You're Beautiful 2

Taemin ved, at Minho er en havmand, trods det elsker de stadig hinanden. De er nyforelskede, tror at de skal være sammen for altid, men desværre lykkedes det dem ikke, at holde Minhos hemmelighed væk fra omverdenen.
Hvad sker der så, når videnskabsmænd får fat i havmanden? Jo, Minhos far, Konge af havet, bliver rasende.

139Likes
767Kommentarer
13457Visninger
AA

3. Nyhederne og reaktionen

”Minho hyung, jeg ledte efter dig i flere timer, og så sidder du bare hjemme hos dig selv!” udbrød jeg og surmulede, da jeg havde gået hele vejen hen til Minhos og Jonghyuns hus. Minho sad og så TV, og holdt en finger op for sin mund, signalerede at jeg skulle være stille.

Jeg satte mig på sofaen ved hans side. Han virkede vred, så jeg turde ikke sidde alt for tæt på ham. Jeg vidste godt, hvad han var i stand til. Jeg havde stadig billederne fra filmkiosken i hovedet.

Alt det blod.

Han sad og så nyhederne i fjernsynet. Han virkede meget mere oprevet, lige pludselig, da en metrolog kom på. Han stod ude ved en af Sydkoreas kyster. Det regnede kraftigt, der var en kraftig vind, og han havde svært ved at blive stående.

”Dette er direkte fra den sydlige strand! Bølgerne i havet er blevet højere og højere indenfor de sidste par dage. Regnen fortsætter, og kloakkerne kan snart ikke holde til mere vand!”

Jeg sank en klump. Jeg var lidt utryg ved det vejr. Det så ikke ligefrem godt ud, men Minho elskede jo regn. Det gjorde ham altid så glad.

Så hvorfor var han slet ikke glad nu? Han var urolig.

”Minho hyung, er du okay?” spurgte jeg blidt og lagde min hånd ovenpå hans, som var knyttet stramt på hans skød. Jeg lænede mig mod ham og så ham forsigtigt ind i øjnene.

”Undskyld, Taemin,” sagde han lavt og smilede forsigtigt. Jeg smilede tilbage til ham. Måske var det hele okay alligevel?

”Vi har en dårlig nyhed! Om få dage, vil Sydkorea blive ramt af en tsunami! Større end nogensinde set før!”

Jeg gispede forskrækket. Mit hjerte begyndte at hamre hurtigt af frygt. Jeg rettede strakt mit blik mod fjernsynet igen.

”H-Hvad?!” udbrød jeg med store øjne. Minho omfavnede mig stramt, fast. Jeg rettede mit blik mod ham. Jeg var pludselig endnu mere bekymret, især fordi han pludselig begyndte at trække min trøje op.

”Y-YAH! MINHO HYUNG!” udbrød jeg og slog løs på ham med en af sofapuderne. Mine kinder blev ildrøde. Sådan havde han aldrig opført sig før. Han så mig dybt ind i øjnene, med hans smukke, mørke øjne.

”Undskyld, Taemin. Han vil have mig tilbage,” sagde han. Jeg hævede et øjenbryn.

”Hvem vil have dig tilbage?” spurgte jeg forvirret.

”Min far,” sagde Minho lavt og trak sig væk fra mig igen. Jeg rettede hurtigt på min trøje igen, og så derefter bekymret på Minho igen.

”Hvem er din far?” spurgte jeg lavt. Minho lukkede sine øjne stramt i og knyttede sine hænder.

”Han er konge af havet, Taemin. Han var imod, at jeg tog herop. Han vil have mig tilbage. Jeg har ignoreret hans kald, og nu vil han lave en tsunami, for at få mig tilbage i havet,” mumlede Minho lavt. Jeg kunne mærke tårerne presse på.

”Minho! Du må da gøre noget!” udbrød jeg. Minho så på mig og lagde sin hånd på min kind. Han lænede sig mod mig og kyssede mig blidt. Jeg anede ikke, hvad han havde gang i, da kysset pludseligt gik fra blidt, til vildt. Jeg lukkede mine øjne stramt i, da han begyndte at hive i min trøje igen.

Jeg havde pludselig en tanke om, hvad han havde tænkt sig at gøre. Jeg prøvede straks på, at skubbe ham væk, imens jeg råbte ting af ham, trods der ikke kom så mange ord frem, da vores læber stadig var forseglede.

Jeg tog sofapuden igen, og begyndte at slå løs på Minho. Endnu engang. Det virkede ikke så godt, da han bare tog fat i mine hænder, for at tvinge dem ned.

”Minho, jeg er hje- YAAAAH!” udbrød Jonghyun, da han kom ind af døren og så os på sofaen inde i stuen. Han tog en anden sofapude, og slog løs på Minho for mig. Minho trak sig da endelig væk, og jeg satte mig op igen. Jeg tog mig overrasket til munden og stirrede på Minho. Vi havde tit kysset, holdt i hånd, men det her var lidt for meget for mig.

Jeg lagde dog mærke til, at Minhos blik blev trist, trods han ikke så på hverken mig eller Jonghyun. Minho rejste sig og gik direkte ind på sit værelse, vred, skuffet, trist. På randen til at græde.

”Minho hyung,” hviskede jeg lavt.

”Hvad skete der Taemin?” spurgte Jonghyun og lagde sofapuden fra sig på sofaen igen. Jeg så lidt væk fra ham.

”D-Der kommer en tsunami om få dage, og udsletter det meste af Sydkorea,” mumlede jeg lavt. Jonghyun stirrede på mig med store øjne, men så derefter væk igen.

”Ah, så er jeg ikke overrasket,” sagde han bare og gik ud i køkkenet. Jeg så efter ham med et forvirret blik. Ikke overrasket? Ikke overrasket over hvad?! Hvorfor prøvede Minho på at gøre det, som han gjorde?!

Var Jonghyun slet ikke utryg?! En tsunami ville snart udslette det meste af Sydkorea! Minhos far var skyld i det. Min svigerfar. Kongen af havet.

”Åh Gud, Minho er prins,” hviskede jeg lavt og holdt mig for munden med begge mine hænder. No. Way.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...