! hvor gud er stor

Og se! Hvor gud er stor

Hun vidste det jo godt.. sikke en åndsvag fejl at begå, sådan et gøre opmærksom på sig selv. Men det betød ikke så meget, for efterhånden kunne hun svæve. Hun havde tabt sig igen! Og hvis hun blev tyndere ville hun forsvinde helt og være usynlig for de andre piger i klassen. Så gik drømmen måske i opfyldelse.  Hun var nu ellers meget smuk, det var bare så forfærdeligt hårdt for Rakel at se, som pigen her hedder. Og så var hun ikke elsket. Eller jo, men Rakel er nok ikke klar over det endnu. Og ham der oprigtig elsker hende føltes så langt væk. Så i afmagt giver hun den gas. Som teenagepige på 17 der har oplevet alt for meget til hendes unge sind.  Sex, drugs and rock n’roll. Minus det sidste, for hun levede somend en ganske anonym tilstedeværelse, elsket at få, hadet af flere og overset af alle andre. Men hun havde nu engang begået den fejl det var at være til og svare på lærens spørgsmål, til det stykke matematik hun ikke burde kende svaret på. De var lige begyndt på 4. grads ligninger og lignende, de fleste fandt de besværligt i 1.g, men hun elskede det. Hun var utrolig intelligent, men det havde aldrig hjulpet. Det havde hendes kønne ydre nu heller ikke. Hun sukkede. Og drømte så lidt. Drømte om hvordan det havde hjulpet alle andre smukke, intelligente mennesker på film og så videre. ”Alt det pis, som om det nogensinde vil passe” mumlede hun under sin ånde.  Selv hendes stemme var smuk at lytte til, og til trods hendes unge alder begærede folk af hankøn hende. Hun lod dem skam også gøre det.  Her sad Rakel igen en time, og havde svaret på lærens spørgsmål. Korrekt, naturligvis, præcis, som altid. Og så måtte hun tage straffen i frikvarteret. Hun vidste de andre piger i klassen ville tage hendes jakke og stoppe den i toilettet. Måse de ville lade hende slippe med det. Måske ikke. Hun hensank igen i tanker, og havde ikke hørt da det ringede til frikvarter. Så rejste hun sig, gik på toilet og lod helvede bryde løs. Hendes personlige helvede. Rebecca havde selvfølgelig ventet uden for døren. Hun styrede de andre piger i klassen med hård hånd, men lige denne eftermiddag efter skole havde hun åbenbart givet hendes undersåtter fri. Rakel anede hvad der var i vente. Rebecca var langt større end Rakel, meget stærkere og en hel del tykkere. Rakel så hende i øjnende. Elegant, stolt og rank tog hun imod sin straf for at åbne munden i timen, for at kende svaret. Lod Rebecca befamle sig, fandt sig stillestående i slagene, kyssene og den ultimative ydmygelse da Rebecca stak hendes hånd ned i Rebeccas trusser, tvang Rakel til at røre sig.”Ja, din lille luder. Sådan går det når man tror man er noget. I sidste ende vinder jeg jo altid. Ikke sandt, skat?” sagde Rebecca.  Som altid mistede Rakel tidsfornemmelsen. Bagefter styrtede hun ud til sin hest. ”Hej mor, så er jeg hjemme!” råbte hun med megen påtaget glad mine. Når man så Rakels mor var man ikke i tvivl om hvor hun havde sit ydre fra. Helle var en skønhed uden lige, på 36 år som holdte sig uforskammet godt, og helt naturligt.  Hvordan hun var endt med Rakels far var en gåde, for han var hverken køn eller yndefuld, ej heller en rar mand. Moren var bang for ham og vovede ikke at flytte fra ham af frygt for sit og datterens liv som hun, sine besværligheder til trods, knuselskede.  Det føltes bare ikke som en trøst, og ordet kærlighed, især familiekærlighed, lå langt fra hendes verden.  Men hun tvivlede ikke på at moren elskede hende. ”Hej min skat…” svarede hendes mor. Aldrig et godt tegn. Rakel gættede på at hun helst skulle hente moren noget alkohol. Ikke just opmuntrende. ”Der ligger nogen penge på bordet. Kunne du ikke..?” trillede hendes mor af, før hun igen faldt hen i hendes døs af alkohol og muligvis stoffer.  Rakel brød grædende sammen i entreen. Da hendes far lidt senere kom hjem fik hun tæsk.

Hvor længe hun lå der vidste hun ikke, men på et tidspunkt blev hun ligeglad og fandt kniven, samt endnu et sted på kroppen der ikke var fuldkomment ødelagt. Som altid ikke på armen. Bagefter havde hun fået et skud endorfiner og besluttede at gå en tur. Hun vidste faktisk ikke hvorhen før hun var fremme. Hendes indre stemme havde ledt hende. Ud til hendes hest, hvad ellers? ”Hej min smukke.” sagde hun til ham. Utrolig så højtelsket hesten var af hende, men hun kunne ikke lade være. Nogen skulle have den kærlighed der var i overskud fra hendes side af. Selvom det var så lidt, så spirede det som en meget insisterende bønne når hun så hendes elskede hest.  Hun trak ham ind i stalden, ind i boksen og vågnede næste morgen. Et hurtigt blik på uret afslørede at klokken var omkring halv seks, det gav hende masser af tid til at nå hjem og få et bad og komme i skole, og det vigtigste selvfølgelig, at få et smil på læben. Falsk ganske vidst, men dog et smil.

Skolen startede som den plejede. Rebecca sendte hende et endog MEGET sigende smil, og man skulle ikke være særlig intelligent eller klog for at vide hvad der ventede Rakel efter skole. Læren påkrævede dog hedes opmærksomhed. ”Alle sammen, i dag har vi fået en ny klassekammerat. Tag pænt imod Henrik, han gik oprindeligt på teknisk gymnasium, men har besluttet at skifte til almen da han blev mobbet pga. sin tro det tidligere sted. Naturlig forklarede jeg ham inden timen at dette naturligvis ikke toleres her.” Rakel fnyste, og Henrik kiggede hende dybt i øjnene. Hun fastholdt blikket, intenst og insisterende. Han kiggede væk, men det var ligesom på en anden måde… ømt. Slet ikke som hun var vant til. Han kiggede ikke væk fordi hun vidste hun var ked af det, men for at beskytte hende? Nej, der var noget mere. Denne fremmede dreng så lige gennem hende og havde ondt af hende! Hvor ynkeligt, hun kunne selv. Og selvfølgelig var hun tildækket som den klippe hun helst skulle være, uden at være sårbar. Det var det værst, når der en sjælden gang var en der anede hendes skal kun var det.. en tyk skal af alt og intet. Hun sukkede. Måske hun var hul indeni?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...