Hvis du altid var en blind plet

JEG VIL MEGET GERNE HAVE RIS OG ROS FOR MIN NOVELLE! DET VIL BETYDE MEGET! | :D Jeg har altid tænkt på, hvordan det var, hvis man var blind. Vil man blive respekteret? Kan man lave alt hvad normale mennesker laver?
Jeg har lavet en kærlighedsnovelle om blindhed. Jeg skifter synsvinkel mellem to mennesker.

8Likes
30Kommentarer
2983Visninger
AA

4. Attracted - Damens synsvinkel

Janes stemme fyldte rummet, sød og vibrerende i den friske luft i på mit værelse. Jeg lå på min seng med lukkede øjne og kun i knækorte shorts. Hun lød som en engel; måske ikke kun en engel, noget mere. De jeg åbnede øjnene og kiggede på hendes kastanjebrune, mellemlange hår og hendes kønne, brune øjne, kunne jeg ikke andet end stirre. Hendes hår var uldet på den søde måde efter at tilbringe en lang nat med mig.

Hun havde min guitar på sit skød. Sangen hun sang var ukendt, og det var tydeligt at høre, at sangen var beregnet til klaver, men det var hendes stemme der fik mig til at glemme det. Den var smuk, en blanding mellem lys og mørk og fik det til at krible under huden.

Hun troede stadig jeg sov, det var tydligt. Hun sang altid om morgen så hun vidste, at jeg fik en god start på morgnen. Det var en af de grunde jeg elskede hende; hun kunne synge, havde selvtillid, var smuk og elskede at se mig glad. Hun var en af de eneste mennesker, der kunne få mig til at smile.

Hun rejste sig op, langede ud efter en smøg og ligther, og kun i undertøj, satte hun sig i vindueskarmen og begyndte at ryge. Hun havde kun røget et år, og i det år havde hun røget en hel del. Jeg var kun festryger, brød mig ikke rigtig om den kvælende røg, men nogle gange var det rart at være ens som de andre teenagere på min skole. De røg alle sammen, undtagen jeg. Mine forældre var over mig dag og nat, men de vidste bare intet om min afhængighed af alkohol. De elskede Jane ligeså meget som jeg, og hvis jeg vidste bedre, så arrangerede de sikkert allerede bryllup. Hun var min eneste kæreste som de brød sig om. De andre havde de skræmt væk, men jeg kunne intet gøre ved det. Jeg elskede dem.

Jeg rejste mig op og strøg mit halvlange hår væk fra mine øjne. Jeg gik mod Jane, og jeg nød hendes overraskede ansigt, da hun så mig gå imod hende. Kvælende, dødeligt røg sneg sig ud af hendes lyserøde læber og ud i den kolde luft fra det åbne vindue. Jeg kyssende hende, og det var som det samme som altid: varmt, blidt og kærligt. Hendes læber var bløde som altid og hun gav mig stadig varme i hele kroppen.

Jeg gik ud på badeværelset og rettede på mit hår. Det var mørkebrunt og nemt at pleje. En hurtig børste igennem det, nogle gange voks, og så sad det perfekt ned over min pande. 

Jeg tog en rød T-shirt på og nogle blå sko, børstede tænder og nappede min mobil inden jeg gik ud af mit værelse.

"Hvad skal du?" Janes lyse stemme kom fra mit værelse. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Jeg var allerede på vej ud til hoveddøren, og mine fødder blev ved med at bevæge sig, ligemeget hvad jeg gjorde.

"Ud og få noget frisk luft," mumlede jeg.

"Klokken halv seks om morgnen?" Hun lænede sig op af døren, en smule for blottet for hud og alt for lækker når min bror var lige ved siden af mig. Han fløjtede, og jeg så tydeligt det frække smil på Janes læber. Perverse lorte player. Jane var min, det skulle alle vide.

Jeg turde ikke lade dem blive alene hjemme i vores store hus, men jeg burde lære at stole på andre. Sam havde lovet mig ikke at gøre noget ved hende som jeg ikke brød mig om, selvom han var fristet til det. Sam var en der syntes kærlighed stank. Han troede ikke på kærlighed ved første blik, kildrende maver, varme følelser og hvordan det er at elske en person. Måske var det bare mig der bar rundt med unaturlig mange følelser der har noget med kærlighed at gøre, jeg vidste ikke helt. Folk kaldte mig Romeo når jeg blev for meget.

Jeg gik ud til min sorte BMW der stod midt i sneen med åben tag. Jeg satte mig ind, startede motoren og lukkede taget bare ved at trykke på en lille knap. Jeg kørte ud på den glatte, snedækkede vej og kørte med fuld fart mod biblioteket. Jeg måtte indrømme over for mig selv, dybt alvorligt og idiotisk, at jeg ville se hende igen. Bare lige tjekke, om hun var der igen. Jeg ville bare lige være sikker på ... at det ikke var en drøm. Hvis det var, så sad en unaturlig smuk pige, lavet at min fantasi, fast i min hjerne. Jeg skulle ikke bilde mig selv ind, at jeg i virkeligheden, på et røvsygt bibliotek, havde set en lille, tynd, men umenneskelig smuk pige. Og jeg kunne ikke glemme, at hun var blind. Det tog livet af mig.

Jeg stoppede kort efter op ved biblioteket. Jeg kunne have gået derop, men jeg var for doven om morgnen. Det var en vane at stå tidligt op, men jeg var altid træt det første par timer.

Der var ingen biler i parkeringspladsen, og jeg skulle lige til at køre væk fra det lukkede bibliotek, da jeg så døren åbnede til biblioteket. Og jeg fik et glimt af blondt, bølget hår lave bølger i den blide vind og forsvinde inde i biblioteket.

Jeg steg ud inden jeg kunne fortryde det. Jeg var ved at glemme at låse bilen, tabte nøglerne i sneen og glide i isen. Jeg lå der på isen et stykke tid, rystede på hovedet af mig selv og låste bilen. Jeg gik forsigtigt hen ad parkeringspladsen op til biblioteket og ind i det mørke bibliotek. Jeg gik mellem de mange reoler med bøger og mod der hvor jeg sidst så hende.

Jeg stoppede brat, da jeg så hende. Hun var smukkere end sidste gang, selvom det ikke burde være muligt. Hun stod og lænede sig forover for at få fat i nogle bøger på den miderste række. Hendes hår strakte sig ned til hendes hofte, hendes ryg var i en buede form ved det nederste af hendes ryg, da hun strækkede sig ud efter bøgerne og hendes ansigt var koncentreret. Yndigt, blegt og smukt.

Hendes hånd stoppede ved en tyk bog, og da hun trak den ud, kom flere bøger med. De ramte gulvet med et smæld. Uden det var meningen, skyndte jeg mig over, bukkede mig ned og samlede bøgerne op. Hun stod stivnet ved siden af mig, måske fordi hun fik et chok.

Snurrende fornemmelser var i min krop, nogle ukendte følelser strejfede mig, og det blandede sig fra varme og kulde i min krop. Allerede der vidste jeg, at jeg måtte være tiltrukket af en fremmed pige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...