You're Beautiful 2

Taemin ved, at Minho er en havmand, trods det elsker de stadig hinanden. De er nyforelskede, tror at de skal være sammen for altid, men desværre lykkedes det dem ikke, at holde Minhos hemmelighed væk fra omverdenen.
Hvad sker der så, når videnskabsmænd får fat i havmanden? Jo, Minhos far, Konge af havet, bliver rasende.

139Likes
767Kommentarer
13450Visninger
AA

6. Gællerne

Dagen nærmede sig. Dagen, hvor en tsunami ville ramme Sydkorea. Den dag var kun to dage væk, og byen var næsten tom. Der var mange, der havde evakueret til et sikkert sted, imens andre stadig var ved at forberede sig, ved at vandtætte sine huse, forstærke dem, lave mure af sandsække, som ville holde vandet ude. Det hele var på grund af min svigerfar, som bare ikke ville lade mig og Minho have hinanden. 

”Taemin, vil du ikke med mig på stranden?” spurgte Minho, da han var med mig ude i byen. Jeg så på ham og lagde mit hoved på skrå.

”Der er langt til stranden, hyung,” sagde jeg.

”Jeg kører,” sagde han bare og tog fat i mig, hvorefter han blidt trak mig med sig. Hvorfor ville han pludseligt have mig med ud på stranden? Det kom så pludseligt, han havde dog holdt noget tilbage hele dagen. Jeg kunne mærke det.

I hele turen i bilen, var der ikke nogen af os, der sagde noget. Jeg kunne se på Minho, at han var lidt nervøs. Meget nervøs. Han var på randen til, at bryde sammen.

”Minho, kør ind til siden og tag et hvil, du har det ikke for godt,” sagde jeg forsigtigt. Jeg var stadig en smule bange. Minho bed sig i underlæben, og kørte ind og holdt i siden af vejen. Han slukkede straks bilen og tog sig til hovedet. Han hev blidt i sit eget hår. Jeg kunne se på hans hænder, at han rystede. Det gjorde ondt i mit bryst, at se ham sådan.

”Minho,” hviskede jeg lavt og kørte en hånd gennem hans bløde hår. Han rettede da sit blik mod mig. Han tog nogle rolige vejrtrækninger. Jeg lænede mig mod ham, og kyssede ham blidt på hans læber. Jeg smilede varmt til ham.

”Hyung, du skal ikke være nervøs, okay?” sagde jeg. Han rystede lidt på hovedet og lukkede sine øjne stramt i.

”Taemin, jeg vil gerne have, at du skal møde min far,” sagde han lavt. Jeg kunne mærke, at jeg blev endnu mere bange nu. Møde hans far? Den mand, der gerne ville slå mig ihjel, ifølge hans mor?! Nej! Jeg var bange for den mand! Men hvis Minho ønskede det, så…

”O-Okay, Minho,” sagde jeg forsigtigt. Minho så overraskende på mig.

”Mener du det?” spurgte han og smilede stort. Jeg nikkede kort. Minho krammede mig da i sine stærke arme. De arme, jeg elskede, at blive holdt omkring af. Jeg lænede mig ind mod ham, jeg kunne ikke lade være med at smile.

”Jeg elsker dig, Taemin. Jeg skal nok beskytte dig, lige meget hvad min far siger,” sagde han. Jeg kørte min hånd blidt hen over hans hals.

”Tak, Minho hyung,” hviskede jeg.

 

Sandet var mellem mine tæer. Jeg havde kun badebukser på, det samme havde Minho. Han tog mig i hånden, imens vi stod og så på havet. Jeg bed mig selv i underlæben. Jeg havde ikke været i vandet, siden da jeg var ved at drukne.

Minho strammede sit greb om min hånd ganske blidt. Han så på mig og smilede forsigtigt.

”Stoler du på mig, Taemin?” spurgte han så. Jeg nikkede straks, selvom jeg ikke stolede på havet. Minho gik mod vandet, jeg fulgte efter. Stille og roligt. Vi gik og gik, indtil vi kom ud i noget dybere vand, hvor jeg næsten ikke kunne bunde længere. Her var ingen andre end os i miles omkreds.

”Det kan måske godt gøre lidt ondt i starten, Taemin,” sagde Minho forsigtigt. Jeg lagde mit hoved på skrå. Hvad snakkede han om? Han kyssede helt kort mine læber en sidste gang, før han blev forvandlet til en havmand igen. Hans smukke udseende, når han var sig selv. Det var helt fantastisk. Han smilede til mig, før han trak mig med under vandet.

Vent. Vand. Luft. Jeg kunne ikke trække vejret under vandet! Hvad havde han gang i?!

Minho flettede vores fingre sammen, trods den besværlige svømmehud han havde. Han holdt mig tæt ind til sig, jeg anede ikke hvorfor.

Så opdagede jeg det.

Den enorme smerte, der skød sig gennem min krop, som en lynild. Det der gjorde mest ondt, var min hals. Som om, en kniv blev skåret igennem den. Jeg slog mine arme omkring Minho, og borede mine negle ind i hans ryg af smerte.

”Undskyld, Taemin,” hviskede Minho og kyssede mig, for at få smerten væk. Smerten lagde sig da stille og roligt igen. Jeg kørte roligt nogle fingre over min hals. Jeg kunne mærke nogle gæller, der nu befandt sig der. Jeg stirrede på Minho med store øjne.

”De forsvinder, når du kommer op til overfladen igen, bare rolig,” sagde han. Jeg sukkede lettet. Jeg ville ikke kunne gå rundt i offentligheden med gæller.

”Jeg kan trække vejret… Jeg kan tale under vand, hvordan?!” udbrød jeg, da nogle få luftbobler kom ud af min mund.

”Det har sine fordele, at kysse en havmand,” sagde han. Jeg kunne mærke mine kinder brænde svagt. Da rettede Minho sit blik mod mørkets dyb. Nårh jo, vi skulle jo snakke med hans far.

Jeg havde bange anelser.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...