You're Beautiful 2

Taemin ved, at Minho er en havmand, trods det elsker de stadig hinanden. De er nyforelskede, tror at de skal være sammen for altid, men desværre lykkedes det dem ikke, at holde Minhos hemmelighed væk fra omverdenen.
Hvad sker der så, når videnskabsmænd får fat i havmanden? Jo, Minhos far, Konge af havet, bliver rasende.

139Likes
767Kommentarer
13449Visninger
AA

4. Minhos mor

Den næste dag var jeg ude i byen. Jeg ledte efter en ting, som jeg kunne købe til Minho. Jeg følte lidt, at jeg havde gjort noget forkert, eftersom han slet ikke havde ringet til mig hele dagen. Det sidste blik han gav mig, knuste også mit hjerte, så nu ville jeg gøre ham glad, på den ene eller den anden måde.

”Gad vide hvad han kan lide,” mumlede jeg til mig selv, da jeg stod i en butik, med en masse små, fine og dyre ting. Det var en af mine yndlingsbutikker, fordi den havde alt der fandtes mellem himmel og havbunden. Især havbunden, derfor passede tingene herinde så godt til Minho.

Jeg fik øje på en lille glaskugle, der var på størrelse med en snebold. Indeni den, var der nogle smukke delfiner i blålige nuancer. Glaskuglen blev holdt fast af nogle store muslingeskaller.

”Den vil han sikkert godt kunne lide,” sagde jeg og smilede stort og rakte ud efter den. Der var kun én af slagsen, men jeg fik den ikke. Den blev taget, lige for øjnene af mig. Den perfekte gave til Minho.

Jeg så straks op på manden, der havde taget den i sin hånd, imens han studerede den. Det var ham manden, jeg havde set dagen før, denne gang havde han dog fået en trøje på, eller nærmere en jakke. Den var mørkeblå, næsten sort. Han havde slet ikke set mig endnu.

”U-Undskyld mig,” sagde jeg forsigtigt. Manden rettede da sit blik mod mig. Hans blik, der ikke ligefrem var venligt. Det var koldt. Iskoldt.

”Hvad vil du?” spurgte han koldt til mig. Jeg kunne mærke, at jeg blev bange. Meget bange.

”Omo, jeg… Vil virkelig gerne købe den ting, du har i dine hænder. Det er til min kæreste, og han vil elske den,” sagde jeg forsigtigt. Manden rettede da sit blik mod glaskuglen igen.

”Hvad synes du, om denne genstand?” spurgte han så. Jeg lagde mit hoved på skrå, men smilede så stort.

”Den er smuk. Jeg elsker havet. Jeg plejede at være bange for det, fordi mine forældre druknede i det, men efter jeg mødte min kæreste, så begyndte jeg at elske havet,” sagde jeg forsigtigt og begyndte helt at smile med tanken om Minho og hans smukke øjne.

”Forurener du havet?” spurgte han så, og jeg kunne mærke, at hans blik pludselig spiddede mig ind i min sjæl, imens han tvang sandheden ud af mig.

”N-Nej. Da jeg var på stranden med min kæreste, reddede jeg endda en havskildpadde, der sad fast i noget affald,” mumlede jeg nervøst. Jeg var begyndt at blive endnu mere bange for ham manden.

Manden, der stod foran mig, begyndte at grine lidt.

”Det ser ud til, at det ikke er jer alle, der er lige modbydelige,” sagde han, gav mig glaskuglen og aede blidt mit hår imens han smilede til mig. Selv hans hud føltes præcist ligesom Minhos. Han lugtede også af havsalt, den slags, der var ude ved stranden.

”Jeg må videre, jeg skal have fundet min søn. Jeg håber at din kæreste bliver glad for glaskuglen,” sagde han. Hans søn? Mystisk.

”Tak, herre,” sagde jeg høfligt med et buk og gik hen mod kassen, for at betale for Minhos gave.

Manden skulle finde sin søn. Han lignede godt nok Minho meget. Han talte som ham. Hans hud føltes ligesom hans. Hans øjne var de samme, og hans lugt. Den dejlige lugt af saltvand.

 

”Minho hyung, jeg har en gave til dig!” sagde jeg, da jeg trådte ind i Jonghyuns og Minhos lejlighed. Jeg blev straks holdt for munden af Jonghyun. Han tyssede på mig. Jeg lagde mit hoved på skrå, da jeg hørte stemmer. De kom fra Minhos værelse.

”Minhos mor er her, vær stille,” hviskede Jonghyun. Jeg nikkede forsigtigt. Minhos mor? Ville jeg så endelig se en havfrue?

”Jeg er ligeglad med, om han har et rent hjerte! Han er et menneske! Du kan ikke være sammen med ham for evigt, det ved du!” lød det pludseligt oppe fra værelset. Jeg gispede.

”Jeg elsker Taemin, og jeg har ikke tænkt mig, at gøre hvad dig og far siger!” hørte jeg Minho råbe af vrede. Det var mig, de snakkede om. Hvad ville der nu ske?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...